Det sydøstlige Australien og Bali

Længde: 18 dage / 17 nætter • Ring for pris

Oplev det sydlige Australien i autocamper og slut eventyret af med frodig natur, spændende kultur og afslapning på Bali

Dette ruteforslag til det sydlige Australien i autocamper starter i Adelaide og slutter i Melbourne via Great Ocean Road. Derefter står den på naturoplevelser på Bali og ø-das på Nusa Lembongan.

Rejsens højdepunkter:

  • Udforsk Adelaide Central Market, besøg Adelaide Zoo, eller tag en tur til vingårde i Adelaide Hills.
  • Se søløver i Seal Bay og nyd Kangaroo Islands natur og dyreliv.
  • Oplev Granite Island, strandene og hvalsafari i sæsonen ved Victor Harbour
  • Besøg Blue Lake og Cave Gardens med spektakulære natur ved Mount Gambier
  • Se De 12 Apostle og andre ikoniske udsigter langs kysten på Great Ocean Road
  • Nyd den frodige natur, afslappede atmosfære og spændende kultur på Bali – og slap af på Nusa Lembongans smukke strande med snorkling blandt farverige fisk.

Dette er et ruteforslag, der gerne skulle give jer inspiration til jeres Australien-rejse. Hvor mange dage eventyret skal være, og hvad der skal opleves undervejs, er helt op til jer. Det er det fantastiske med en ferie i autocamper. I har den ultimative frihed og mulighed for at ændre kurs undervejs! DANexplores rejsekonsulenter sidder klar til at rådgive jer og sammensætte det helt rigtige eventyr.

Vær opmærksom på, at denne rejse også kan foretages som kør-selv-ferie i bil

Rejsen
Dag-til-dag
Kort
Din rejsekonsulent
Rejsen
Længde på tur:
18 dage / 17 nætter
Start:
Adelaide
Slut:
Sanur
Priser fra:
Ring for pris
Dag-til-dag
Dag-til-dag-beskrivelse af eventyret

Dag 1: Adelaide
Turen starter i Adelaide. Her kan I besøge det livlige Adelaide Central Market med lokale smagsprøver og kunsthåndværk. Et besøg i Adelaide Zoo er oplagt for familier og sportfans kan evt. lægge vejen forbi det ikoniske Adelaide Oval Stadion. Vil man smage de lokale druer er Adelaide Hills med bølgende grønne bakker og vinmarker under en time fra byen og byder på flere gode vingårde.

Dag 2: Adelaide til Kangaroo Island
Sæt jeres rullende hjem i gear og sæt kurs mod færgen til Kangaroo Island. Sejlturen tager ca. 45 minutter og allerede ved færgelejet i charmerende Penneshaw kan udforskningen af Kangaroo Island så småt begynde. Gå en tur gennem kystbyens hyggelige gader, køb ‘fish & chips’ ved stranden og nyd den afslappede atmosfære. Gå ikke glip af Seal Bay Conservation Park, hvor du kan komme tæt på de australske søløver. Kangaroo Island er spækket med natur og dyreliv, og rundt omkring øen, finder I flere smukt beliggende campingsteder, hvor I kan slå lejr natten.

Day 3: Kangaroo Island to Victor Harbour (163 km)
Rejsen fortsætter tilbage til fastlandet, og næste stop er Victor Harbour. Færgen sejler fra Penneshaw til Cape Jervis, og derfra er der ca. halvanden times kørsel til Victor Harbour.

Victor Harbour er kendt for sine naturskønne strande, især den populære Horseshoe Bay. Men en af de mest bemærkelsesværdige attraktioner er Granite Island, som er forbundet til fastlandet via en gangbro. Tag en vandretur rundt om den lille ubeboede ø (ca. 3 kilometer) eller en tur med den historiske hestetrukne sporvogn. Efter et besøg på Granite Island kan I tage noget take away fra en byens hyggelige cafeer og se en smuk solnedgang ved The Bluff Lookout. Mellem maj og oktober er området også en yndet destination for sydlige rethvaler, der kan opleves på en hvalsafari.

Day 4: Victor Harbour to Keith (223 km)
Næste stop på ruten er byen, Keith. Dagens køretur tager jer på en naturskøn rute gennem charmerende byer og smukke landskaber. Gør evt. stop i byen, Meningie, og nyd jeres frokost ved Lake Albert. Keith er et vigtigt knudepunkt for regionens landbrugsaktiviteter, og emmer af en afslappede og gæstfrie atmosfære. Keith har en rig historie, som kan opleves gennem byens museer og historiske bygninger. Området omkring Keith byder også på naturskønne landskaber og gode muligheder for flotte vandreture i Mount Monster Conservation Park.

Dag 5: Keith til Mount Gambier (242 km)
Fra Keith går turen videre til Mount Gambier, og endnu en flot køredag venter forude. Når I ankommer til Mount Gambier, er der nogle seværdigheder der er svære at komme udenom. Først den ikoniske Blue Lake med sin helt utrolige turkisblå farve, beliggende på en uddød vulkan, og Cave Gardens kalkstensklipperne, som også er et helt særligt syn. Læg evt. vejen forbi Valley Lake Park, hvor I med lidt held kan opleve både koalaer og kænguruer i flotte omgivelser, inden I tager en afslappende aften på en af områdets Holiday Parks.

Dag 6: Mount Gambier til Port Fairy (154 km)
Der venter nu historiske gader og en charmerende atmosfære i Port Fairy. Dagens køretur gennem smukke landskaber kan måske afbrydes af et lille stop i Portland, hvor I finder Portland Strawberries, en stor gårdbutik, der er kendt for sine velsmagende jordbær. Når I ankommer til Port Fairy, vil I opleve en historisk fiskerby med karakterfyldte gader. Læg vejen forbi Griffiths Island for en god dosis smuk natur på en af de mange vandrestier.

Dag 7: Port Fairy til Apollo Bay (185 km)
Denne del af ruten er sublim, når man selv kører og styrer sin tid. Great Ocean Road byder på mange smukke og spektakulære stop, og i dag kan I opleve nogle af de mest kendte områder ruten byder på så som, Bay of Island, Loch Ard Gorge, og den mest ikoniske, De 12 Apostle. Den smukke formation af kalkstensklipper i havet kan tage pusten fra en, særligt omkring solnedgang. Efter en dag fyldt med betagende stop lags kysten, ankommer I til Apollo Bay. En hyggelig kystby, hvor I kan nyde havet eller tage på vandretur i Great Otway National Park

Dag 8: Apollo Bay til Melbourne (198 km)
I dag tages der hul på turens sidste del mod Melbourne. I kan tilføje et hyggeligt stop på turen dertil ved at køre til byen Queenscliff. En hyggelig by hvor man kan dykke ned i historien blot ved at slentre gennem byens gader eller besøge Queenscliff Maritime Museum og få alle områdets vilde søfartshistorier med på turen. Med jævne mellemrum kan man også få en tur på den historiske Bellarine Railway med damptog.

Dag 9: Melbourne
Når I ankommer til Melbourne, er der mange muligheder og meget at tage sig til. Udforsk Federation Squares kunstneriske atmosfære, se en cricketkamp på MCG, nyd et festmåltid på Queen Victoria Market eller gå en tur gennem Royal Botanic Gardens. Byen har fantastiske kvarterer med hver deres særpræg. Er I til musik og gode pubs, så tag til Richmond – og skal I have det sidste sandstrand under fødderne, så er St. Kilda stedet. Her finder I også Luna Park, Melbournes kendte forlystelsespark. Er det kunst og teater som interesserer jer, har Southbank et fantastisk kulturliv.

Dag 10: Melbourne – Bali/Ubud
I har nu været på farten gennem en forskelligartet og smuk del af Australien, og i dag tager I med fly mod Bali, hvor spændende kultur, frodig natur og afslapning venter på jer. Efter ankomst til Denpensar lufthavn har I en transfer op til jeres hotel i Ubud.

Dag 11: Ubud

Ubud, beliggende i hjertet af Bali, Indonesien, er kendt som øens kulturelle og spirituelle centrum. Omgivet af frodige rismarker, hellige skove og traditionelle landsbyer tilbyder Ubud en fredfyldt atmosfære. Byen er berømt for sine kunstneriske rødder og huser adskillige kunstgallerier, håndværksbutikker og museer. Madscenen i Ubud er mangfoldig, med alt fra traditionelle warungs, der serverer autentisk balinesisk mad, til gourmetrestauranter, der tilbyder sund og økologisk cuisine. Brug den første dag i området, blot med at gå på opdagelse i byen og de stemningsfulde gader.

 Dag 12: Ubud
Det er fyldt med spændende oplevelser omkring Ubud. Tag på en dagstur til det smukke Tegenungan-vandfald, besøg Monkey Forest, som tager jer forbi et tempel inde i junglen eller oplev Goa Gajah – Elefanthulen med de hellige vandhuller, som er en del af UNESCO’s verdensarv.

Dag 13: Ubud til Nusa Lembongan
I starter med en transfer efter morgenmad med kurs mod Sanur, hvorfra I sejler til øen Nusa Lembongan. Ved ankomst sættes I af på den gyldne strand og fragtes videre til jeres hotel. Vejene er ikke meget bredere end en cykelsti, og der er ingen biler. Kun scootere og golfbiler. Der går ikke lang tid, før man kommer helt ned i gear på øen og kan nyde den afslappede stemning og de smukke strande.

Dag 14: Nusa Lembongan
Nusa Lembongan siges at have nogle af Bali’s bedste strande, så brug dagen med at få sand under fødderne. Tag en snorkeltur og oplev alle de farverige fisk, som trives omkring Nusa Lembongans kyst. Fordi man ikke har en stor fiskeindustri på øen, men i stedet dyrker tang, kan man ved lavvande se tangplantagerne ved flere kyststrækninger omkring øen.

Dag 15: Nusa Lembongan
Brug evt. dagen på en kanotur og/eller kryds gangbroen Yellow Bridge over til naboøen Nusa Ceningan, som byder på hyggelige strandrestauranter. I kan også bare slappe af i vandkanten.

Dag 16: Nusa Lembongan
Sug det sidste af den dejlige ø-steming til jer, inden turen atter går til Bali og et sidste lille stop i Sanur inden hjemrejse.

Dag 17: Nusa Lembongan til Sanur
I tager til den lille bådhavn og sejler til Sanur, som er rejsens sidste stop. Ved ankomst til Sanur fragtes I til jeres hotel. Nyd den sidste del af rejsen i Sanur. 

Dag 18: Sanur
Sanur er en kystby kendt for sin afslappede atmosfære. Sanur Beach strækker sig over fem kilometer og er kendt for sit rolige, lavvandede vand, der er perfekt til svømning og snorkling. Strandpromenaden er ideel til afslappende gåture, cykelture og morgenløb – og har masser af caféer og restauranter, hvor man kan nyde lokale og internationale retter. Byen har også en god kunst- og kulturscene med adskillige kunstgallerier og håndværksbutikker.

Kort
Din rejsekonsulent

Læs mere om Janni og se hvor i verden, hun har rejst

Janni Brodersen

Rejsekonsulent - Aarhus

Læs mere om Jens og se hvor i verden han har rejst

Jens Lind

Rejsekonsulent - Randers

Læs mere om Mille og se hvor i verden hun har rejst

Mille Kjeldal Raun

Rejsekonsulent - Randers

Læs mere om Rasmus og se hvor i verden han har rejst

Rasmus Nicolaisen

Bureauchef / Partner

Læs mere om Troels og se hvor i verden han har rejst

Troels Hedelund

Rejsekonsulent - Randers

Send en forespørgsel på rejsen

Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.