Få et tilbud på din rejse

Tilbage til bloggen

Seværdigheder i Japan: 4 byer der giver dig varierede oplevelser

Find ud af hvor du skal hen for at opleve Japans hellige templer, grønne bambusskove, kulinariske køkken og moderne bydele med neonlys og højhuse

Japan er kontrasternes land – fra højteknologiske metropoler til kejserlige paladser.

Tag til nogle af Japans højteknologiske metropoler med skyskrabere, der troner op i himlen, enorme metrostationer, interaktive museer og neonskilte, der lyser op i mørket.

Japan er også et traditionsbunden land med kejserlige paladser, hellige templer, geishaer og smukke haver, som du også kan være heldig at opleve i storbyerne.

Derudover byder landet på et spændende køkken, fra sushi og sake til kobebøffer og riskager. Få inspiration til hvor og hvilke lokale favoritter du kan smage på i Japan her

Japans metropoler er fulde af af afvekslende oplevelser, og her er et lille overblik over Japans seværdigheder i 4 byer, vi anbefaler dig at besøge.

Se også, hvordan du kan sammensætte en rundrejse i Japan her

4 byer og tilhørende seværdigheder i Japan

#1. Tokyo: Metropolen over dem alle

Tokyo er på størrelse med Fyn, og der bor cirka 38 millioner mennesker i storbyen. Byen har desuden 23 distrikter, og afstandene er forholdsvis store, så du er afhængig af metrosystemet, når du rejser rundt i Tokyo.

Byen er en fascinerende metropol, som har alt lige fra imponerende højhuse og højteknologiske metrostationer til grønne haver og historiske helligdomme.

Shinjuku: Tokyos knudepunkt med højehuse, shopping og grønne områder

Shinjuku bydelen er et knudepunkt i Tokyo – og det er også et godt sted at starte, når du besøger Tokyo, da bydelen defineres som byens centrum.

Bydelens enorme metrostation er i sig selv en stor oplevelse. Den har mere end 200 indgange og dagligt benytter omkring 3,6 millioner passagerer stationen.

Uden for den enorme station venter neonlys, højhuse og gode shoppingmuligheder i diverse shoppingcentre og trendy butikker. Bydelen er et oplagt sted at bevæge sig hen for at mærke Tokyos puls.

Trænger du til at bevæge dig lidt væk fra menneskemylderet, anbefaler vi dig at lægge vejen forbi Shinjuku Gyoen Park – et yndet åndehul midt i storbyen.

Sensō -ji templet: Et af Tokyos ældste templer

På et besøg i Tokyo bør du også lægge vejen forbi den gamle Asakusa bydel, som huser Sensō -ji templet, der er blandt de mest populære seværdigheder i Japan. Templet står i stærk kontrast til Tokyos moderne skyskrabere og højteknologiske metrostationer.

Templet er nemlig en buddhistisk helligdom, og et af Tokyos ældste templer. Dagligt tiltrækker det både japanere og turister, der kommer for at opleve den flotte helligdom.

En lang tempelgade (Nakamise dori) fører til templet. Vi foreslår, at du bruger lidt tid på at opleve tempelgaden. Den er nemlig anlagt med små traditionelle butikker, der sælger alt fra souvenirers og japansk kunsthåndværk til mad, drikke og japanske specialiteter.

Ueno: Bydelen der er berømt for sine kirsebærtræer

Ueno er en bydel, der især er kendt for sin grønne oase, Ueno Park. I foråret blomstrer kirsebærtræerne – og hvert år lokker blomstringen mange turister til Tokyo. Parken er et af de mest populære og flotteste steder at opleve “Cherry Blossom” i Tokyo.

Bydelen har også et rigtig fint marked, Ameyoko. Her kan du købe japanske souvenirs i enhver kvalitet og prisklasse.

Der er også flere mindre, lokale spisesteder, hvor du får velsmagende traditionelle japanske retter i selskab med de lokale. Så hvis du er på jagt efter en autentisk frokost under dit besøg i Tokyo, er Ueno bydelen et godt sted at bevæge dig hen.

Læs mere om Tokyo og de forskellige bydele her.

#2. Kyoto: Japans kulturelle skatkammer

Kyoto er en gammel kejserby, der har mere end 400 Shintō-helligdomme. Og så har bydelen 17 steder, som er på UNESCOs Verdensarvliste, som naturligvis også er på listen over seværdigheder i Japan.

Så vil du fordybe dig i- og opleve den japanske kulturarv, er Kyoto stedet at tage hen.

Det Gyldne Tempel: Et must i Kyoto

I Kyoto må du ikke gå glip af et besøg ved Det Gyldne Tempel, som også kaldes Kinkaku-ji templet. Det er nok Kyotos mest populære og overdådige tempel. Templet er guldbelagt og ligger smukt placeret i grønne omgivelser ved søbredden.

Templet finder du i den nordvestlige del af byen.

det gyldne tempel kyoto seværdigheder i japan

Fushimi Inari-taisha: 5000 helligdomsporte

I det sydøstlige Kyoto ligger en yderst seværdig og populær helligdom. 5000 helligdomsporte danner en smuk arkade i grønne omgivelser – arkaden strækker sig over 4 kilometer, og du kan gå hele vejen igennem.

De orangerøde arkader står i stærk kontrast til omgivelsernes grønne nuancer, hvilket gør arkaden til et særligt syn.

Portene er en af de mest ikoniske seværdigheder i Japan og fra toppen har du en smuk udsigt over Kyoto.

Sagano Bamboo Forest: En grøn bambus-skov

I Kyoto har du også muligheden for at besøge den populære bambusskov, Sangano Bamboo Forest. En gåtur her er en anderledes og smuk naturoplevelse. De grønne bambustræer er tårnhøje, og danner en imponerende allé.

Gåturen gennem den atypiske skov er knap 1 kilometer lang, og du går i træneres skygge hele vejen. Undervejs – og i området – kommer du forbi små templer.

TIP: Besøg skoven fra morgenstunden for at undgå alt for mange mennesker.

seværdigheder i japan kyoto

Læs mere om Kyoto her.

#4. Osaka: Autentiske madoplevelser

Osaka er en forfriskende kontrast til Tokyo og Kyoto. Her er stemningen nemlig knap så moderne og højtidelig.

Byen har en helt særlig charme og gemmer på flere højdepunkter.

Osaka Castle: Byens historiske vartegn

Osaka har en dramatisk historie med flere brænde og nedrivninger bag sig. Byens vartegn og stolthed er det smukke Osaka Castle, som naturligvis skal med på vores liste over serværdigheder i Japan.

Slottet, der står i dag, stammer fra 1931. Så det imponerende bygningsværk har mirakuløst overlevet adskillige luftangreb under Anden Verdenskrig.

I dag står slottet i al sin pragt, da det gennemgik en omfattende renovering i 1997.

Fra byens grønne oase Osaka Castle Park har du en flot udsigt til slottet. Parken har desuden masser af kirsebærtræer, som blomstrer i foråret.

Slottet har naturligvis også sin egen slotshave med hele 600 kirsebærtræer. Her skal der betales en entré-pris.

Tenjinbashi-suji: Shoppingarkade der strækker sig små 3 kilometer

Osaka har efter sigende Japans længste shoppinggade. Den strækker sig over små 3 kilometer, og her findes både små lokale butikker og mere moderne forretninger. Shoppingarkaden er overdækket, og det giver stedet en helt særlig stemning.

Du kan købe alt fra grøntsager, tørret frugt og snacks til tøj, sko og bøger. Melder sulten sig, findes der også et utal af små lokale madsteder og caféer.

Kulinariske oplevelser og farverige oplevelser

Osaka er særligt kendt for rigtig god mad og fremragende kulinariske oplevelser. Det er ikke kun de fine restauranter, der disker op med lækkerier. Også de små, lokale restauranter og gadekøkkener fremtryller velsmagende retter fra det traditionelle, japanske køkken.

Byen er på mange måder en farverig oplevelse, hvilket mærkes, når du bevæger dig rundt i gaderne i både dags- og aftentimerne. Når mørket falder på er Dotonbori området oplyst efter alle kunstens regler (og mere til) med et farvet lyshav og store neonskilte i alverdens udformninger. Gaderne summer af liv.

Læs mere om Osaka her.

#4. Sapporo: Europæisk stemning i Japans 5. største by

Sapporo er Japans femte største by med cirka 2 millioner indbyggere. Og så er byen hovedstad på nordøen Hokkaido.

Byen er kendt for sine brede boulevarder og grønne områder, derfor virker byen også rummelig. 

Byens bygninger, stemning og cafékultur henleder tankerne til Paris og Milano, og det giver byen en helt særlig stemning, som er markant anderledes end Japans resterende storbyer.

Odori Park, der hvert år er centrum for The Snow Festival

Byens oase er Odori Park. Til forveksling kunne parken minde om Central Park i New York. Parken smyger sig nemlig gennem byens centrum, og den er et populært sted for spadsereture og picnic.

En gang om året (i februar måned) forvandles parken til et vinter-eventyr-land med overdådige sne- og isskulpturer. Parken og Sapporo er nemlig centrum for The Snow Festival, og det er en af de mest populære vinterbegivenheder i hele Japan. Så skal du for eksempel på skiferie i Japan, er det oplagt at planlægge dit besøg under The Snow Festival.

Sapporo Clock Tower: Et klokketårn fra 1870’erne

Klokketårnet, der er bygget i 1870’erne, er uden sammenligning byens mest populære attraktion. Klokketårnet er ikke noget ud over det sædvantlige, men for Japanerne er bygningen noget helt særligt og blandt de store seværdigheder i Japan.

Bygningen blev nemlig opført med hjælp fra den amerikanske regering, og arkitekturen har et vestligt udtryk.

seværdigheder i japan sapporo

Sapporo Beer Garden & Museum: Japans ældste og første bryggeri

Sapporo Beer Garden & Museum er endnu en populært seværdighed i Sapporo. Bryggeriet er Japans ældste og første bryggeri.

Det blev etableret i 1876, og Sapporo Beer er stadig et af Japans mest populære ølmærker.

Læs mere om Sapporo her.

Japan byder ikke kun på fascinerende storbyer. Landet har også noget af det bedste skiløb i verden med store mængder blødt, let puddersne. 15 meter sne på din skiferie i Japan er ikke unormalt.

Få 5 grunde til at du skal stå på ski i Japan

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *