Hotel Granvia Kyoto: Bo centralt i kejserbyen
Der er adgang til Hotel Granvia Kyoto direkte fra den store Kyoto Station, som ligger centralt placeret i Kyoto by, i bydelen Shimogyo-ku. På stationen findes, udover alle togforbindelserne, også et væld af butikker og spisesteder.
De moderne og rummelige (efter japanske forhold) værelser er alle indrettet med store panoramavinduer, badeværelse, seng med ekstra længde, fladskærms TV, minibar og elkedel. Der er adgang til fri Wi-Fi på hele hotellet.
Hotellet har wellnessområde med både indendørs swimmingpool, jacuzzi, infrarød sauna samt fitnessrum, som kan benyttes mod tillæg. Desuden er der hele ni forskellige spisesteder og restauranter samt to barer på hotellet.
Bydelen Shimogyo-ku, hvor Hotel Granvia Kyoto ligger, er et godt udgangspunkt for både sightseeing og shopping.
Kombiner dit besøg i kejserbyen med nogle dage på ski i Japans skiområder.
Ved 2 personer i samme værelse (Standard)
1.820,-
Bemærkninger
Prisbemærkninger:
Priserne er fra-priser.
Prisen er pr. person pr. nat.
OBS!: De angivne priser er lavsæsonpriser. For andre tidspunkter kan priserne være højere p.g.a. højsæson o.lign. I visse perioder tilbydes opholdet til kampagnepriser (der gives rabat). Spørg DANexplore.

Læs mere om Jens og se hvor i verden han har rejst

Jens Lind
Jeg sætter en stor ære i at være med til at realisere de mange rejsedrømme, som vores kunder går med. Det er altid spændende at være med fra start til slut, og stå med en færdig rejse som man til slut ville ønske, at man kunne få lov at tage med på. Jeg ser mit arbejde som en stor inspirationskilde til mine egne rejsedrømme, og morgendagen ligner sjældent den forgående, hvilket gør dette fag helt unikt.
Mit bedste rejsetip
Sørg altid for at være godt forberedt inden rejsen. Få lagt en plan fra start, som selvfølgelig kun er vejledende, da eventyret jo oftest begynder der, hvor vejen deler sig. Ved at lægge en vejledende plan på forhånd, er der mere tid til at nyde de mange oplevelser, rejsen bærer med sig.
Min næste drømmerejse
1# Endnu en tur i skulderdybt puddersne på Hokkaido halvøen i Japan, masser af sake, sushi og kobekød
2# Gå i Darwins fodspor og tage på eventyr ved Galapagos øerne i Equador
Mit bedste rejseminde
Et uforglemmeligt eventyr til Tanzania med 6 dages safari på Serengeti sletten i telt, blandt vilde dyr og under åben himmel. Vi fik set The Big Five op til flere gange, og mødt et ungt par fra New Zealand som vi stadig har kontakt med. Turen rundede vi af med 6 nætter på den tilstødende paradis ø Zanzibar.

Læs mere om Kasper og se hvor i verden han har rejst

Kasper Schmidt
At rejse er noget helt unikt, og én af de ting som har bragt mig allermest glæde i mit voksne liv. Jeg elsker at inspirere andre til at rejse, og er altid klar på at dele mine mange erfaringer. Mit rejse CV er efterhånden meget langt, og har tilmed formået at bo og arbejde i Japan i et år.
Mit bedste rejsetip
Vær åben og ydmyg, og skab nye bekendtskaber og venner. Det vil åbne helt nye døre for dig, som du måske ikke engang kendte til. Det kunne være at blive inviteret til en ægte Thanksgiving middag i USA, eller at ro med 24 mand i en dragebåd i Australien. Den type oplevelser kan man sjældent købe sig til.
Min næste drømmerejse
New Zealand. Jeg elsker natur – bjerge, hav, skove og alt i mellem. New Zealand har det hele (plus en hobbit?), og jeg glæder mig helt vildt.
Mit bedste rejseminde
Har mange fantastiske rejseminder fra store dele af verden. Et længere ophold i Japan, gjorde et stort indtryk på mig. Både naturen, kulturen og historien er dybt fascinerende.

Læs mere om Troels og se hvor i verden han har rejst

Troels Hedelund
Det bedste ved mit arbejde er at være med til at gøre drømme til virkelighed og virkelighed til minder, som du kan snakke om- og tænke tilbage på med glæde. At få en mail eller et telefonopkald fra glade hjemvendte gæster eller gæster der vil ud at rejse igen – ja, så kan jeg ikke forlange mere. At det så også er min hobby at rejse, er jo kun mit held.
Mit bedste rejsetip
Vær realistisk når du planlægger og vær åben overfor at køre til højre, selvom du troede, du skulle til venstre. Den tilgang har givet mig nogle af de største minder rundt om i verden. Det betyder ikke, at du ikke skal forberede dig på rejsen hjemmefra, det betyder netop det modsatte. Fundamentet skal være på plads for at kunne være impulsiv på rejsen med ro i sindet.
Din næste drømmerejse
Den går til Bali, Borneo, Brunei og Malaysia med min kone og 3 børn til sommer, hvor vi skal se dyr, vandre i junglen og nyde lækre strande.
Dit bedste rejseminde
Den er svær. Hver rejse har jo sit minde og sin historie. To minder skiller sig dog ud. Alaskas fantastiske natur og at holde ind på Million Dollar Highway og San Juan Skyway i Colorado, USA, og spise frokost med den mest vidunderlige udsigt. Der er selvfølgelig også Kepler trekket i New Zealand, Icefields Parkway i Canada eller Australiens storslåede natur. Jeg kan ikke vælge....