Kili Safari & Mombasa

Længde: 14 dage / 11 nætter  •  Priser fra kr. 22.035,-

Safari og Mombasa: Oplev Kenyas storslåede natur og flotte strande

På denne safari og Mombasa rejse får du det bedste af 2 verdener:

  • Storslået natur og et rigt dyreliv på en Safari
  • Hvide strande, brusende bølger og snorkling i Mombasa

Bestil din rejse til Kenya

Din rejse starter på savannen, hvor du blandt andet kommer tæt på løver, leoparder, elefanter, næsehorn og bøfler.

Rejser du til Kenya i perioden fra juli til oktober kan du opleve en af naturens største dramaer, når 1,5 millioner gnuer krydser Masai Maras sletter, med de store rovdyr lige i hælene.

Når du har fået rejsens sidste safarioplevelser, rejser du videre til Mombasa. Her kan du glæde dig til:

  • Kenyas næststørste by med udsigt til det azurblå hav
  • Flere maritime nationalparker, hvor rammerne for snorkling og dykning er tæt på perfekte
  • Hvide bounty strande hvor skuldrene sænkes

I dag-til-dag beskrivelserne finder du mere information om, hvilke oplevelser du kan se frem til.

Du kan også kombinere din safari med badeferie på Zanzibar

Rejsen
Dag-til-dag
Priser
Kort
Din rejsekonsulent
Udflugter
Rejsen
Længde på tur:
14 dage/11 nætter
Start:
Nairobi
Højdepunkter:

Nairobi – Amboseli – Lake Naivasha – Masai Mara – Mombasa

Slut:
Mombasa
Priser fra:
DKK 22.035,-
Dag-til-dag
Dag 1: Afrejse Danmark

Turen går nu mod Kenya!

Dag 2: Nairobi - Amboseli

Velkommen til Kenya

Efter ankomsten til Nairobi lufthavn bliver du først kørt til en privat lounge, hvor du lige kan friske dig op ovenpå flyrejsen. Herefter går turen sydpå og efter en køretur på cirka fire timer, ankommer du til turens første stop, Amboseli National Park, som ligger smukt placeret for foden af Kilimanjaro.

En stor bestand af elefanter

Amboseli National Park er et af Kenyas bedste safariområder med et rigt og varieret dyreliv, bl.a. en stor bestand af elefanter.

Din base de næste dage er Amboseli Sopa Lodge og her serveres der frokost, inden eftermiddagen byder på turens første safari.

Efter eftermiddagens safari er der middag på lodgen.

Dag 3: Amboseli

Morgensafari

Dagen starter tidligt med endnu en safari i Amboseli, hvorefter der serveres morgenmad tilbage i lodgen. Du har nu det meste af dagen på egen hånd, kun afbrudt af frokost.

Nyd dagen ved poolen med udsigt til Kilimanjaro

Du kan slappe af ved poolen og herfra nyde den fabelagtige udsigt til Kilimanjaro med den snedækkede top. Sidst på eftermiddagen, og inden middagen serveres, venter endnu en spændende safari rundt i nationalparken.

Dag 4: Amboseli - Lake Naivasha

Velkommen til Lake Naivasha

Efter morgenmaden går turen nu videre til Lake Naivasha, hvor du ankommer efter fem timer i bil. Lake Naivasha er en stor ferskvandssø med et overfladeareal på 160 km2, hvilket dog kan variere meget afhængig af nedbøren.

Ferskvandssøen med et fugleliv og flodheste

Ved søen findes et mangfoldigt og varieret fugleliv og desuden, er den også hjemsted for et større antal flodheste.

Du ankommer til Lake Naivasha Sopa Lodge, hvor både frokosten og middagen serveres – eftermiddagen og aftenen er til fri disposition.

Dag 5: Lake Naivasha - Masai Mara

Turen går til Masai Mara

Morgenmaden spises tidligt og forude venter en køretur på cirka 5,5 time frem til Masai Mara National Reserve, der ligger i den sydvestlige del af Kenya. Masai Mara naturreservatet og Marafloden, som løber igennem, er opkaldt efter masaierne, som bor i og omkring området.

The Big Five

Masai Mara er kendt for sit varierede og mangfoldige dyreliv, et stort antal rovdyr og for at huse “The Big Five” – som er løver, elefanter, næsehorn, bøfler og leoparder.

Den store vandring – 1,5 millioner gnuer krydser savannen

Desuden lægger Masai Mara årligt arealer til et helt specielt naturfænomen, nemlig the Great Migration, hvor op mod 1,5 millioner gnuer i følgeskab af et stort antal Thompsons gazeller og zebraer, i perioden fra juli til oktober krydser savannen på deres årlige vandring, med rovdyrene lige i hælene. Den årlige migration forbindes oftest med Serengeti, men krydser altså også Masai Mara.

Efter ankomst til Mara Sopa Lodge og frokost, byder eftermiddagen på safari. Om aftenen er der middag tilbage i lodgen.

Dag 6: Masai Mara

Morgensafari eller ballonsafari

Tidlig start på dagen med endnu en safari inden morgenmaden. Alternativt kan du, mod tillægspris, tage på en enestående ballonsafari, hvor du oplever savannen og dyrene oppefra, når ballonen lydløst bevæger sig hen over Masai Mara, mens solen står op. Turen har en varighed af tre timer og undervejs serveres der champagne-morgenmad i bushen.

Frokosten spises tilbage i lodgen, inden du skal på turens sidste safari om eftermiddagen. Om aftenen serveres middagen i Mara Sopa Lodge.

Dag 7: Masai Mara - Nairobi - Mombasa

Efter morgenmaden går turen tilbage til Nairobi. Køreturen tager cirka 5,5 time i bil, men du kan også vælge at tage turen retur til Nairobi i fly, dog mod et tillæg i prisen.

Samme aften flyver du Nairobi lufthavn til Mombasa på Kenyas østkyst.

Kystbyen Mombasa er Kenyas næststørste by, kun overgået af Nairobi, og en af Afrikas vigtigste havnebyer. Strandhotellerne langs kysten, ligger dog flere kilometer fra storby og industrihavn, så rammerne for nogle afslappende dage i eksotiske omgivelser er sat.

Dag 8-12: Mombasa

Fem hele dage til at nyde Mombasas hvide sandstrande, palmerne og det azurblå Indiske Ocean. Der findes flere maritime nationalparker ud for kysten, så der er perfekte rammer til enten snorkling eller dykning. Desuden er dybhavsfiskeri og andre vandsport aktiviteter også populære. Foretrækker du fast grund under fødderne er der fine muligheder for en runde golf, eller blot afslapning på stranden eller ved poolen.

Dag 13: Afrejse Mombasa

God hjemrejse!

Fra dit strandhotel i Mombasa er der arrangeret transfer til lufthavnen.

Dag 14: Hjemkomst Danmark

Atter dansk grund under fødderne efter en nat i flyet.

Priser
Fra priser
DKK
Pr. person - gruppetur*
22.035,-
Ved 2 personer - privat tur*
25.760,-
Ved 4 personer - privat tur*
22.325,-
* Gælder kun safari!
Inkluderet i prisen
Flyrejse Danmark - Nairobi/Mombasa t/r, inkl. gældende skatter og afgifter
Safari, inkl. guide, måltider og park fee
Lufthavnstransfer t/r Mombasa
6 overnatninger på strandhotel, inkl. halvpension
Ikke inkluderet i prisen
Afbestillings- og rejseforsikring
Drikkepenge
Evt. visum udgifter
Bemærkninger

*GRUPPE: Du deltager som del af en gruppe med andre/fremmede rejsende.
* PRIVAT: Mod tillæg bliver afgangen eksklusiv/privat.

Prisbemærkninger:
Ovenstående priser er lavsæsonpriser og fra-priser!

Husk at medbringe:
Solhat, solcreme, insektspray, kamera og kikkert.

 

Overnatningsteder
Antal
Safari5
Mombasa6
Kort
Din rejsekonsulent

Læs mere om Emilie Sondrup og se hvor i verden hun har rejst

Læs mere om Jens og se hvor i verden han har rejst

Jens Lind

Rejsekonsulent - Randers

Læs mere om Rasmus og se hvor i verden han har rejst

Rasmus Nicolaisen

Bureauchef / Partner

Udflugter

Ballonsafari i Masai Mara

Priser fra: DKK 3.550,-

Mt. Kilimanjaro – Lemosho ruten

Priser fra: DKK 22.240,-

Send en forespørgsel på rejsen

Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.