Mere end 30 års erfaring    |    Konkurrencedygtige priser    |    Tryghed    |    Hjælp på rejse - døgnet rundt                    +45 86 40 88 44

USA

USA er det ultimative rejsemål. Her venter unik og storslået natur, utallige attraktioner og spændende storbyer med seværdigheder for både børn og voksne. Og så er amerikanerne et imødekommende og åbenhjertigt folkefærd.

Rejser i USA kan gøres på mange måder. Nyd storbylivet eller udforsk de utallige nationalparker. Tag børnene med til forlystelsesparkerne i Florida, efterfulgt af afslapning ved de tropiske strande. Eller du kan vælge at kombinere de mange muligheder på en kør-selv-ferie. USA er ideelt til kør-selv-ferier og bag rettet i din egen bil, har du friheden til at lade eventyrlysten råde. Stop når du har lyst, og drej af når noget fanger din interesse. Den ultimative “frihed” fås naturligvis i en autocamper, hvor du selv bestemmer tempoet og rytmen, og den helt store fordel er, at du kører rundt med “huset på ryggen”. Vi har selv rejst meget i USA og sidder klar til at hjælpe dig med at vælge mellem USA’s uendeligt mange muligheder. Se alle vores spændende kør-selv ferier i USA her.

Hvis du på din rejse i USA kommer til vestkysten, kan du ikke komme udenom Los Angeles. Her skal du naturligvis gå en tur på Hollywood Boulevard, finde jeres ynglingsskuespiller på Walk of Fame og ud for Man’s Chinese Theatre skal du se de berømte fod- og håndaftryk i cementen. I Beverly Hills kan du få et glimt af “kendissernes” imponerende kæmpevillaer, og på en shoppingtur i de eksklusive forretninger på Rodeo Drive kan du ødsle et helt livs opsparing væk i løbet af et par timer. Hvis du efter et par dages shopping og sightseeing trænger til at komme lidt væk fra byen, er der ikke mere end cirka en halv times kørsel til det afslappede Venice Beach, det mondæne Santa Monica eller 80 km kørsel sydpå til Newport Beach i Orange Country. Du kan ligeledes besøge Universal Studios i Hollywood, hvor du kan drømme dig væk i filmenes verden. Du kommer ikke til at kede dig i Los Angeles!

Der findes mange smukke og betagende nationalparker i USA, en af dem er Grand Canyon National Park i Arizona. Grand Canyon er en storslået oplevelse. Colorado-floden har skåret denne knap 450 km lange, 16 km brede og 1,5 km dybe kløft, der uden tvivl er USA’s mest berømte naturseværdighed. Grand Canyon ligger i den nordvestlige del af Arizona cirka 440 km fra Las Vegas og 130 km fra Flagstaff. Hvis du ønsker en unik oplevelse, kan du tage med en helikopter og se hele parken fra luften. USA rejser er helt specielle.

Der er også mange muligheder for at udforske østkysten. New York er fyldt med oplevelser lige fra shopping og massevis af seværdigheder til hyggelige gåture i Central Park. Efterfølgende kan du rejse nordpå og se Niagara Falls, som er et imponerende vandfald. Hovedstaden Washington ligger ligeledes på østkysten. I hovedstaden har du mulighed for at se Det Hvide Hus, Capitol Hill og National Mall med alle de kendte seværdigheder.

Ønsker du nærmere information omkring USA rejser, er du velkommen til at ringe på 86 40 88 44 eller sende os en rejseforespørgsel herunder.

Iben
Har du spørgsmål eller brug for hjælp, så kontakt Iben på telefon eller e-mail
Dir. 87 12 49 20
E-mail: ith@danexplore.dk

Send rejseforespørgsel

For at kunne hjælpe bedst muligt, bedes du udfylde alle felter.