Oplev det bedste af New Zealands sydø på 14 dage. Rejsen starter og slutter i hyggelige Christchurch, og inkluderer højdepunkter som fx:
Få en mere detaljeret beskrivelse af kør-selv feriens rute og oplevelser i dag-til-dag beskrivelsen nedenfor.
Kontakt os og få et tilbud på din rejse til New Zealand her
Husk at ruteforslaget nedenfor også er relevant for dig, der vil rejse med autocamper i New Zealand.
Christchurch – Kaikoura – Nelson – Franz Josef Glacier – Queenstown – Milford Sound – Dunedin
Ved ankomsten til Christchurch afhentes bilen i lufthavnen, hvorefter du kører til hotellet. Brug dagen på at slappe af efter den lange flyvetur eller se nærmere på Sydøens største by. “The Garden City”, som Christchurch også kaldes, byder på et smukt sceneri af bugtede floder, en flot botanisk have og et væld af farvestrålende blomster. Havebyen er som skabt til afslapning, og en god måde at udforske byen er med sporvogn.
Du lægger Christchurch bag dig og kører de cirka to timer nordpå langs kysten til Kaikoura. Den helt store attraktion i Kaikoura er hvalsafari, og der er gode chancer for at opleve havets kæmper på nært hold. Men det er også her, du kan komme ud at svømme med delfiner og sæler. Står en hvalsafari højt på ønskesedlen, bør den bestilles hjemmefra. Ellers kan du risikere, at alle pladserne er udsolgte.
Er du til skaldyr, så bør du unde dog selv en middag på White Morph Motel Inn. Kysten er kendt for sine skaldyr, og navnet Kaikoura er faktisk sammensat af de to Maori-ord: kai (mad) og koura (languster).
Fortsæt nordpå gennem Blenheim og Marlborough-området. Undervejs passerer du nogle af New Zealands mest berømte vindistrikter. Flere forskellige druesorter vokser her, men især hvidvinene på Sauvignon Blanc og Chardonnay er i sand verdensklasse.
Fortsæt langs nordkysten og de gyldne strande til Nelson, der danner base for morgendagens oplevelser.
Nelson har længe været et populært tilholdssted for kunstnere af forskellig art. Området er rigt på godt ler til keramikere og skulptører, mens kunstmalere kan nyde godt af det fantastiske lys. Byen har derfor et flamboyant kunstnerliv, der er værd at udforske.
Fra Nelson er der desuden kun en times kørsel til Abel Tasman National Park, hvor snoede og kuperede vandrestier fører gennem den frodige vegetation. Abel Tasman National Park byder også på mulighed for kajaksejlads i det rolige vand langs kysten, og er du heldig, får du måske selskab af delfiner og sæler.
Dagen bringer dig gennem smukke og bjergrige landskaber langs den tyndt befolkede vestkyst til Punakaiki, der er kendt for sine unikke stenformationer, “Pancake Rocks”. Når havet slår mod klipperne, dannes et undertryk, og vandet sprøjter ud gennem store huller i klipperne.
Fortsæt sydpå gennem rå kystlandskaber mod dagens mål: Franz Josef gletsjeren. Af Sydøens godt 60 gletsjere er Fox Glacier og Franz Josef Glacier de to mest imponerende. Området lokker med fantastiske vandreture, og det er muligt at booke en guidet tur op på selve gletsjerisen. En anden mulighed er at se området fra helikopter eller små fly på en såkaldt “flightseeing”. Fra flyet eller helikopteren kan du desuden betragte Mount Cook, som med sine 3.764 meter er New Zealands højeste punkt.
Dagen byder på en ualmindelig flot køretur over passene til Queenstown. Er du tidligt oppe – og har du klart vejr – er det muligt at udforske Lake Matheson, hvor Mount Tasman og Mount Cook spejler sig i det blikstille vand. Der er godt syv timers kørsel videre til Queenstown gennem Haast Pass og Wanaka, hvor sceneriet konstant ændrer sig fra bjerge med masser af vandfald og skove, til sletter, floder og himmelblå søer.
Undervejs passerer du også den gamle guldmineby, Arrowtown, samt den verdensberømte bungy jump bro. Folk fra hele verden kommer til Queenstown på jagt efter adrenalin-kick i form af bl.a. elastikspring, kajakture gennem vilde vandfald, river rafting, faldskærmshop, jetboating, para-gliding, hang-gliding og alle mulige andre dristige udfoldelser. Har du ikke selv modet til at tage springet, er det ganske fornøjeligt at se andre kaste sig ud i vildskaben.
Alt i Queenstown foregår dog ikke i højeste gear. Byen er i sig selv hyggelig, og uden for bygrænsen venter et fint udbud af smukke halv- og heldags vandreruter.
Turistkontoret har en gratis folder med turforslag og rutekort.
Der køres fra Queenstown via Te Anau, der bl.a. byder på grotter med selvlysende sankthansorme, til et af New Zealands smukkeste områder: Fiordland National Park og Milford Sound. Bilen stilles ved molen i Milford, hvorefter du går om bord på Milford Wanderer.
Snart står du til søs og sejler ud i Det Tasmanske Hav gennem betagende fjorde prydet med regnskove og stejle bjergvægge, hvor brusende vandfald vælter i dybet. På vej mod Miltre Peak vil skibets guide beretter om turen og naturen. Efter en 3-retters middag kastes der anker i Harrison Cove, og når trætheden melder sig, er kahytterne klar. Overnatning på Milford Wanderer foregår i fælleskahyt uden bad og toilet.
Skibet vender tilbage til molen om morgenen. Herfra er der cirka 4-5 timers kørsel til Dunedin. Dunedin er landets ældste universitetsby og et livligt sted, hvor omkring 20.000 studenter og andre unge mennesker sætter deres præg på bylivet.
Men også mange kunstnere har forelsket sig i Dunedin og slået sig ned her. Den victorianske byggestil, som skotterne i sin tid bragte med sig, er stadig velbevaret i mange af byens huse, hvoraf en del er mere end 150 år gamle – og det er meget på disse kanter.
Ud over at nyde byens arkitektur og livet i gaderne, kan det anbefales at besøge den nærliggende Otago halvø, der byder på spektakulære kystscenerier. Her kan du som det eneste sted i verden opleve albatrossen yngle på beboet fastland. Men også pingviner og søløver boltrer sig langs disse kyster.
Fra Dunedin køres nordpå til New Zealands højeste bjerg, Mount Cook. Dette område er rigt på vandreture. Du kan også vælge at nyde det storslåede panorama i lunere og mere afslappende omgivelser fra baren på Hermitage Hotel.
Tilbage på hovedvejen er der ikke langt til Lake Tekapo. Luften i dette område siges at være den klareste luft på den sydlige halvkugle. Sikkert er det i hvert fald, at bjergene i det fjerne synes at være meget tættere på, end de i virkeligheden er.
Deres konturer trækkes skarpt op, og farverne står klokkeklare i den klare luft. Er der kræfter til overs, kan en vandretur langs søen anbefales. Søens turkisfarvede vand får sin specielle kulør på grund af mikroskopiske klippepartikler fra gletsjernes smeltevand. Kig også indenfor i den lille, pittoreske stenkirke, Church of the Good Shepherd, inden mørket sænker sig over området. Men vent med at gå i seng til du har betragtet stjernehimlen, som er helt enestående i den klare luft.
Der er små 200 kilometer fra Lake Tekapo til Christchurch. Men til forskel fra de foregående dage er der ingen bjergkørsel. Du kan således være hurtigt fremme, så der vil være tid til at nyde byen. Lej for eksempel en af de gondollignende både på Avon floden og stag dig gennem de smukke omgivelser. Eller gør de sidste indkøb i denne hyggelige by, der også byder på mange glimrende caféer.
En stor og begivenhedsrig rejse gennem New Zealand er ved at være afsluttet. Bilen afleveres enten på kontoret i byen eller i lufthavnen.
Christchurch | 1 |
Kaikoura | 1 |
Nelson | 2 |
Franz Josef Glacier | 2 |
Queenstown | 2 |
Milford Sound | 1 |
Dunedin | 2 |
Lake Tekapo | 1 |
Christchurch | 1 |
Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.