Send rejseforespørgsel

Pacific Coast Highway: Fra Seattle til San Francisco

Længde: 14 dage / 12 nætter  •  Priser fra kr. 8.895,-

Oplev de oversete naturperler på USAs vestkyst

Meget af USA’s smukke natur findes i landets mindre besøgte nordvestlige stater.

Oplev blandt andet:

  • Hyggelige Seattle
  • Olympic National Park
  • Mt. Rainier National Park
  • Gråhvaler og søløver langs kysten
  • Crater Lake National Park
  • Redwood National Park
  • Napa Valley og Sonoma
  • San Francisco

Bestil et tilbud på en anderledes kør-selv ferie i USA her!

Få en deltaljeret dag-til-dag beskrivelse og information om pris nedenfor

Rejsen
Dag-til-dag
Priser
Kort
Din rejsekonsulent
Rejsen
Længde på tur:
14 dage/12 nætter
Start:
Seattle
Højdepunkter:

Seattle – Olympic National Park – Coos Bay – Redwood National Park – Napa Valley – San Francisco

Slut:
San Francisco
Priser fra:
DKK 8.895,-
Dag-til-dag
Dag 1: Ankomst til Seattle (lidt eller ingen kørsel)

Velkommen til Seattle

Ved ankomsten til Seattle afhenter du din udlejningsbil og kører til hotellet. Her har du to overnatninger.

Dag 2: Seattle (lidt eller ingen kørsel)

Iværksætternes hovedstad

Seattle er kendt for at være iværksætternes hovedstad. Tænk bare på Bill Gates og Microsoft, William Boeing og hans flyfabrik samt ikke mindst de amerikanske bands Nirvana og Pearl Jam. TV-serien “Greys Hvide Verden” har Seattle som udgangspunkt, og kaffegiganten Starbucks åbnede sin første butik her i 1971.

Byen med de mange kaffebarer

Der er ingen tvivl om, at folk i Seattle er glad for gode kaffe. Ud over Starbucks findes desuden kæderne SBC (Seattle’s Best Coffee) og Tully’s, foruden mængder af uafhængige caféer, kafferisterier, og kaffebutikker. Du får let fornemmelsen af, at Seattle er den storby i verden med flest caféer pr. indbygger. 
Men der er meget mere til Seattle end kaffe, og du har hele dagen til at nyde denne fantastiske storby.

Dag 3: Seattle - Olympic National Park (ca. 245 km.)

Den store tur rundt i Olympic National Park

Udenfor Seattle venter Olympic National Park. Der er flere måder at udforske parkens rå natur på. Hvis du ønsker den store tur, bør du sejle over Puget Sound og køre nord om nationalparken med besøg ved Hurricane Ridge nær Port Angeles, Sol Duc Hot Springs, Hoh Rainforest og byen Forks fra Twilight-trilogien. Denne tur er dog noget længere med sine ca. 350 km. plus diverse afstikkere.

Den korte tur rundt i Olympic National Park

Den kortere og mere direkte rute bringer dig via statshovedstaden Olympia gennem Olympic National Forrest til Lake Quinault, hvor du overnatter. Kun få veje fører mere end et par kilometer ind i parken. Så du vil blive rigt belønnet, hvis du snører vandreskoene og begiver dig ind i de eventyrlige naturscenerier til fods.

Dag 4: Olympic National Park - Mt. Rainier N. P. - Portland (ca. 495 km.)

Køretur forbi vulkaner

Dagens køretur er lang, men utrolig smuk. Undervejs kan du nyde vulkanen Mt. Rainier, der fortsat er aktiv og dækket af sne og gletsjere. Vulkanen er omgivet af frodige skove, enge og dale med hurtige floder og vandfald. Området byder på et bredt udbud af vandrestier på alle niveauer. Fortsæt videre til en anden berømt vulkan, Mt. St. Helens, hvis enorme udbrud i 1980 dækkede hele byer med vulkansk aske. Udbruddet var så stort, at selv byer, der lå flere hundreder kilometer væk, blev ramt af dens ødelæggende kræfter. I dag er området atter faldet til ro, og du kan fint besøge Mt. St. Helens, inden du fortsætter mod dit hotel i Portland.

Dag 5: Portland / Columbia River Gorge (lidt eller ingen kørsel)

Velkommen til Oregons største by

Portland, der er Oregons største by, er en livlig, åben og sofistikeret by med mange, smukke parker. Både byen og det omkringliggende område indbyder til udforskning. Kør eksempelvis en tur ud til naturskønne Columbia River Gorge, der er 1.300 meter dyb og 130 kilometer lang.

Dag 6: Portland - Newport (ca. 315 km.)

Kør forbi Seaside og Cannon Beach

Dagens mål er kystbyen, Newport. Der er næsten frit valg, hvor du vil ramme kysten, men hvis du starter med en tur mod nordvest, kommer du til Seaside nær Columbia flodens udmunding. Langs den 2,5 kilometer lange promenade finder du masser af butikker og restauranter. Et par kilometer sydligere støder du på Cannon Beach, hvis vartegn, Haystack Rock, er en vulkansk sten med en højde på 72 meter. Stenen ligger direkte på stranden og er nem at finde.

Velkommen til Newport

Herefter fortsættes til Newport, hvor det maleriske Yaquina Head Lighthouse byder dig velkommen. På den fint resturerede havnefront findes adskillige gode fiskerestauranter og markeder. Du har en overnatning i Newport.

Dag 7: Newport - Oregon Dunes - Coos Bay (ca. 160 km.)

Se gråhvaler og søløver på din vej

I dag går turen sydpå. Det er ikke nogen lang tur, så der er gode muligheder for at gøre stop undervejs. Langs denne del af kysten er der året rundt mulighed for at se gråhvaler, men også søløverne har kastet deres kærlighed på dette område.

Det mest fotograferede fyrtårn

Undlad heller ikke at kigge forbi USA’s mest fotograferede fyrtårn ved Heceta Head. Resten af turen til Coos Bay følger du kysten, hvor du møder USA’s største vandreklit, Oregon Dunes. Coos Bays’ restauranter byder på et bredt udvalg af fiskeretter, og dagen kan f.eks. afsluttes med en aftentur langs vandet. Du har en overnatning ved Coos Bay.

Dag 8: Coos Bay - Crater Lake National Park - Medford (ca. 405 km.)

Søen der dækker over et vulkankrater

Turen går nu østpå ind i landet til den eventyrligt smukke Crater Lake National Park. Parkens hovedattraktion er selve Crater Lake, der er en af USA’s dybeste søer. Faktisk dækker søen over et udslukt vulkankrater, der er blevet fyldt med smelte- og regnvand. Senere på dagen kommer du til Medford, som er en af Oregons større byer.

Dag 9: Medford - Redwood National Park - Eureka (ca. 315 km.)

Besøg områdets hyggelige vingårde

Fra Medford sættes kursen sydpå gennem bl.a. Rogue Valley. Her gør mikroklimaet, at mange forskellige druesorter stortrives. Kør eventuelt forbi en vingård eller to og smag på de lokale dråber. Du passerer den californiske grænse og vender tilbage til Stillehavskysten ved Crescent City. Langs kysten venter endnu en af turen store naturoplevelser, for her vokser nogle af verdens højeste træer. De ses bl.a. i Redwood National
Park, hvor en tur ad Avenue of the Giants et must. I Eureka, der var de spanske kolonisters nordligste mission, indlogeres du på dit hotel for en enkelt nat.

Dag 10: Eureka - Napa Valley (ca. 415 km.)

Eureka – byen med imponerende palæer

Området omkring Eureka var tidligere domineret af kolossale mængde redwood-træer, hvilket gjorde byen til et vigtigt centrum for tømmerhandel. Træbaronerne tjente styrtende med penge, og de brugte deres enorme rigdomme på at bygge imponerende palæer. Flere af disse kan stadig ses, hvis du giver dig tid til en tur rundt i byen.

Se hvor Alfred Hitchcock-klassikeren, ‘Fuglene’, blev optaget

Turen mellem bjergene og Stillehavet er smuk hele vejen frem til Bodega Bay. Byen Mendocino er også et besøg værd. Det var her Alfred Hitchcock-klassikeren “Fuglene” blev optaget. Herefter kører du via Santa Rosa til Napa Valley. Sidstnævnte er dit hjem for en enkelt nat.

Napa Valley og Sonoma

Undervejs passerer du et af verdens mest eksklusive vinområder, Sonoma. Både Napa Valley og Sonoma har været med til at sætte den amerikanske vinproduktion på vinens verdenskort, og i dag udgør de to områder noget af verdens dyreste landbrugsjord. 
Kig forbi en vingård eller to og smag selv hvorfor disse områder er så eftertragtede.

Dag 11: Napa Valley - San Francisco (ca. 110 km.)

Velkommen til San Fransisco

Denne dags etape er ganske kort, så der er tid til at gøre stop i den charmerende kunstnerby, Sausalito, der ligger med en skøn placering ved San Francisco Bay. På en klar dag er udsigten til San Francisco herfra er ganske enkelt enestående. Har du lyst til en rask gåtur, kan turen over Golden Gate Bridge anbefales. Den 1.280 meter lange bro forbinder det provinsielle og stenrige Marin County med San Francisco. Du har to overnatninger i San Francisco.

Dag 12: San Francisco (lidt eller ingen kørsel)

San Fransisco – en af USAs smukkeste storbyer

Lad bilen stå og bevæg dig ud i en af USA’s mest populære storbyer på gåben. Alternativt kan de berømte sporvogne være en god måde at komme rundt på. Se den snørklede gade, Lombard Street, og nyd udsigten til Golden Gate Bridge fra Fishermans Wharf. Bestil en tur til The Rock (Alcatraz) hjemmefra på www.alcatrazcruises.com og oplev et af verdens mest berygtede fængsler. Byens etniske kvarterer, f.eks. den italienske North Beach eller Chinatown, bør også opleves. Shopping gøres bedst ved Market Street og Union Square lige midt i byen.

Mulighederne i San Francisco er uendelige, og efter to dage i byen vil det helt sikkert stå klart, hvorfor netop San Francisco anses for at være USA’s smukkeste storby.

Dag 13: Afrejse San Francisco (ca. 25 km.)

God hjemrejse

Tag afsked med byen du med garanti kommer til at savne, og kør den korte tur til lufthavnen, hvor bilen afleveres og hjemturen påbegyndes.

Dag 14: Ankomst i Danmark
Priser
Fra priser
DKK
Pris pr. pers. ved 4 personer i samme værelse
8.895,-
Prisen gælder ved afrejse i maj 2019
BEMÆRK!: Denne tur kan (som alle vores ture) naturligvis indholds- og tidsmæssigt ændres, så den passer til dine behov. Spørg eventuelt en af vores rejsekonsulenter.
Inkluderet i prisen
Flybillet t/r
Alle overnatninger på 2 - 3½ stjernede hoteller og moteller
13 dages billeje (se detaljer herunder)
Program iflg. dag-til-dag-beskrivelse
Ikke inkluderet i prisen
Envejsleje på bilen, pt. USD 300 + lokal skat, der opkræves i Seattle
Afbestillings- og rejseforsikring
Eventuelle, lokalt opkrævede "resort fees" på hotellerne
GPS i udlejningsbilen
Forhåndsgodkendelse til USA (Den såkaldte ESTA-registrering, som p.t. koster USD 14,- pr. rejsende)
Overnatningsteder
Antal
Seattle2
Olympic Nationalpark1
Portland2
Newport1
Coos Bay1
Medford1
Eureka1
Napa Valley1
San Francisco2
Info om billeje
v/2 pers: Kategori KIA Rio automatic eller lignende (større bil kan tilkøbes)
v/4 pers: Kategori Toyota Corolla automatic eller lignende (større bil kan tilkøbes)
Alle relevante forsikringer
Fri kilometer
Min. alder 25 år (pristillæg for personer i alderen 21-24 år)
Kort
Din rejsekonsulent

Send en forespørgsel på rejsen

Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.