Få et tilbud på din rejse

Rejseforespørgsel Slidein

Rejseforespørgsel Slidein

Tilmeld nyhedsbrev

Rundrejse til Blues-musikkens USA | Udsat til foråret 2023

Længde: 13 dage / 11 overnatninger  •  Priser fra kr. 28.575,-

Rundrejse i USA for fuld (blues) musik!

Fantastisk rundrejse i musikkens USA, som finder sted i april/maj 2023 – med verdensberømt musikfestival i New Orleans og besøg i legendernes Memphis samt bluesens vugge – staten Mississippi!

Vi starter på en af USA største musikfestivals, New Orleans Jazz & Heritage Festival.

Derefter går vi i Robert Johnson, Sonnyboy Williamson, B.B. King og Elvis’ fodspor, når vi bl.a. besøger legendariske Sun Studios, B.B. King-museet i Indianola og Graceland. Om du er til Elvis eller ej, går der ca. 5 timer, hvor du oplever noget du ikke troede var muligt og det er som at komme tilbage til midt i 70’ernes USA. Det vil gøre stort indtryk på ALLE.

Desuden lægger vi vejen forbi de legendariske bluesklubber på Bourbon Street i New Orleans, Beale Street i Memphis og flere historiske steder, hvor du undervejs hører anekdoter fra de sidste 100 års musik

Glæd dig også til at deltage i den største blues-happening i “Home of the Blues” Memphis, prisuddelingen ”Blues Music Awards”. Det er her verdens bedste blues- & soulmusikere og sangere mødes og det vil være et af de helt store oplevelser med et kæmpe prisuddelings show og der serveres 4* resturant mad (Her anbefales det at benytte det pæneste tøj som du har med, de fleste der kommer i det stiveste puds). Tænk på når man ser Grammy uddelingen i TV.

De mest berømte blues attraktioner i Mississippi, Clarksdale og Indianola skal naturligvis også besøges. Kort sagt, en musikalsk rejse gennem tiden, fyldt med de allervigtigste inspirationskilder til udviklingen af nutidens musik!

Turens rejseleder, den multiprisvinde Peter Astrup, er manden bag den berømte Djurs Bluesland Festival og anerkendte “Blues Heaven“ har rejst i dette fantastiske område gennem mange år og vil på denne unikke tur fremvise steder som ikke er alment kendt.

Rejsen
Dag-til-dag
Priser
Din rejsekonsulent
Rejsen
Længde på tur:
13 dage / 11 nætter
Start:
Danmark
Højdepunkter:

New Orleans – New Orleans Jazz and Heritage Festival – Baton Rouge – Clarksdale – Memphis

Slut:
Danmark
Priser fra:
DKK 28.875,-
Dag-til-dag
Dag 1: Danmark – New Orleans

Ved ankomsten i New Orleans er der arrangeret transfer til hotellet. Vi mødes om aftenen, hvor turens program bliver gennemgået. Vores hotel de første 2 nætter har central beliggenhed i New Orleans.

Dag 2: New Orleans

Efter morgenmaden tager vi en guidet musiktur til Det Franske Kvarter, inden bussen kører os til New Orleans Jazz & Heritage Festival, som åbner kl. 11.

Festivalen blev grundlagt i 1970 og fik hurtig status, som den vigtigste musikfestival i USA. Med mere end 300.000 besøgende er den i den absolutte top blandt festivaler og har derfor ofte flere verdensnavne på plakaten. I 2019 kunne man bl.a. høre store navne som Santana, Earth Wind & Fire, Chaka Khan og Doobie Brothers.
Bemærk, en 1-dags festivalbillet er inkluderet i rejsens pris.

Festivalen har hele 13 scener, hvor den største har plads til hele 70.000 tilhører. Vi følges rundt på festivalen, men der er også mulighed for at opleve festivalen på egen hånd, hvis det foretrækkes.

Festivalen lukker kl. 19.

Hold godt øje med nedenstående link, hvor programmet løbende offentliggøres – find lørdagens program her

Dag 3: New Orleans - Baton Rouge

Dagen starter med gospel i New Orleans inden kursen sættes mod Baton Rouge.

Aftenen byder på et besøg på Teddy’s Juke Joint i Zachary, lidt nord for Baton Rouge. Baton Rouge har gennem de seneste 100 år været et knudepunkt for Louisiana blues og hvor bl.a. Buddy Guy startede sin karriere.

Dag 4: Baton Rouge - Jackson

Fra Baton Rouge går turen nu videre mod Jackson.

Turen går bl.a. via Hazlehurst, Robert Johnsons fødeby samt andre historiske steder.

Om aftenen er der Monday Blues på Hal & Mal’s i Jackson.

Dag 5: Jackson - Clarksdale

Sidst på dagen går turen mod Clarksdale, som er blevet bluesmusikkens arnested. Vi skal bo 2 nætter på et af USAs mest særprægede hoteller, Shack Up Inn.

På vejen fra Jacson til Clarksdale lægger vi bl.a. vejen forbi BB King Museeum Indionola og Sonnyboy Williamsons grav.

Om aftenen besøger vi Morgan Freemans, Ground Zero Blues Club, som er et absolut must!

Overnatning: Shack Up Inn

Dag 6: Clarksdale

I dag er der morgenmad på Bluesberry Café i Clarksdale.

Efterfølgende går turen bl.a. til Cat Head bluesbutik, Hambone Art & Music og Delta Blues Museum, hvor blueshistorien fortælles. Vi kommer bag musikken og historien om de mange blueslegender og deres oprindelsessteder.

Aftenen sluttes af på Red’s Blues Club.

Overnatning: Shack Up Inn

Dag 7: Clarksdale - Memphis

Efter morgenmaden kører vi igen nordpå mod Memphis, Tennessee.

Memphis er et mekka for blues, soul og gospel, der er født ud af det afroamerikanske samfund og er bemærkelsesværdig på grund af byens historiske og kulturelle arv, som spillede en vigtig rolle i den amerikanske slavebaserede sydstats historie og senere i kampen mod raceadskillelse i USA.

Oplev bl.a. Blues Hall of Fame og Civil Rights Museum.

Om aftenen venter Blues Music Awards, hvor verdens bedste musikere samles til den store årlige musikprisuddeling og de nominerede stjerne er til stede.

Blues Foundation er den verdensomspændende organisation der har til huse i Memphis. De afholder bl.a. BMA – Blues Music Awards show, i år for 43. gang (bluesmusikkens Grammy) og IBC – (Blues Musikkens Melodi Granprix) I over 35 år har Blues Foundation været vært for International Blues Challenge (IBC). Verdens største samling af bluesmusikere – mere end 200 bands kan opleves på 10 forskellige Beale Street spillesteder.
1. kvartfinale den 6/5 2022
2. kvartfinale den 7/5 2022
Semifinale den 8/5 2022
Finalen foregår søndag den 9/5 2022 på det historiske Orpheum Theatre.

Dag 8: Memphis

I dag skal vi besøge King of Rock n’Roll, Elvis Presley’s hjem, Graceland, hvor vi skal på guidet rundvisning i huset, som rummer en række Elvis-effekter, billeder og film fra hans glorværdige karriere. Vi kommer også forbi Elvis’ gravsted og oplever hans store samling af biler samt evt. andre udstillinger.

Dagen byder også på Sun Studio, Peabody Ducks samt 1. kvartfinale i International Blues Challenge på Beale Street.

Dag 9 - Lørdag 7/5: Memphis

Beale Street – hjertet af Memphis

“Den mest ikoniske gade i USA” eller “Home of the Blues” er blot nogle af øgenavnene for Beale Street, der går gennem Memphis’ centrum. Det er her, du skal tage hen for at mærke byens puls, smage lokale specialiteter i Memphis og lytte til levende musik.

Dagens besøg inkluderer bl.a. Stax Studio og Lansky Bros. forretningen.

Stax Museum of American Soul Music
For alle med bare en smule amerikansk musik-interesse er Stax Museum et oplagt sted at besøge, når turen går til Memphis. Stax Records er for mange oprindelsesstedet for hvad man i USA kalder Memphis-lyden.Hundredvis af verdensberømte hits er blevet indspillet her af superstjerner som bl.a. Otis Redding, Aretha Franklin, Booker T & the M.G.s og Isaac Hayes.
Se frem til at udforske soul- og bluesmusikkens historie, når du besøger dette interessante museum. Tag en dans på “Express Yourself dance floor”, oplev et originalt lydstudie med dertil hørende kontrolrum, oplev en 1906 Mississippi Delta kirke, hvor sydamerikansk gospelmusik groede frem og se Isaac Hayes’ flotte Cadillac Eldorado spækket med guld både udvendigt og indvendigt samt pelsindtræk. Det er blot nogle af oplevelserne på Stax Museum.

Lansky Bros.
Besøg tøjbutikken hvor alle musik stjerner har købt deres tøj gennem de sidste 80 år

Aftenen tilbringes i Beale Street med 2. kvartfinale i International Blues Challenge.

Dag 10: Memphis

I dag venter semifinalen i International Blues Challenge på Beale Street og Wild Bill Blues Joint.

Dag 11: Memphis

Det meste af dagen går med finaler i International Blues Challenge på det legendariske Orpheum Theatre!

Dag 12: Memphis - Danmark

Tid til afsked med Memphis – hjemrejsen påbegyndes.

Fra hotellet er der transport til lufthavnen ved middagstid.

Dag 13: Hjemkomst Danmark

Hjemme igen efter en nat ombord på flyet.

Priser
Fra priser
DKK
Pris pr. person ved 2 personer i samme værelse
28.575,-
Pris pr. person ved 3 personer i samme værelse
25.975,-
Enkeltværelsestillæg pr. person
8.600,-
Inkluderet i prisen
Flyrejse Danmark - New Orleans/Memphis t/r, inkl. gældende skatter og afgifter
Lufthavnstransfer i New Orleans og Memphis
11 hotelovernatninger inkl. morgenmad
Bustransport iht. dag-til-dag beskrivelsen
Entréer og indgangsbilletter iht. dag-til-dag beskrivelsen
Ikke inkluderet i prisen
Entréer, som ikke er nævnt i dag-til-dag beskrivelsen
Måltider, som ikke er nævnt i dag-til-dag beskrivelsen
Evt. drikkepenge
Afbestillings- og rejseforsikring
Forhåndsgodkendelse til USA (ESTA-registrering - koster USD 14,- pr. rejsende)
Bemærkninger

Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Kontakt Troels mht. pris, hvis du ønsker at flyve fra en anden lufthavn end Billund.

Du er velkommen til at kontakte Troels Hedelund på telefon 87 12 49 33 eller e-mail th@danexplore.dk, hvis du har spørgsmål til rejsen.

Bemærk, der kræves et minimum antal tilmeldinger før gennemførelse af rejsen kan garanteres.

Overnatningsteder
Antal
New Orleans2
Baton Rouge1
Jackson1
Clarksdale2
Memphis5
Din rejsekonsulent

Læs mere om Troels og se hvor i verden han har rejst

Troels Hedelund

Rejsekonsulent