Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring – få dine penge tilbage, hvis du må annullere din rejse

Undgå økonomisk tab

Med en Gouda afbestillingsforsikring er du dækket, hvis du må annullere din rejse eller bliver syg op til afrejsen. Med afbestillingsforsikringen kan du udskyde din rejse i stedet for at aflyse den og dermed undgå økonomisk tab. Vi dækker dine udgifter ved ændring af flybillet eller refunderer dine udgifter til køb af en ny rejse.

Køb når du bestiller din rejse

Du skal købe din Gouda afbestillingsforsikring samme dag, som du bestiller din rejse, eller senest ved indbetaling af rejsens depositum. Forsikringen dækker selvfølgelig ikke, hvis du afbestiller p.g.a. ændrede rejseplaner, eller hvis du fortryder købet af rejsen. Vær opmærksom på, at der gælder en særlig beløbsgrænse for erstatning, hvis den person, der er årsag til afbestillingen, er over 75 år gammel.

God dækning – 7% af rejsens pris

En Gouda afbestillingsforsikring dækker selvfølgelig ikke, hvis du blot fortryder eller får andre planer. Men den dækker, hvis du bliver syg op til rejsen. Vores forsikring med super dækning dækker afbestilling som følge af:

– At du eller andre rejsedeltagere bliver ramt af sygdom eller tilskadekomst

– Alvorlig sygdom eller dødsfald i din nærmeste familie.

– Tabt ferieformål: Hvis ferien har et specifikt formål som lystfiskeri, golf eller klatring, kan en forstuvet finger ødelægge ferieplanerne. Normalt kan du ikke afbestille i den slags situationer, men mod et tillæg på 1% får du en afbestillingsforsikring, der dækker dette. Dækningen er særligt velegnet til aktiv ferie.

– Brand eller indbrud i din bolig

– At du som studerende ikke består en eksamen og derfor skal til reeksamination

– At du bliver opsagt og skal søge eller påbegynde nyt job tæt på afrejsetidspunktet

– Bedrageriske handlinger eller overenskomststridig arbejdsnedlæggelse i egen virksomhed

For 7% af forsikringssummen kan du forsikre dig mod det økonomiske tab, du ellers ville stå med, hvis du blev nødt til at afbestille på grund af sygdom. Du fastsætter selv størrelsen af forsikringssummen, dog maksimalt rejsens pris.

Vær opmærksom på..

– At denne forsikring IKKE kan refunderes, når den er betalt.

– At afbestillingsforsikringen altid skal købes samme dag, som rejsen bestilles eller senest ved indbetaling af rejsens depositum.

– At forsikringen ikke dækker, hvis du afbestiller pga. ændrede rejseplaner, fortrydelse, ændrede forhold på destinationen eller lignende.

– At forsikringen ikke dækker eksisterende lidelser/sygdomme, som var til stede ved tegning af afbestillingsforsikringen.

– At der gælder en særlig beløbsgrænse for erstatning, hvis den, der er årsag til afbestillingen, er over 75 år gammel.

– At forsikringsbetingelserne nr. 711 lægges til grund i tilfælde af skade.

– At hvis der opstår en lidelse, fra du har købt din afbestillingsforsikring, til du skal af sted, som medfører, at du ikke længere kan opnå fuld dækning på din Gouda rejseforsikring, er du dækket af afbestillingsforsikringen – forudsat at din Gouda rejseforsikring og afbestillingsforsikringen er købt samtidig.

Forbehold over for kroniske lidelser

Vær opmærksom på, at forsikringen ikke dækker, såfremt årsagen til afbestilling skyldes en kronisk lidelse, der var kendt på det tidspunkt, hvor forsikringen blev købt.

Er I en gruppe?

Hvis I er 10 personer eller flere, der rejser sammen, kan I få grupperabat.

Nu har du forsikret din rejse – Hvad med dig selv?

Nu er du forsikret op til afrejse, men hvad med under rejsen? En manglende rejseforsikring kan betyde alt fra irriterende besvær til en stor økonomisk belastning.

Gouda alarmcentral – Hjælp verden rundt, døgnet rundt

Gouda Alarmcentral er sin egen døgnbemandede alarmcentral, som med base i København hjælper rejsende verden over. En kompetent medarbejderstab sidder ved telefonerne, og de har danske læger, sygeplejersker og kriseteam, som er klar til at rykke ud over hele verden. Alarmcentralen giver dig hurtig og effektiv hjælp – døgnet rundt, året rundt, verden rundt.

Læs forsikringsbetingelserne

Få hjælp til at sammensætte en (realistisk) rejseplan

Ring til os på 86 40 88 44 – det er helt uforpligtende – eller send en rejseforespørgsel via formularen nedenfor og vi viser dig, hvordan din drømmerejse kan se ud.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Få et tilbud på rejseforsikring

Udfyld formularen og få et uforpligtende tilbud på din rejseforsikring fra en af vores rejsekonsulenter.
Vi glæder os til at hjælpe dig.