Når I rejser til Zanzibar, venter et tropisk ø-paradis med unik kultur, bountystrande og et hav af oplevelser. Øgruppen ligger i det varme Indiske Ocean ud for Tanzanias østkyst og består af to hovedøer – den sydlige Unguja (ofte kaldet Zanzibar) og den nordlige Pemba – samt en række småøer. Her finder I både eksklusive strandresorts, farverige markeder, historiske bygninger og spændende udflugter for hele familien.
Zanzibar City er øens hovedstad og den by, I flyver til, når I bestiller flybilletter til Zanzibar. Her finder I også den historiske bydel Stone Town, som er på UNESCO’s verdensarvsliste. Det er en fantastisk idé at starte rejsen med et par dage her og mærke øens særlige atmosfære – gerne med base på et charmerende hotel som f.eks. Tembo House.
TIP: I kan nemt kombinere jeres rejse til Zanzibar med safari i Tanzania, et trek til toppen af Kilimanjaro eller en safari i Kenya.
Zanzibars historie er præget af handel, krydderier og kulturel udveksling. Øen var tidligere et centrum for handel med blandt andet nelliker og slaver, og folk fra hele verden bragte madkultur, religioner og arkitektur med sig. Den dag i dag mærker I den multikulturelle sjæl i Stone Towns snoede gader, hvor duftende madboder, moskéer og koloniale bygninger skaber en stemning, der er både eksotisk og afslappet.
Tempoet er langsomt, og nogle steder føles det næsten som om tiden står stille – et perfekt sted til at koble helt fra.
Zanzibar er kendt for sine postkortsmukke strande med blødt, hvidt sand og klart turkisblåt vand. Flere steder ligger farverige koralrev tæt på kysten og inviterer til snorkling og dykning blandt skildpadder, tropefisk og – med lidt held – hvalhajer.
I kan også glæde jer til:
Prison Island med kæmpe landskildpadder og historiske ruiner
Jozani Forest, Zanzibars eneste nationalpark, med sjældne rød colobus-aber
Krydderiture til lokale plantager, hvor I kan dufte og smage vanilje, kardemomme og nelliker
Spa og wellness på luksusresorts direkte ved stranden
Lokale restauranter med friskfanget fisk, skaldyr og tropiske frugter
Kendwa Beach – Zanzibars bedste strand med klart vand, dybde hele dagen og minimal tidevandseffekt
Nungwi Beach – Perfekt til svømning og solbadning, selv under skiftende tidevand
Matemwe Beach – Fredelig og bred strand med følelsen af at have paradis helt for jer selv
Kiwengwa Beach – Ideel til aktiviteter som kajak, vindsurfing og sejlture
Jambiani Beach – En hyggelig strand med rolig stemning, perfekt for både børnefamilier og par
Zanzibar er den perfekte destination for jer, der drømmer om en romantisk ferie eller bryllupsrejse i eksotiske omgivelser. Forestil jer at vågne op til bølgeskvulp, nyde en privat middag på stranden og sejle ud i solnedgangen i en traditionel dhow-båd. Øens rolige stemning og de mange luksuriøse resorts skaber rammerne for en kærlighedsferie med fokus på nærvær, forkælelse og fælles oplevelser.
Flere resorts tilbyder romantiske pakker, spa-behandlinger for par og suiter med privat pool – perfekt til jer, der ønsker noget helt særligt. Zanzibar kombinerer romantik, kultur og natur i én samlet oplevelse, og mange vælger at afslutte en safarirejse i Tanzania med et ophold her.
Zanzibar er også et fremragende rejsemål for børnefamilier. Her finder I familievenlige hoteller og resorts med god plads, børnevenlige pools og personale, der gør lidt ekstra for de små. Vandet er lavt og varmt, strandene er brede, og tempoet er roligt – ideelt for børn i alle aldre.
Familievenlige aktiviteter tæller blandt andet:
Sejltur til Prison Island for at møde landskildpadder
Snorkling i lavvandede bugter
Krydderiture med mulighed for at smage og dufte
Spændende udflugter til skove, markeder og landsbyer
Zanzibar giver jer en sikker og eksotisk ferie med plads til både afslapning og fælles eventyr.
Zanzibar har ideelt ferievejr hele året, og med sin beliggenhed tæt på ækvator er temperaturerne behagelige og vandet varmt uanset årstid. De mest populære rejsemåneder er juni til marts, hvor vejret typisk er tørt og solrigt.
Uanset hvornår I rejser, vil Zanzibar byde på afslappet stemning, venlig lokalbefolkning, smagfuld mad og naturskønne omgivelser. En rejse til Zanzibar vil uden tvivl blive et minde for livet – for både par, børnefamilier og nygifte.