Kubu Indah Dive & Spa Resort – bo mellem havet og vulkanen, Mt. Agung
På nordøstkysten af “Gudernes ø”, Bali, ligger Kubu Indah Resort i den idylliske fiskerlandsby Kubu. Hotellet ligger smukt placeret mellem havet og den mægtige vulkan, Mt. Agung.
Alle bungalows ligger fordelt i hotellets tropiske have og har en fantastisk udsigt over Lombok strædet. Nederst i haven, helt nede ved stranden, finder du den lækre udendørs pool.
Der er to typer bungalows på hotellet:
- Garden Bungalows
- Beach Bungalows
Beliggenheden og udsigten er forskellig, men indretningen er den samme. Hver bungalow er opført i moderne balinesisk stil og er smagfuldt og harmonistisk indrettet med badeværelse, aircondition, minibar, safety boks samt egen terrasse.
Restaurant, spa og dykkercenter
Restauranten på Kubu Indah Resort serverer det bedste fra det vestlige og asiatiske køkken, og i poolbaren er der forfriskende drikkevarer og snacks på menuen. I hotellets spa tilbyder de et varieret udvalg af afslappende og afstressende behandlinger.
Kubu Indah Resort har et professionelt dykkercenter, som er designet af dykkere for dykkere, helt på højde med europæiske standarder. Bali har verdensklasse dykning for alle niveauer, så vil du på eventyr under overfladen, er du kommet til det rette sted. Lokale guider og erfarne dykkerinstruktører står klar til at assistere.
“Future for Chlidren” heldags trekkingtur – eksklusivt for gæster på Kubu Indah Dive & Spa Resort!
Få et helt unikt og autentisk indblik i det ukendte Bali. ”Future for Children” trekket er både oplevelsesrigt og indsigtsfuldt og sidst, men ikke mindst, støtter du et rigtig godt formål. Læs mere om udflugten og “Future for Children” her
Ved 2 personer i samme værelse (Beach Bungalow)
325,-
Bemærkninger
Prisbemærkninger:
Priserne er fra-priser!
Ekstra information
Wi-fi (i fællesområder)
ja

Læs mere om Kristoffer og se hvor i verden han har rejst

Kristoffer Eriksen
Det er fantastisk, at være med til at skabe glæde, minder og eventyr, du som rejsende vil huske tilbage på resten af livet.
Lige så fedt det er at rejse. Lige så fedt synes jeg det er, i samarbejde med mine kunder, at skabe jeres drømmerejse. Dette samarbejde, og glæden ved at skabe minder for livet til mine kunder betyder, at jeg hver morgen, glæder mig til at komme på arbejde.
Hos DANexplore kan jeg skræddersy drømmerejser til jer, uanset om det er til USA, Thailand eller et helt tredje sted.
Mit bedste rejsetip
Når jeg rejser til en ny destination, så søger jeg altid inspiration hos folk, der har besøgt stedet før. På den måde kan jeg udnytte min tid på destinationen bedst muligt, og forhåbentlig undgå uheldige oplevelser.
Derudover sørger jeg for at have ”huller” i mit program, hvis jeg får anbefalet steder af de lokale, som er umulige at finde i diverse rejsebøger.
Min næste drømmerejse
Min næste drømmerejse går til British Columbia, Canada, hvor de vildeste naturoplevelser venter.
Mit bedste rejseminde
Oplevelsen af at køre ned ad Highway 1 fra San Francisco til Los Angeles, mens solen gik ned over det nordlige Stillehav og den friske brise i ansigtet. Det står som en af min absolut bedste rejseminder.

Læs mere om Rasmus og se hvor i verden han har rejst

Rasmus Nicolaisen
I snart 20 år har jeg været beskæftiget i rejsebranchen og nyder fortsat at dele ud af min viden og rejseerfaring til at sammensætte lige netop den rejse, som passer til dig. Igennem egne rejser og mit professionelle virke i rejsebranchen har jeg en stor viden om og masser af oplevelser fra både lande og forskellige rejsetyper.
Mit bedste rejsetip
Planlæg i god tid, så dine ønsker opfyldes bedst muligt, og vær realistisk i forhold til afstande, oplevelser og rejsens længde, så du både har tid til at opleve og nyde.
Min næste drømmerejse
Orangutanger, jungle… Borneo har været på tegnebrættet i meget lang tid, men nu skal det være. Jeg glæder mig til at opleve denne del af Malaysia med masser af unikt dyreliv, jungle, kultur og asiatisk mad.
Mit bedste rejseminde
Frihed, tiden, hygge og samvær med familien og de uanede muligheder rundt om hjørnet kendetegner mine mange minder og oplevelser i camper i bl.a. Australien, USA og Canada.
At køre ud af de støvede og uendelige røde landeveje i Vestaustralien, hvor der virkelig er tid til at lade tiden flyve og fordøje oplevelserne.
En helt anden oplevelse er Alaskas barske natur med oplevelser som helikopterlanding på gletchere, propelfly over det storslåede Denali, elge, bjørne og hvaler.