Skirejser
Skiferie til Mammoth Mountain

Skiferie til Mammoth Mountain

Rejs til USA og tag på skiferie i Mammoth i Californien. Skisæsonen strækker sig fra november til juni i dette solrige område.Mammoth Mountain ligger i Californien i USA. Skiområdet er bygget op på den nordlige side af Mammoth Mountain. Skisæsonen er kendt for at være meget lang, faktisk den længste i Nordamerika. Helt fra november til juni kan du stå på ski på Mammoth Mountain. Der er mere end 300 solskinsdage på dette Californiske skisportssted, så der er rig mulighed for at nyde solen når du skal holde frokostpause på bjerget.

Solrige Mammoth Mountain
I USA er tingene meget gerne store, og Mammoth Mountain er med på den vogn. Med omkring 14 km2 pisteareal og 150 pister er der god plads til skiløb på alle niveauer. Pisterne strækker sig fra de cirka 2.400 meter ved basen op til 3.367 meters højde. Her har du altså chancen for at stå på ski i et kæmpe område og du vil opleve en stor variation af pisterne, så du kan prøve noget forskelligt. Cirka en fjerdel af pisterne er for begyndere, mens størstedelen er i den middelsvære kategori mellem blå og rød. 15 % af pisterne ligger i den svære ende og er markerede som sorte. Den længste nedfart er 3 km lang, så du kan bruge rigtig mange timer på Mammoth Mountain. I området er der desuden også funparks og 3 pipes, hvor du kan slå dig løs og prøve diverse aktiviteter. For børnene og de legesyge voksne er der også aktiviteter, som hundeslæde, skøjteløb og “snowtubing”, hvis de vil have en pause fra skiene. Tag på en imponerende gondol tur op ad bjerget, på 14 minutter vil du stå på den højeste top med en pragtfuld udsigt over bjerget, på en klar dag, vil du kunne se uendeligt langt. Du kan også komme på en unik tur i en “snowcat”, hvor du kører rundt i en komfortabel luksus “snowcat”, som tager dig med på en eventyrlig udflugt rundt på bjerget. Om dagen vil der blive serveret en let snack, mens der om aftenen, vil være stop på Parallax Restaurant ved McCoy stationen. Du vil selvfølgelig blive kørt ned af bjerget igen, hvor du kan nyde den fantastiske udsigt igennem de store panoramaruder.

Stort udbud af sjove aktiviteter i Mammoth
Udover ski, kan du også opleve en række livekonceret i Mammoth. Hver vinter bliver der arrangeret livekoncerter, til glæde for de mange turister. Her kan du slappe af og nyde musikken efter en lang aktiv dag på bjerget. Overnatningen foregår i byen Mammoth Lake, hvor der er gode hoteller du kan overnatte på. Mammoth er en hyggelig by, hvor du kan shoppe i diverse butikker, handle ind i supermarkedet, samt spise på en af de mange forskellige restauranter. Butikkernes udvalg er bredt, lige fra de store ski mærkevare til trendy modebutikker. Der findes desuden både hyggelige bar og populære diskoteker, hvis man vil ud og feste om aftenen.

Lyder dette som noget for dig, så er du velkommen til at ringe til DANexplore på 86 40 88 44 og få et godt tilbud på en skiferie til Mammoth Mountain. Du kan også sende en rejseforespørgsel.