I Coromandel by har mange kunstnere slået sig ned, og hele området har en afslappet, bohemisk atmosfære over sig. På østsiden af halvøen ligger nogle af New Zealands flotteste, gyldne sandstrande, og særligt Cathedral Cove og Hot Water Beach er et oplagte bud til et par afslappende timer i vandkanten.
Auckland – Coromandel – Rotorua
Du kører sydpå til Bombay Hills, hvor du drejer fra og fortsætter mod Coromandel ad State Highway 2. Ved byen Tauranga kan du forlade hovedvejen og besøge Hotel Du Vin, der har egen vinproduktion. Her kan du nyde en herlig frokost med egnens kvalitetsvine midt i det bakkede landskab domineret af lange rækker af vinstokke.
Du fortsætter mod Coromandel, og snart begynder landskabet at ændre sig til frodige skove og dybe bakkedale. Fremme på Coromandel halvøen kan du slappe af ved nogle af New Zealands flotteste strande, Hot Water Beach og Matarangi Beach. Overnatning i Coromandel.
Coromandel-halvøens store variation giver en masse spændende muligheder for dejlige udflugter til områdets flotte strande og smukke kystbyer. Havet ud for kysten er desuden rigt på et spændende dyreliv. Men langt de fleste besøgende kommer for at opleve den fantastiske natur.
Du kan med fordel reservere en guidet tur gennem Coromandel Forest Park, hvor du blandt andet vil opleve områdets fantastiske flora. Overnatning i Coromandel.
Du har blot et par timers kørsel foran dig i dag. Derfor har du rigelig med tid til at udforske Coromandels dejlige landskaber. Eller du kan fortsætte direkte til Maoriernes kulturelle højborg, Rotorua.
Dette område er præget af undergrundens termiske aktivitet, og et par dage her giver en unik mulighed for at få en større indsigt i maoriernes spændende historie. Overnatning i Rotorua.
Coromandel | 2 |
Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.