Far & datter tur: På safari i Kenya

Find ud af, hvad det vil sige at tage på safari i Kenya og hvorfor Masai Mara er så fantastisk, som alle siger.

2. november 2018

En safari på Masai Mara sletten i Kenya kræver både tålmodighed, masser af eventyrlyst og en god sports BH.

Min far (som snart fylder 70!) har altid drømt om en ”rigtig” Kenya safari – ligesom dem Karen Blixen tog på i ’Mit Afrika’, langt fra alfarvejen og med savanne så langt øjet rakte.

Derfor sagde han, uden tøven: “JA!” da jeg forslog ham en far og datter tur til Kenya.

“Bare jer to?” var der mange der spurgte, inden vi tog afsted.

“Ja, bare os to” svarede jeg hver gang.

Det havde hverken min mor eller to søskende noget problem med. De forberedte sig blot på at få talt ørerne af, når familiens to snakke-hoveder kom hjem fra ferie.

Vi rejste i slutningen af september 2018, og det var der to årsager til.

Gnuernes vandring & The Big Nine

For det første håbede vi på at opleve Den Store Vandring, og for det andet var sandsynligheden for regn lille.

På vores første dag i Masai Mara erfarede vi dog, at størstedelen af vandringen allerede havde fundet sted (tidligere end den plejede), så vi skulle være meget heldige, hvis vi fik lov til at se gnuerne krydse Mara-floden.

Heldigvis er Masai Mara også hjem for The Big Nine. Ja, du læste rigtigt The Big Nine.

The Big Five inkluderer som bekendt løven, elefanten, leoparden, næsehornet og bøflen.

Der findes dog mange andre, og lige så fantastiske, dyr at opleve i Masai Mara, og derfor har man lavet The Big Nine, som også inkluderer geparden, giraffen, zebraen og flodhesten.

27.572 skridt på én dag i Masai Mara Nationalpark

Far og jeg havde 2 1/2 dag i Masai Mara med i alt 5 game-drives.

“Game” er det engelske ord for vildt, og derfor bruger man udtrykket game-drive, når du kører ud for at spotte vilde dyr.

Desuden havde vi bestilt en privat safari, hvilket betød, at det kun var os og vores guide, Gidion, på hele turen.

Vi kørte i den fedeste landcruiser (hvis man altså har hang til store motorer og højt til loftet), og havde derfor masser af plads og tid til at snakke med Gidion.

Fordelen ved en privat safari er også, at du har større indflydelse på dagens program.

Det kræver dog en erfaren guide, som den dag vi efterspurgte flere løver, og Gidion uden at blinke satte kurs mod det område af parken, hvor han vidste de store løvefamilier holdt til i øjeblikket.

Og jeg skal love for, at vi fik set løver den dag!

Noget om game-drives og sports-BH’er

En safari-dag er typisk delt op i to eller tre game-drives.

I stedet for to korte game-drives om formiddagen, valgte vi én lang, så vi kunne komme længere rundt i Masai Mara. Derfor bestod vores dage typisk af et game-drive fra kl. 7-12 og et fra kl. 16-18.

Det betød også, at vi havde en dejlig lang pause fra kl. 12-16, hvor vi nød en lækker frokost og havde tid til både lur, læsning og en dukkert i resortets pool.

Og pausen var tiltrængt.

Ved et tilfælde havde min far haft sin skridttæller tændt en dag på dagens to game-drives, og da dagen var omme viste den intet mindre end 27.572 skridt!

Ufrivillige blå mærker, støv mellem tænderne og vindblæste kinder er en del af din safari i Masai Mara.

Man kunne tro, at den vidtstrakte savanne udgjorde en lang lige landevej, men sandheden er, at du kører i solide hjulspor, hærdet af vind og vejr, som sender dig ud på dit livs bumletur – eller det der svarer til 27.572 “skridt” på en dag.

Så er du bare lidt barmfager, vil jeg anbefale en god sports-BH!

Bumleturen er dog en del af oplevelsen, og det er imponerende at opleve, hvordan en landcruiser kan forcere det mest ufremkommelige terræn.

Det føltes virkelig som om at være ved verdens ende, langt fra civilisationen, og er det i virkeligheden ikke også det, man gerne vil opleve på en “rigtig” safari?

Alle gode ting kommer til dem, der venter

En safari kræver tålmodighed.

Selvom Masai Mara er kendt for sit overvældende dyreliv, så kan du godt køre i lang tid, hvor du intet ser.

Savannen udsteder ingen garantier – det er dyrene, der bestemmer hvor og hvornår.

Til gengæld betaler din tålmodighed sig det sekund, du møder en stor flok elefanter eller giraffer, en løvefamilie, geparder på jagt eller krokodiller i færd med at æde en gnu.

Men husk på, at også her skal du udvise tålmodighed.

For løveungen giver sig ikke nødvendigvis til at lege det sekund, du ankommer, og geparder tager sig altså virkelig god tid om at snige sig ind på en flok zebraer.

Men hånden på hjertet.

Lyder det ikke som noget, der er værd at vente på?

Den store gnuvandring og andre højdepunkter på vores Kenya safari

De fleste guider har en bilradio, som de bruger til at kommunikere med hinanden og nationalparkens rangers.

En ranger er blandt andet med til at holde krybskytter ude og sørger for, at gæster ikke kører udenfor de markerede veje eller kommer tættere på dyrene end de tilladte 20 meter. Men en ranger kan også være en hjælp, hvis der sker noget “stort” på savannen.

Og på vores sidste dag på Masai Mara skete der netop noget “stort”.

Gnuerne krydsede Mara-floden!

Vi havde været forbi floden om morgenen og havde rigtig nok set de store flokke af gnuer og zebraer nærme sig, men de græssede bare roligt videre og så ikke ud til at have travlt med at finde grønnere græsgange på den anden side af floden.

Så vi kørte videre.

“They are crossing!”

Vi nåede dog ikke langt førend den statiske summen fra bilradioen blev afbrudt af hektiske stemmer. Vi forstod imidlertid ingenting, fordi det hele foregik på swahili, men så vendte Gidion sig storsmilende om mod os og sagde: “They are crossing!

Landcruiserens speeder røg i bund og i et hektisk væddeløb mod tid og vilde dyr, stormede vi mod floden for at opleve det magiske øjeblik, hvor tusindevis af gnuer krydser Mara-floden.

Og vi nåede det.

Med hjertet oppe i halsen, blanke øjne og høje jubelråb nåede vi Mara-floden, og i stedet for at hive kameraet frem stod vi bare der, nærmest paralyseret, og betragtede et af Afrikas 7 naturlige vidundere – Den store gnuvandring.

Se video af gnuernes vandring over Mara-floden her

Omringet af en kæmpe støvsky tordnede tusindevis af gnuer og zebraer mod Mara-flodens stejle flodbreder. Vi var ikke de eneste, der havde fået beskeden over bilradioen, så blandet med lyden af hove mod ler og klipper, zebraens rustne vrinsken og gnuens brølen, kunne vi høre andre ligeså begejstrede gæster stå og betragte dette fantastiske naturfænomen.

Tommel-op og store smil blev udvekslet med vildt fremmede, og vi kunne ikke lade være med at føle os som en del af noget ganske særligt.

Zebraer til højre og gnuer til venstre

Nede i floden delte gnuerne og zebraerne sig i to kolonner. Zebraerne til højre og gnuerne til venstre. Det var næsten komisk, selvom vi alle spejdede efter de store nil-krodiller, som vi var sikre på ville komme og fange sin frokost.

De kom dog aldrig og gnuer og zebraer nåede sikkert Mara-flodens anden bred, hvor de igen løb side om side og videre mod grønnere græsmarker.

Sikken et syn.

Sikken en oplevelse.

Dette var ubetinget vores safaris højdepunkt. Eller i hvert fald den dags højdepunkt. For hver eneste af vores game-drives udgjorde hvert sit mini-eventyr på savannen.

Nogle af turens andre højdepunkter var blandt andet:

• 5 geparder (ja, 5!) der sneg sig ind på og jagede en kæmpe flok zebraer
• De enorme og op til 1000 kg. tunge Nil-krokodiller midt i deres dødelige rul i vandet med en gnu i gabet
• Løveunger der legede tagfat med desmerdyr
• Unge hanelefanter der testede styrken af hinandens stødtænder
• Bøfler og giraffer der galoperede afsted på savannen under os på vores (luft)ballonsafari i solopgangen over Masai Mara sletten…

Tilbage har jeg kun at sige…

Min far fik den safari han altid havde drømt om – og lidt til.