Tilbage til bloggen

7 grunde til at du og dine børn vil elske en ferie i autocamper

Find ud hvorfor en ferie i autocamper blandt andet giver oceaner af frihed og masser af kvalitetstid.

Er du i tvivl om autocamper ferie, er noget for dig og din familie?

Så får du 7 grunde til, at du og dine børn vil elske en ferie i autocamper

1. Få oceaner af frihed

Bag rattet i en autocamper har du oceaner af frihed. Du bestemmer nemlig selv, hvilken rute du vil køre. Så når du står op om morgen, behøver du ikke have en færdig plan for dagens køretur.

Du kan tage dig friheden til at tage små afstikkere, gøre pauser undervejs og kommer du forbi en campingplads, der er perfekt til dig og dine børn, er der intet i vejen for at slå lejr for natten.

Ferie i autocamper

2. Slå lejr (næsten) hvor du vil på en autocamper ferie

Med en autocamper kan du slå lejr (næsten), hvor du vil. Og det er en stor frihed at have – specielt når du rejser med børn.

Efter en lang dag kan børnene pludseligt blive trætte og have brug for en pause.

Her er det fantastisk at kunne parkere autocamperen inden for få minutter.

I New Zealand og Australien kan du for eksempel benytte dig af Freedom Camping, som er offentlige områder, hvor det er tilladt at parkere din camper. Du kan også vælge at bo ved lokale vingårde, bondegårde eller frugtplantager, men her skal du være OBS på, at du skal have tilladelse til at parkere din autocamper. På campingpladser skal der som regel bookes en plads. Det kan du enten gøre hjemmefra, over telefonen eller på stedet ved ankomst.

Vær opmærksom på, at det i nogle nationalparker er påkrævet, at du har et ‘Camping Pass’.

ferie i autocamper

3. Alt er lige ved hånden

På en ferie i autocamper har du alt, du skal bruge lige ved hånden, og det er praktisk. Din autocamper er fuldt udstyret med diverse køkkenudstyr, sengelinned og toilet. Så når børnene for eksempel bliver sultne, er det nemt at strikke en hurtig frokost sammen.

En anden praktisk fordel er, at du kun pakker ud én gang, så du skal ikke gennemrode kufferten, når du er på jagt efter en sut til yngstemanden. Der er nemlig masser af skabsplads til bleer, legetøj og spil, så du slipper for at bo i din kuffert.

ferie i autocamper

4. Du styrer måltider og sengetider

Når du rejser med børn, er det en stor fordel ikke at skulle afpasse din køretur efter måltider og sengetider. Det giver nemlig en større fleksibilitet og ro, når du ved, at du hurtigt at kan lave en formiddagssnack til børnene, og at du derfor ikke er afhængig af landevejscafeer eller tankstations-kiosker. Til aften skal du heller ikke bekymre dig om at finde et ledigt hotelværelse, når børnene bliver trætte.

I en autocamper er både køleskab og senge lige ved hånden, og det er både praktisk og bekvemt.

5. Kvalitetstid med dine børn

På en ferie i autocamper handler det om at være sammen. I bor nemlig under samme tag og drager på eventyr som familie. I er langt væk fra notifikationer på mobiltelefonen, praktiske gøremål og dagligdagens rutiner. Dine børn vil helt sikkert elske nærværet.

I løbet af dagen er der tid til nye rejseoplevelser, spil og leg, og på campingpladserne har du legepladserne lige uden for din dør.

6. Dine børn får nye legekammerater

På campingpladserne er I med garanti ikke den eneste børnefamilie. Så dine børn har rig mulighed for at finde nye legekammerater, når I slår lejr.

Det er også en fordel for mor og far, for mens børnene leger, er der tid og ro til at lave aftensmad.

7. Smuk natur lige i baghaven

I både USA, Canada, Australien og New Zealand bor du (næsten) altid med den smukke natur lige i baghaven. Det er prikken over i’et, hvis du spørger os. For bliver et brætspil eller en fodboldkamp ikke bare lidt sjovere med udsigt til blanke fjorde, naturskønne nationalparker eller brusende bølger?

PS. De 7 grunde kan selvfølgelig også bruges som argumenter for, at par eller vennegrupper skal på ferie i autocamper. I får nemlig de samme friheder, praktiske fordele og naturskønne campingpladser.

PPS. Har du set, at vi også har skrevet om, hvordan du bliver en haj til at planlægge din kør-selv ferie?

Skriv et svar