Få et tilbud på din rejse

Amboseli & Tsavo West

Længde: 4 dage / 3 nætter  •  Priser fra kr. 5.920,-

Safari til Amboseli og Tsavo: Oplev Kenyas berømte dyreliv og natur

På denne safari til Amboseli og Tsavo oplever du det bedste dyreliv, som Kenya har at byde på. Der er for eksempel gode muligheder for at se The Big Five. The Big Five dækker over de fem dyr, der var farligst for vildtjægerne at nedlægge til fods. I dag dækker begrebet dog over de fem dyr,som flest drømmer om at se på en safari: løve, leopard, elefant, næsehorn og bøffel.

I dag til dag beskrivelserne kan du læse mere om, hvilke oplevelser du kan se frem til på denne safari.

Rejsen
Dag-til-dag
Priser
Kort
Din rejsekonsulent
Rejsen
Længde på tur:
4 dage/3 nætter
Start:
Nairobi
Højdepunkter:

Nairobi – Amboseli – Tsavo West

Slut:
Nairobi
Priser fra:
DKK 5.920,-
Dag-til-dag
Dag 1: Nairobi - Amboseli

Spændende køretur gennem små landsbyer

Afgang fra Nairobi fra morgenstunden med kurs mod grænsen til Tanzania. Fra grænsebyen Namanga drejer du mod øst gennem et spændende område med små landsbyer og nomadiske Maasai folk. Dagens mål er Amboseli National Park, hvor du indlogeres.

Frodig natur og et rigt dyreliv

Efter frokost er det tid at se nærmere på de fantastiske omgivelser, og du har hele eftermiddagen til at udforske parken. Navnet betyder egentlig “et saltfyldt og støvet sted”, men lige bortset fra midt i tørtiden holder dette ikke stik. Tværtimod er Amboseli blandt de smukkeste nationalparker i Østafrika. Naturen er frodig og dyrelivet er rigt. Med held oplever du måske et par af parkens løver, eller en gepard der sprinter gennem de åbne landskaber.

Dag 2: Amboseli - Tsavo West

Elefanter vandrer for foden af Kilimanjaro

Dagen starter tidligt, så du har mulighed for at opleve det absolutte højdepunkt i Amboseli, den formidable udsigt mod Kilimanjaro, hvis sneklædte tinde hæver sig mod den høje, blå himmel. Blandt de mest ikoniske billeder fra Afrika er flokke af elefanter, der vandrer for foden af Kilimanjaro. Disse fotos er som regel taget netop her, men ofte indhylles bjerget i skyer op ad formiddagen, så det er vigtigt at få en tidlig start.

Længere safaritur der tager dig mod Tsavo

Tilbage i lejren serveres morgenmaden, hvorefter du begiver dig ud på en længere safaritur gennem den østlige del af Amboseli mod Tsavo. Der gøres stop undervejs for at nyde udsigten over den fantastiske Shaitani lavastrøm, før du ankommer til din camp/lodge for natten, hvor middagen serveres.

Dag 3: Tsavo West

Tid til at udforske Tsavo

Hele dagen er dedikeret til denne enorme nationalpark. Tsavo er opdelt i to dele, der adskilles af jernbanen og landevejen mellem Nairobi og Mombasa. To hanløver blev berygtede under opførelsen af jernbanen. Rygterne siger, at de to løver skal have dræbt op til 140 indiske jernbanearbejdere på bare ét år, før en storvildtsjæger fik ram på dem.

The Big Five, giraffer, zebraer, hyæner og mange flere dyr i vente

Landskaberne i Tsavo West er enormt varieret. Fra vulkanske klipper og sumpe til store åbne vidder, hvor dyrene samles omkring vandhullerne. Dyrelivet er lige så varieret, og der er mulighed for at opleve både “The Big Five” samt giraffer, zebraer, sjakaler, hyæner, geparder, gazeller, impalaer, eland-antiloper og over 500 forskellige fuglearter.

Din rutinerede guide tegner dagens rute

Hvor i parken, guiden fører dig hen, afhænger af tidspunktet på året.

Måske lægges vejen forbi Mzima Springs, hvor flodheste og krokodiller som regel holder til. En anden mulighed er næsehornsreservat Ngulia, hvor 50 sorte næsehorn bor godt beskyttet i et stort indhegnet område.

Sidst på dagen går turen tilbage til campen/lodgen, hvor en velfortjent middag venter.

Dag 4: Tsavo West - Nairobi

Savannens morgenritualer

I de tidligste morgentimer ruller du atter ud i den vilde afrikanske natur på en morgensafari. Dyrene er særligt aktive på denne tid af døgnet. Temperaturerne er lavere, og nattens rovdyr er i gang med at fortære deres bytte. Nogle dyr går til ro, mens andre dyr langsomt vågner til endnu en dag i Tsavos vilde landskaber.

Efter en picnicfrokost er der afgang til Nairobi.

Dine behov bestemmer indkvartering og rejseplan

Der er også mulighed for transfer til Mombasa**, hvor safarioplevelserne kan fuldendes med en badeferie.

Ved lodge safari benytter vi Amboseli Serena Lodge & Serena Kilaguni.

Priser
Fra priser
DKK
Ved 2 personer i samme camp
8.135,-
Ved 4 personer i samme camp
5.920,-
Inkluderet i prisen
Transport til/fra Nairobi
Safariture
Parkfee
Indkvartering
Guide
Måltider på safariture
Ikke inkluderet i prisen
Flybillet fra Danmark til Kenya t/r
Sovepose
Drikkevarer
Drikkepenge
Bemærkninger

Prisbemærkninger:
Priserne er fra-priser (pris pr. person).
Ovenstående priser er lavsæsonpriser.
Rabat til børn i alderen 0 – 17 år. Spørg efter pris.
Der pålægges et pristillæg i perioden i og omkring påsken, jul og nytår. Spørg DANexplore.

Husk at medbringe:
Sovepose, solhat, solcreme, insektspray, varm fleecetrøje, lommelygte, kamera, kikkert og drikkevand.

Overnatningsteder
Antal
Camp/Lodge3
Kort
Din rejsekonsulent

Læs mere om Jens og se hvor i verden han har rejst

Jens Lind

Rejsekonsulent

Læs mere om Julie og se hvor i verden hun har rejst

Læs mere om Rasmus og se hvor i verden han har rejst

Rasmus Nicolaisen

Bureauchef / Partner

Send en forespørgsel på rejsen

Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.