Få et tilbud på din rejse

Tilbud: River Kwai & tropisk strandferie

Længde: 15 dage / 12 nætter  •  Priser fra kr. 11.295,-

Rundrejse med storbystemning, frodig natur og badeferie

OBS! Tilbuddet gælder ved bestilling inden d. 15. januar 2019

Din rundrejse starter i Sydøstasiens mest livlige by, Bangkok. Det er svært at finde storbyer, der kan matche Bangkok, når det gælder shoppingcentre, markeder, farvestrålende templer, natteliv og seværdigheder.

Helt andre oplevelser venter ved River Kwai – et område der vidner om de allierede fangers triste skæbne under Anden Verdenskrig – men også et område med storslået, frodig natur og en unik mulighed for at møde Mon-folket.

Din rundrejse fuldendes i ferie- og badebyen Hua Hin, som er et af skandinavernes foretrukne feriemål i Thailand. Hua Hin har alt, hvad der skal til for at skabe en vellykket badeferie – fra solsenge i palmernes skygge, gyldne strande, en hyggelig strandpromenade og masser af udflugter, wellness- og spaoplevelser.

Start din rundrejse i Thailand her

Rejsen
Dag-til-dag
Priser
Kort
Din rejsekonsulent
Rejsen
Længde på tur:
15 dage/12 nætter
Start:
Bangkok
Højdepunkter:

Bangkok – River Kwai – Thailand-Burma Railway Museum – Hell Fire Pass Memorial – Hua Hin

Slut:
Hua Hin
Priser fra:
DKK 11.295,-
Dag-til-dag
Dag 1: Afrejse fra Danmark til Thailand
Dag 2: Ankomst til Bangkok

Velkommen til Thailand

Ved ankomst til Bangkok lufthavn bliver du mødt af din chauffør, der kører dig til dit hotel i hjertet af Bangkok.

Overnatning turistklasse: Grand China Hotel (Superior)
Overnatning første klasse: Pathumwan Princess (Superior)

Dag 3: Bangkok

Sightseeing og shopping i Bangkok

Dagen er helt din egen til at gå på opdagelse i Bangkoks enorme udbud af oplevelser. Du kan for eksempel tage på udflugt til de to store templer i Bangkok: Wat Phra Kaew, der ligger ved det gamle kongepalads. Eller hvad med at besøge Wat Pho med den berømte liggende Buddha, der er ikke mindre end 45 meter lang? Du kan også vælge at give kreditkortet frit løb i de tusindvis af butikker ved Siam Square. (M)

Overnatning turistklasse: Grand China Hotel (Superior)
Overnatning første klasse: Pathumwan Princess (Superior)

Dag 4: Bangkok - River Kwai

Historiske oplevelser i vente

Du hentes på hotellet i Bangkok tidligt om morgenen og kører gennem det smukke, frodige landskab til byen Kanchanaburi. Først skal du besøge Thailand-Burma Railway Museum, et interaktivt museum, hvor du bliver præsenteret for historien om den Thailandsk-Burmesiske jernbane. Museet giver de besøgende en lærerig og bevægende oplevelse.

Herefter besøges JEATH War Museum, kirkegården med gravsteder for 6.000 allierede fanger, der mistede livet under Anden Verdenskrig samt en rekonstruktion af den berømte bro over floden Kwai.

Du sejles til dit næste hotel

Herfra sejles du med longtailbåd til hotellet, hvor du indkvarteres og spiser frokost i restauranten. Efter et godt måltid tager du på endnu en bådtur til den nærliggende etniske Mon landsby. Sidst på eftermiddagen er du tilbage på dit ressort River Kwai Resotel. Om aftenen vil de lokale opføre en traditionel Mon Dance, og der serveres middag på resortet. (F,A)

Overnatning: River Kwai Resotel (Standard)

Dag 5: River Kwai

Udflugt og afslapning

Efter morgenmaden skal du på en kort bådtur til Resotel Pier. Derfra går turen videre med bus til Hell Fire Pass Memorial.

Tilbage på resortet serveres der er frokost. Om eftermiddagen kan du f.eks. tage en bådtur gennem feriestedets urtehave, gå en tur gennem junglen eller bare slappe af ved poolen. (M,F,A)

Overnatning: River Kwai Resotel (Standard)

Dag 6: River Kwai - Bangkok

Oplevelsesrig togtur på ‘Dødens Jernbane’

Du checker ud fra resortet, og efter frokost stiger du ombord på “Dødens Jernbane”. Togturen er en stor oplevelse. Du kører i en times tid på sporet, som blev bygget, af de allierede krigsfanger i japansk fangenskab, under Anden Verdenskrig. Sidst på eftermiddagen går turen tilbage til Bangkok. (M,F)

Overnatning turistklasse: Grand China Hotel (Superior)
Overnatning første klasse: Pathumwan Princess (Superior)

Dag 7: Bangkok - Hua Hin

Velkommen til Hua Hin

Du bliver hentet på hotellet og herfra går turen sydpå mod den populære ferieby, Hua Hin, hvor du tjekker ind på dit resort. Hua Hin er Thailands ældste feriemål.

Kongens by

Det var Kong Rama VII, der så mulighederne i det skønne område, og i 1920’erne nyggede han et palads, som han kaldte “Klai Klangwan” – hvilket direkte oversat betyder “fjernt fra bekymringer”.  I dag bor Thailands elskede Kong Bhummipol i byen, men kun få er heldige at få et glimt af den aldrende konge. (M)

Overnatning turistklasse: Baan Duangkaew (Thai bungalow)
Overnatning første klasse: Dusit Thani Hua Hin (Superior)

Dag 8-13: Hua Hin

Badeferie, shopping og kulinariske oplevelser

I Hua Hin har du frit program, og her er masser af muligheder for et oplevelsesrigt ophold. Hua Hin giver på én og samme tid mulighed for en afslappende badeferie og aktivitetsrige dage med gode shoppingmuligheder, markeder og et væld af restauranter og caféer. Byen er også berømt for sin årlige jazz-festival, der tiltrækker kunstnere fra hele verden; også fra Danmark. (M)

Overnatning turistklasse: Baan Duangkaew (Thai bungalow)
Overnatning første klasse: Dusit Thani Hua Hin (Superior)

Dag 14: Hjemrejse

God rejse hjem!

I løbet af dagen bliver du hentet på dit hotel og kørt til Bangkok lufthavn, hvor din oplevelsesrige rundrejse slutter. Her tager du flyet hjem, eller du kan forlænge opholdet med flere store oplevelser i Thailand. (M)

Måltider: M – Morgenmad, F – Frokost, A – Aftensmad

Dag 15: Ankomst til Danmark
Priser
Fra priser
DKK
Pris pr. person ved 2 personer i samme værelse (Turistklasse hoteller)
11.295,-
Prisen gælder ved afrejse i april 2019
Inkluderet i prisen
Flybillet t/r
Privat transport fra Bangkok lufthavn til hotel
2 nætter på hotel i Bangkok
3 dages / 2 nætters seat in coach tur til River Kwai
1 nat på hotel i Bangkok
Privat transport fra Bangkok til Hua Hin
7 nætter på hotel i Hua Hin
Privat transport fra Hua Hin til Bangkok lufthavn
Måltider som beskrevet
Ikke inkluderet i prisen
Afbestillings- og rejseforsikring
Eventuelle, lokalt opkrævede "resort fees" på hotellerne
Måltider udover det beskrevet
Overnatningsteder
Antal
Bangkok2
River Kwai2
Bangkok1
Hua Hin7
Kort
Din rejsekonsulent

Læs mere om Julie og se hvor i verden hun har rejst

Læs mere om Kristoffer og se hvor i verden han har rejst

Kristoffer Eriksen

Rejsekonsulent

Læs mere om Troels og se hvor i verden han har rejst

Troels Hedelund

Rejsekonsulent

Send en forespørgsel på rejsen

Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.