Sightseeing transfer: Oplev det berømte Ulun Danu tempel og den aktive vulkan, Mount Batur
Tag på sightseeing transfer mellem hotellerne i Munduk og Kubu på din rundrejse på Bali. Undervejs går turen bl.a. forbi det berømte Ulun Danu tempel og den aktive vulkan, Mount Batur.
Morgen starter med en dejlig morgenmad på dit hotel i Munduk. Når morgenkaffen er drukket, tjekker du ud af hotellet, og så starter turen mod Kubu. Turens første stop gøres ved Lake Bratan og det berømte Ulun Danu tempel. Templet blev opført tilbage i 1663, og det ligger flot placeret på bredden af Lake Bratan, med bjergene ved Bedugul som kulisse.
Efter et besøg ved det hellige tempel fortsætter turen til Kintamani, hvor der spises frokost på Restaurant Madu Sai. Kintamani ligger 1500 meter over havets overflade på kanten af Batur, som er et enorm vulkankrater. Fra byen har du en imponerende udsigt til den stadig aktive vulkan Mount Batur og søen med samme navn (Lake Batur).
Herfra fortsætter turen det sidste stykke til dit hotel i Kubu.
Pris pr. person ved 2-3 personer
520,-
Pris pr. person ved 4-5 personer
455,-
Inkluderet i prisen
Lokal engelsktalende guide

Læs mere om Iben og se hvor i verden hun har rejst

Iben Thriege
Som langt de fleste elsker jeg at rejse og opleve verden, og som mange andre synes jeg også det er dejligt at komme hjem og fortælle om mine oplevelser og dele mine ferieminder.
Igennem mit job hos DANexplore taler jeg dagligt med glade mennesker, som selvfølgelig har mange ønsker og planer for deres fremtidige rejse, men som også er lydhør overfor mine erfaringer og ideer.
Denne dialog og kontakt til kunderne er det jeg sætter allermest pris på ved at være i rejsebranchen. Jeg er meget opmærksom på, at vores gæster betaler mange penge for deres ferie, så derfor er det vigtigt for mig at ferien lever op til gæstens forventninger og bliver lige nøjagtig den drømmerejse de har drømt om.
Mit bedste rejsetip
Vær realistisk omkring den tid I har til rådighed. Der skal være tid til at fordøje indtrykkene undervejs og holde ferie. Det er de færreste af os der kan tillade sig at holde fri efter man kommer hjem fra drømmerejsen, så ferien skal også bruges til at slappe af….og holde ferie.
Min næste drømmerejse
Jeg besøgte Japan i februar måned i år, hvor jeg sammen med min familie var 3 dage i Tokyo og efterfølgende 7 dages på ski i Niseko.
Jeg har tabt mit hjerte til Japan. Jeg har slet ikke fået nok af Japan, og jeg håber derfor, at jeg inden længe kan besøge dette spændende land igen, og denne gang opleve den sydlige del af Japan omkring Osaka.
Mit bedste rejseminde
Det er næsten umuligt for mig at komme med et enkelt bedste rejseminde, men en måned i Australien med min familie op langs østkysten, solferie på Koh Samet og Koh Chang i Thailand, samt 3 uger rundt på frodige Bali, kunne være rigtig gode bud.
Jeg glæder mig til at kunne føje flere til listen - jeg bliver aldrig træt af at rejse.