Mt. Kilimanjaro – Rongai ruten

Længde: 10 dage / 8 nætter  •  Priser fra kr. 21.290,-

Bestig Mt. Kilimanjaro ad Rongai-ruten

Bestig Mount Kilimanjaro ad Rongai ruten, som fører dig opad bjerget ad en nordøstlig rute. Turen tager syv dage og der overnattes i telt undervejs. Lokale guider, kokke og bærer står for det praktiske og gør deres ypperste for at du når helt til tops på dag seks. Fra Mount Kilimanjaros top, Uhuru Peak, i 5.895 meters højde belønnes du med udsigten til sneklædte bjergtinder og vidstrakte sletter så langt øjet rækker – skyer og vejrlig kan dog hurtigt ændre det billede.

Hvis du gerne vil opleve mere af Tanzania og Østafrika, kan du kombinere din trekking med safari i nationalparkerne og badeferie på Zanzibar. Se alle vores rundrejser i Tanzania her.

Rejsen
Dag-til-dag
Priser
Din rejsekonsulent
Rejsen
Længde på tur:
10 dage/8 nætter
Start:
Moshi
Højdepunkter:

Hibo – Rongai Gate – Nale Moru village – Kikelewa Cave – Mawenzi Tarn Camp – Kibo Hut – Uhuru Peak

Slut:
Moshi
Priser fra:
DKK 21.290,-
Dag-til-dag
Dag 1: Afrejse Danmark & ankomst Tanzania

Velkommen til Tanzania

Fra lufthavnen er der arrangeret transfer til hotellet.

Dag 2: Moshi - Rongai Gate - 1st Caves Camp

Turen starter

Du “tjekker ind” på bjerget ved Marangu Park Gate, hvor Marangu ruten har sin start. Herefter venter en transfer på ca. 2½ time til Rongai Gate på den nordøstlige side af Mt. Kilimanjaro, hvorfra Rongai ruten begynder. I landsbyen Nale Moru møder du teamet af guider og bærer som skal med på de næste dages tur mod toppen af Mt. Kilimanjaro.

Vandringen begynder

Nu vandres der gennem majsmarker ad smalle og snoede stier, inden du bliver ført gennem nåleskov. Ruten er stadig flad og landskaberne smukke, så nyd en blid start på det eventyr der venter forude.

Første nat tilbringes i ”First Cave” lejeren som ligger placeret i ca. 2.600 meters højde. Der er adgang til bord, bænke samt et toilet, men ingen hytte, så natten tilbringes i de medbragte telte.

Dag 3: 1st Cave – 2nd Cave

Udsigt til Uhuru Peak

Dagens vandrerute er en moderat opstigning til lejeren i ”Second Cave” som du finder i 3.450 meters højde. Undervejs kan du nyde fabelagtige udsigter til Kibo-bjergtoppen med Uhuru Peak og gletsjeren på østsiden af Kilimanjaro. Landskabet er nu karakteriseret ved mosser og lave buske.

Du ankommer til lejeren, hvor natten skal tilbringes, allerede efter 3-4 timers hiking. Herefter serveres der en varm frokost og eftermiddagen kan enten bruges til at hvile i lejeren eller nogle mindre hikes i området, for at akklimatisere.

Dag 4: 2nd Cave – Kikelewa Cave

En dag med moderate stigninger

I dag venter en hike med gradvise stigninger op mod Kikelewa Cave, hvor natten skal tilbringes. Turen går igen i dag gennem åbne landskaber, hvor der er frit udsyn til Mawenzi-bjergtoppen undervejs.
Sidst på eftermiddagen ankommer du til Kikelewa Camp, hvor middagen servers og der skal overnattes.

Dag 5: Kikelewa Cave – Mawenzi Tarn Camp

Nu går det opad!

Dagen i dag byder på en af turens kortere ruter, men derimod vil det gå stejlt opad. Landskaberne bliver langsomt bliver mere og mere golde, som du nærmer dig lejeren, Mawenzi Tarn Camp, der ligger umiddelbart over vegetationszonen.
Mawenzi Tarn Camp ligger i 4.330 meters højde og eftermiddagen bliver brugt på at opleve området og akklimatisering på nogle korte hikes.

Dag 6: Mawenzi Tarn Camp – Kibo Hut

I nat går det mod toppen

I dag fortsætter turen opad i Kilimajaros alpine zone. Du vandrer nu på den østlige side af bjerget, hvor højderyggen mellem Mawenzi og Kibo passeres. Efter ca. 4-5 timer er du fremme ved turens højest beliggende lejer, Kibo Hut. Resten af dagen går med at slappe af og gøre klar til turens absolutte højdepunkt, nemlig den sidste tur mod toppen af Mt. Kilimanjaro, som starter allerede omkring midnat.

Dag 7: Kibo Hut – Uhuru Peak – Horombo Hut

Turens virkelige styrkeprøve

Du bliver vækket omkring midnat og efter en kop varm the og nogle kiks, tages der hul på turens virkelige styrkeprøve – turen til Mt. Kilimanjaros top, Uhuru Peak i 5.895 meters højde! Der venter en meget lang dag forude, som meget vel kan vare 12-15 timer og hvor du skal tilbagelægge ca. 27 kilometer i både nattemørke og dagslys. Det skønnes at kun knap halvdelen af dem der forsøger når helt til toppen, men klarer du den hårde opstigning på ca. seks kilometer og alle strabadserne undervejs, er oplevelsen alle anstrengelserne værd!

Udsigt over Tanzania og Kenya

Fra toppen belønnes du med en formidabel udsigt ud over Tanzania og ind i Kenya, hvis vejret ellers tillader det. Langt under dig strækker de flade landskaber sig mod horisonten, og på nogle dage kan du endda få et glimt af Kenyas højeste bjerg, Mt. Kenya.

Tid til at forevige udsigten fra toppen

Selvom Kilimanjaro kun ligger 340 kilometer syd for ækvator er toppen året rundt dækket af sne, is og gletsjere. Flere forskerne forudsiger, at gletsjerne snart vil være forsvundet på grund af den globale opvarmning. Du har kun cirka 20 minutter på toppen til fotografering og til at få pusten.

Nedstigning på ca. 20 kilometer

Herefter starter nedstigningen til Horombo Hut, som ligger i cirka 3.720 meters højde, hvilket svarer til en nedstigning på cirka 2.200 højdemeter. Vel fremme i hytten venter et velfortjent hvil, en middag og en god nats søvn.

Dag 8: Horombo Hut – Marangu Gate

Det sidste stykke ned

Turens sidste dag går med nedstigningen til Marangu Gate, hvor du kommer tilbage gennem nogle af de fantastiske landskaber, som du passerede på vejen op. Distancen i dag er ca. 27 kilometer og målet er Marangu Gate, hvor du tjekkede ind på bjerget syv dage tidligere. I dag er det slut, men inden du forlader foden af Mt. Kilimanjaro, skal der overrækkes certifikater, som bevis på de sidste dages bedrifter. Efterfølgende er der transport videre til enten Moshi eller Arusha.

Turen kræver det rette udstyr og god kondition

Det er ikke nogen let opgave at bestige bjerget, og deltagerne skal være forberedt på, at det kræver både det rette udstyr og god kondition at klare turen. Selvom turen ikke er teknisk krævende, kan man blive fysisk påvirket af at opholde sig i højden. Derfor er der indlagt en hviledag undervejs, hvilket højner chancen for at nå toppen betydeligt sammenlignet med de 5-dages ture, der også udbydes nogle steder. Endnu en nøgle til at nå toppen er at tage det stille og roligt. Lad være med at skynde dig.

Aftenen og natten tilbringes i Moshi.

Dag 9: Afrejse Tanzania

Hjemrejse!

Tid til at tage afsked med Tanzania for denne gang.

Fra hotellet er der arrangeret transfer til lufthavnen.

Dag 10: Hjemkomst Danmark

Hjemme igen efter en nat i flyet.

Priser
Fra priser
DKK
Overnatning i telt
21.290,-
Prisen er pr. person
Inkluderet i prisen
Flyrejse Danmark - Tanzania t/r, inkl. gældende skatter og afgifter
Lufthavnstransfer t/r
Transport til/fra Arusha/Moshi
Guide
Bærere
Parkfee
Måltider under vandreturen
Indlogering i teltlejr
Ikke inkluderet i prisen
Afbestillings- og rejseforsikring
Drikkepenge
Bemærkninger

Drikkepenge

Det er god stil og i øvrigt kutyme at belønne de folk, som gør oplevelsen mulig. Drikkepenge gives til både guider, bærer og kokke.

Husk at medbringe

Solhat, solcreme, varmt tøj/flere lag, varm hat, handsker, sovepose (til temperaturer under minus 5 grader), vandrestøvler (der er gået til), vandrestave (frivilligt), vand- og vindtæt tøj, pandelygte, kamera og kikkert. Meget udstyr kan lejes lokalt til priser fra 5 til 20 USD pr. enhed – kontakt DANexplore for info.

Vigtigt

Turen kræver udover god fysisk ikke nogen særlig bjergbestigerteknisk indsigt, men vær meget opmærksom på symptomer på højdesyge, som kan forekomme fra ca. 3.000 meters højde. Lokalguiderne er naturligvis fuldt ud kompetente og er vant til at “læse” deltagerne, så de vil selvfølgelig følge nøje med i deltagernes ve og vel i løbet af bestigningen.

Bestigningsture på Kilimanjaro fås i mange længder og kvaliteter. DANexplore fraråder at vælge en tur, der er kortere end 6 dage af hensyn til akklimatiseringen på bjerget. Ønskes mere tid til akklimatiseringen kan turens forlænges med én eller flere dage.

Det er ekstremt vigtigt at du sikrer dig, at du forlader Danmark med den bedst mulige rejseforsikring i rygsækken. Brug god tid på at sætte dig ind i, hvordan dækningen er skruet sammen.

Da der ikke forefindes forsyninger af nogen art på bjerget, skal alle fornødenheder bæres af turens bærere. Tag ikke flere personlige ting med på turen, end du har brug for. Vi anbefaler et sæt dagbeklædning og et rent sæt tøj til aftenerne. Medbring også et sæt skiundertøj.

Vi beder gæsterne om højst at pakke 15 kg pr. person/rygsæk. Eventuel ekstra bagage kan opbevares gratis på vores kontor i Nairobi eller på hotellet i Arusha / Moshi.

Soveposer kan lejes lokalt – dog kun ved forudgående bestilling.

Børn under 10 år må i henhold til lovgivningen ikke bestige bjerget.

Overnatningsteder
Antal
Hotel, Moshi2
Telt6
Din rejsekonsulent

Læs mere om Emilie Sondrup og se hvor i verden hun har rejst

Læs mere om Jens og se hvor i verden han har rejst

Jens Lind

Rejsekonsulent - Randers

Læs mere om Rasmus og se hvor i verden han har rejst

Rasmus Nicolaisen

Bureauchef / Partner

Få et tilbud på rejseforsikring

Udfyld formularen og få et uforpligtende tilbud på din rejseforsikring fra en af vores rejsekonsulenter.
Vi glæder os til at hjælpe dig.