Vi vil rigtig gerne tale med dig for at sikre, at dine forventninger og ønsker til rejsen stemmer overens med den rejse, du køber.
Hos DANexplore er vores motto, at vi kun laver rejser, vi selv vil med på. Derfor er vores kernekompetencer uden tvivl, skræddersyede og individuelt tilpassede:
Vores motto er også et løfte. Et løfte vi har holdt siden 2009, hvor vi åbnede dørene til vores rejsebureau for første gang, og det er vi stolte af.
Fælles for alle medarbejdere er, at vi elsker at rejse og tilsammen har vi mere end 45 års rejseerfaring. Rejseerfaring som vi trækker på, hver gang vi sammensætter en ny rejseplan, holder rejseforedrag eller skriver indlæg til vores rejseblog.
Vores rejseerfaring er din største fordel, når du booker din rejse hos os.
Det er den, fordi vi kender dit rejsemål (næsten) som vores egen baglomme, og derfor har de bedste forudsætninger for at klæde dig rigtigt på, så du får mest muligt ud af din rejse.
Vi går altid et spadestik dybere for at inkludere både kendte, ukendte og lidt oversete oplevelser i din rejseplan.
For eksempel vil vores USA-ekspert fortælle dig, at når du kører den klassiske kør-selv rute på USA’s vestkyst, så bør du helt sikkert slå vejen forbi lidt oversete Joshua Tree National Park og den ukendte Bodie Ghost Town og Devils Postpile National Monument ved Mammoth Lakes.
Vi vil gerne vise dig andet og mere end guidebøgernes Top 10, så du får oplevelser med hjem, som du ikke nødvendigvis selv havde fundet eller overvejet. Derfor er antallet af stjerner på dit hotel også mindre vigtigt for os. Det er oplevelsen, beliggenheden, det unikke for netop dit rejsemål, som vi gerne vil vise dig.
Hos DANexplore skræddersyer vi rejser til en bred og kvalitetsbevidst målgruppe.
Nogle kunder ønsker hjælp til at planlægge deres rejse ned i mindste detalje, mens andre ønsker at snøre vandreskoene eller spænde cykelhjelmen og udforske deres rejsemål på egen hånd.
Rigtig mange af vores kunder er stamkunder. Nogle af dem har vi sendt afsted som par, senere som familie og igen sammen med både sviger- og bedsteforældre.
Vi kender vores kunder, og derfor bliver du aldrig bare et nummer i rækken.
Til alle vores rejsemål har vi specialister tilknyttet. Specialist er et stort ord, og helt konkret betyder det ”bare” en rejsekonsulent, som har rejst i og kender dit rejsemål rigtig rigtig godt.
For at gøre sig fortjent til titlen som specialist, besøger vores rejsekonsulenter de rejsemål, de har ansvaret for minimum hvert andet år, så deres viden om dit rejsemål altid er ajour.
Det vil sige, at du taler med en rejsekonsulent, som kender smut- og genvejene, kan anbefale den lokale restaurant, ved hvornår på året, det er bedst for dig at rejse og kender de steder, du absolut ikke må gå glip af – og ikke mindst, hvilke steder du bør undgå.
Hvad betyder en skræddersyet rejse?
Skræddersyet betyder, at vi planlægger en rejse, der passer perfekt til dig.
De ruteforslag du ser på vores hjemmeside kan derfor allesammen skræddersyes efter behov. Det vil sige, at de kan tilpasses den tid du har, de oplevelser du gerne vil have og dit budget.
Det er ligesom med et jakkesæt.
Ingen drømmer om bukseben, der stumper eller en jakke der strammer over skuldrene eller om livet.
Sådan er det også med rejser.
Derfor er det vores rejsekonsulenters fineste opgave at sørge for, at din rejse ikke strammer. Hverken tidsmæssigt eller økonomisk. Den skal sidde lige i skabet, hver gang.
Hos DANexplore er vi med dig på hele rejsen, og vi slipper dig ikke før du er kommet godt hjem.
Læs også: Derfor er din investering i sikre hænder, når du bestiller en pakkerejse.
Vi samarbejder kun med nøje udvalgte internationale og lokale samarbejdspartnere, som lever op til vores krav om kvalitet og produktsikkerhed på vores forskellige rejsemål.
På udvalgte rejsemål vil en lokal repræsentant fra vores samarbejdspartner byde dig velkommen på dit hotel, og gennemgå din rejseplan og praktiske informationer om dit rejsemål med dig.
Vi har også en nødtelefon, som du kan kontakte os på 24 timer i døgnet, hvis du har brug for hjælp.
DANexplore er desuden medlem af Rejsegarantifonden, og på Trustpilot kan vores kunder bekræfte, at du er i gode hænder.
I dag er DANexplore en del af den rejsekoncern, som Primo Tours står bag.
For os betyder en realistisk rejse, en rejse hvor du har:
Vi sætter en stor ære i, at du får præcis den rejse, du ønsker.
Af samme årsag kan du ikke booke din rejse direkte på vores hjemmeside. Vi vil nemlig rigtig gerne tale med dig, så vi sammen kan sikre, at dine ønsker til rejsen kan lade sig gøre og i sidste ende blive realiseret.
Uanset hvor du bor i landet, findes der flere måder at komme i kontakt med os på, og starte planlægningen af din rejse.
Sidder du lige nu med en konkret rejse, du har brug for hjælp til?
Så tøv ikke med at kontakte os.
Vi vil rigtig gerne tale med dig for at sikre, at dine forventninger og ønsker til rejsen stemmer overens med den rejse, du køber.
Vi giver gerne en kop kaffe og tager en rejsesnak med dig her på kontoret. Passer et telefonisk møde bedre? Så aftaler vi det.
Det er helt uforpligtende, og kan give dig en god indikation om, hvad din rejse vil koste og hvad der kan lade sig gøre.
Udfyld formularen og få hjælp fra en af vores rejsekonsulenter, der står
klar til at hjælpe dig med din næste rejse.