Få et tilbud på din rejse

Tsavo East Safari & Mombasa

Længde: 11 dage / 8 nætter  •  Priser fra kr. 10.415,-

Safari og Mombasa: Oplev Kenyas vilde dyreliv og Det Indiske Ocean

På denne safari og Mombasa rejse får du det bedste af 2 verdener:

  • Storslået natur og et rigt dyreliv på en Safari
  • Hvide strande, azurblå hav og snorkling i Mombasa

Bestil din rejse til Kenya

Din rejse starter i Tsavo East National Park, hvor du kan opleve Kenyas vilde dyr på en klassisk safari.

Når du har fået rejsens sidste safarioplevelser, rejser du videre til Mombasa. Her kan du glæde dig til:

  • Kenyas næststørste by med udsigt til Det Indiske Ocean.
  • Flere maritime nationalparker, hvor rammerne for snorkling og dykning er tæt på perfekte
  • Hvide bounty strande med palmer

I dag-til-dag beskrivelserne finder du mere information om, hvilke oplevelser du kan se frem til.

Du kan også kombinere din safari med badeferie på Zanzibar

Rejsen
Dag-til-dag
Priser
Kort
Din rejsekonsulent
Rejsen
Længde på tur:
11 dage/8 nætter
Start:
Mombasa
Højdepunkter:

Tsavo East National Park – Mombasa

Slut:
Mombasa
Priser fra:
DKK 10.415,-
Dag-til-dag
Dag 1: Afrejse Danmark

Flyrejsen til Mombasa i Kenya påbegyndes

Dag 2: Ankomst Mombasa

Velkommen til Kenya!

Fra lufthavnen i Mombasa er der arrangeret transfer til din safari lodge, som ligger placeret centralt i Tsavo East National Park.

Turen går til Tsavo East National Park

Vejen der går mellem Nairobi og Mombasa deler Tsavo National Park i to adskilte nationalparker, nemlig Tsavo East og – West National Park, som tilsammen udgør Kenyas største nationalpark.

Selvom kun en landevej adskiller de to nationalparker er de umiddelbart forskellige. Landskaberne i Tsavo West er kuperet og mere frodige, hvorimod Tsavo East byder på fladere og ørkenlignende landskaber.

Efter tjek ind og frokost venter turens første game drive safari sidst på eftermiddagen.

Dag 3: Tsavo East National Park

Kenyas røde elefanter

En hel dag til at opleve og udforske nationalparken. Dagen byder på to game drive safaris, én først på dagen og endnu en om eftermiddagen.

Tsavo East National Park er særligt kendt for sin store bestand af elefanter, med tilnavnet ”Kenyas røde elefanter”. Jorden i Tsavo East National Park er nemlig særlig jernholdig og har derfor en karakteristisk rødlig farve, som farver elefanterne røde når de støvbader.

Tsavos berømte og historiske løver

Det er ikke kun Tsavos røde elefanterne der har opnået en vis berømmelse, nationalparkens løver er også blevet berømte, om end af en lidt mere markaber årsag. Tsavos løver er nemlig blevet udødeliggjorte igennem John Henry Pattersons roman ”The Man-eaters of Tsavo”. Bogen, som senere er filmatiseret, fortæller historien om, hvordan to menneskeædende løver sidst i 1800-tallet, saboterede opførelsen af jernbanen der i dag forbinder Mombasa og Nairobi, da de eftersigende dræbte hele 135 jernbanearbejdere.

Savannens andre dyr

Udover elefanterne og løverne kan der også opleves f.eks. geparder og leoparder samt giraffer, zebraer, antiloper og bøfler. De flade landskaber og den relativt lave bevoksning i Tsavo East National Park, har den fordel at det er nemmere at spotte dyrene på game drive safari.

Dag 4: Dag 4: Tsavo East National Park – Mombasa

Mombasa i sigte

Dagen starter tidligt med en sidste game drive safari mens solen står op. Efterfølgende serveres morgenmaden, der tjekkes ud og turen mod Mombasa påbegyndes.

Kyst- og havnebyen Mombasa er Kenyas næststørste by, kun overgået af Nairobi og en af Afrikas vigtigste havnebyer. Strandhotellerne langs kysten, ligger dog flere kilometer fra storby og industrihavn, så rammerne for nogle afslappende dage i eksotiske omgivelser er sat.

Dag 5-9: Mombasa

Strand- og badeferie i Mombasa

Fem hele dage til at nyde Mombasas hvide palmestrande og det azurblå Indiske Ocean. Der findes flere maritime nationalparker ud for kysten, så der er perfekte rammer til enten snorkling eller dykning. Desuden er dybhavsfiskeri og andre vandsport aktiviteter også populære. Foretrækker du fast grund under fødderne er der fine muligheder for en runde golf, eller blot afslapning på stranden eller ved poolen.

Dag 10: Afrejse Mombasa

Afsked med Kenya og hjemrejse

Sidst på dagen er der arrangeret transfer til lufthavnen og hjemrejsen påbegyndes.

Dag 11: Hjemkomst Danmark

Velkommen hjem!

Atter dansk grund under fødderne efter en natflyvning hjem.

Priser
Fra priser
DKK
Pr. person - gruppetur*
10.455,-
Ved 2 personer - privat tur*
12.075,-
Ved 4 personer - privat tur*
10.415,-
* Gælder kun safari!
Inkluderet i prisen
Flyrejse Danmark - Mombasa t/r, inkl. gældende skatter og afgifter
Safari, inkl. guide, måltider og park fee
Lufthavnstransfer t/r Mombasa
6 overnatninger på strandhotel, inkl. halvpension
Ikke inkluderet i prisen
Afbestillings- og rejseforsikring
Drikkepenge
Evt. visum udgifter
Bemærkninger

*GRUPPE: Du deltager som del af en gruppe med andre/fremmede rejsende.
* PRIVAT: Mod tillæg bliver afgangen eksklusiv/privat.

Prisbemærkninger:
Ovenstående priser er lavsæsonpriser og fra-priser!

Husk at medbringe:
Solhat, solcreme, insektspray, kamera og kikkert.

 

Overnatningsteder
Antal
Tsavo East National Park2
Mombasa6
Kort
Din rejsekonsulent

Læs mere om Jens og se hvor i verden han har rejst

Jens Lind

Rejsekonsulent

Læs mere om Julie og se hvor i verden hun har rejst

Læs mere om Rasmus og se hvor i verden han har rejst

Rasmus Nicolaisen

Bureauchef / Partner

Send en forespørgsel på rejsen

Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.