Tilbage til bloggen

En rejsekonsulent fortæller: Rejsen til Aspen der overgik alle mine drømme og forventninger

”For mig er det terapi for krop og sind, at kigge ud over bjerget og så bare i fuld fart stå ned af det på ski, det giver et kæmpe sus i maven, som man bliver høj af.” Læs om Julies rejse til Aspen.

En beretning om Aspen

/Tekst og billeder af rejsekonsulent Julie Ingersvang Engkjær

”Jeg har aldrig før været på en skiferie, hvor jeg har stået med sådan en wow-følelse. Jeg tabte underkæben over den vilde natur og den mest fantastiske sne!

Hvor gik rejsen hen?

Jeg var så heldig, at få opfyldt et meget stort ønske om at stå på ski i USA, og af alle tænkelige steder, endte jeg med en skitur til Aspen, for at deltage i deres FAMtrip 2018.

Hvert andet år inviterer de rejsekonsulenter og samarbejdspartnere fra hele verden til Aspen for at fremvise pisterne, byen og hotellerne.

Hvad glædede du dig mest til, da du sad i flyveren, på vej til Aspen?

Altså nu er jeg planlægger med stort P. Så jeg havde gjort en del forarbejde hjemmefra og fundet en restaurant, som jeg rigtig gerne ville prøve i Aspen. Så det glædede jeg mig til.

Men jeg er også en skibums, så det, jeg så allermest frem til, var at stå på ski og prøve den sne, som jeg havde hørt så meget godt om, nemlig (den tørre og lette) powder!

Hvordan boede du på rejsen?

Jeg blev indlogeret på Westin ved Snowmass bjerget, som har den perfekte placering!

Jeg havde direkte udsyn til lift, pist og ikke mindst bjerge så langt som øjet rakte ud i horisonten.

 

Hvilke 3 oplevelser var de bedste på din rejse?

  1. Var helt klart at stå på ski! Sneen og naturen i Aspen gør det bare til en vild fed ski-oplevelse. Vi havde en skiguide med i 2 dage, hvilket var rigtig fedt. Han kunne fortælle om Aspen samt guide og udfordre mig til at prøve en double black diamond pist (den højeste sværhedsgrad i USA).
  2. Var at sidde på et af luksus-hotellernes terrasse og fejre overgangen fra dag til aften. Det gør de meget ud af i Aspen, med champagne sabling og smores over bål i de smukkeste omgivelser.
  3. Var en festlig aften. Jeg var inviteret til rock’n’roll party på klubben over alle klubber i Aspen, nemlig Belly Up, hvor et kvindeligt AC/DC coverband gav den fuld hammer hele natten!

Hvad er dit bedste minde fra rejsen?

Det var da, jeg skulle prøve powder sneen for første gang. Det var fantastisk, og jeg grinede hele vejen ned af pisten. Heldigvis er sneen blød og let, så da jeg faldt og lå, lige så lang jeg er, midt på pisten, var det med store smil og grin.

Og så var det fantastisk at møde andre søde globetrottere, som deler min passion for eventyr og oplevelser.

aspen

Hvorfor skal andre tage til Aspen?

Du skal tage til Aspen, for netop at opleve det som Aspen kan: Fantastisk ski og sne (samt luksus).

Jeg har aldrig før været på en skiferie, hvor jeg har stået med sådan en wow-følelse. Jeg tabte underkæben over den vilde natur og den mest fantastiske sne!

For mig er det terapi for krop og sind, at kigge ud over bjerget og så bare i fuld fart køre ned af det på ski, det giver et kæmpe sus i maven, som jeg bliver høj af.

”Aspen levede op til alt, hvad jeg havde håbet på- og drømt om, at det var… og mere til.”

Mine 2 (hemmelige) tips til dig

1: Aspen består af 4 skibjerge (områder), hvor Snowmass er det største område, men hvis du en dag tænker: ”I morgen vil jeg gerne prøve Highlands”

Så går du bare ned til skicenteret og indleverer dine ski og stave, og så vil dit skiudstyr dagen efter stå klar til dig, ved det ønskede bjerg, og du skal derfor ikke slæbe skiene frem og tilbage til hotellet eller selv have dem med ind i bussen – hvilket jeg var meget begejstret for.

2: Restauranten ”Venga Venga”, som serverer lækkert mexicansk mad og tequila cocktails (og ja, der var happy hour, så du kommer langt for dine dollars), med en fremragende udsigt ud over pister og bjerge.

Hver dag er der en DJ, som spiller musik på terrassen og sørger for, at der er fest, indtil du ikke kan mere, hvilket er Aspens svar på afterskiing (og bare rolig der er ingen dresscode, du tropper bare op i skitøj og med hattehår)

Aspen

 

Jeg havde en forventning om, at Aspen ville byde på flot natur og god sne, hvilket det gjorde – gange 100! Der kunne mine forventninger slet ikke følge med, Aspen overgik alt!

Jeg havde også en ide om, at alt bare var luksus og dyrt, og derfor kun var for de rige og kendte – men jeg mødte ikke Leonardo DiCaprio eller andre kendte, så denne forventning blev skudt fuldstændig ned, desværre.  Det kunne have været sjovt.

Aspen levede op til alt, hvad jeg havde håbet på- og drømt om, at det var… og mere til.

Skriv et svar