Denne familievenlige rejse kombinerer nogle af Floridas mest berømte strande, tema- og nationalparker med et 5 dages krydstogt til Key West og Bahamas i Caribien.
Rejsen er til dig, der gerne vil have én på opleveren, elsker at ligge på stranden og har en forkærlighed for rutsjebaner og rumraketter. Her er en rundrejse, hvor alle på rejsen – uanset alder – er godt underholdt.
Bestil et tilbud på din rejse USA her
Tip! Besøg den lille ø Dry Tortugas National Park, hvor det gamle Fort Jefferson ligger, og du får spændende snorkeloplevelser.
Få også 5 gode grunde til, at et krydstogt bliver din mest problemfrie rejse nogensinde her
Orlando – Clearwater Beach – Naples – Miami – Bahamas – Key West
Ankomst til Orlando, hvor du henter din udlejningsbil i lufthavnen og kører til hotellet. Brug resten af dagen på at danne dig et indtryk af Orlando eller slap af ovenpå flyveturen.
Du har hele tre dage til at nyde Orlandos mange temaparker. Walt Disney World, Universal Studios og SeaWorld er blot nogle få muligheder. Mulighederne tæller også Animal Kingdom, et stort badeland og det nyeste skud på stammen: Det imponerende Wizarding World of Harry Potter. Her kan du opleve den magiske verden kendt fra bøgerne og filmene om troldmandslærlingen Harry Potter. Orlando kaldes for “verdens største legeplads”, og selv med tre dage til rådighed, bliver det svært at vælge mellem de mange fristelser.
På vejen fra Orlando til Clearwater kan du, hvis du ikke allerede har fået stillet “sulten” i forhold til underholdningsparker, besøge Bush Garden’s i Tampa. Vel fremme i Clearwater venter de gode strande, svajende palmer og turkisfarvet vand ved Den Mexicanske Golf. Du kan også besøge Salvador Dalí-museet eller det fremragende Florida Aquarium i St. Petersburg.
Du har hele dagen til afslapning ved stranden. Alternativt kan du besøge en eller flere af de mange attraktioner i området.
I dag krydses Tampa Bay på den spektakulære Sunshine Skyway. Fortsæt sydpå gennem de smukke Longboat Keys og den charmerende by Sarasota, som er hjemsted for det berømte Ringling Brothers Circus.
I Fort Myers, der også er kendt som “City of Palms”, kan du besøge Thomas Edison’s vinterhjem, tage en bådtur på Caloosahatchee River eller køre ud til Sanibel Island, en meget smuk ø med fantastiske strande.
I selve Naples er strandene måske knap så flotte, som dem du lige er kommet fra. Men byen bugner til gengæld af butikker, fashionable caféer og glimrende restauranter. Naples indbyder til bare at slentre omkring, men der er også mulighed for spændende udflugter på havet, vandsportsaktiviteter og fisketure. Endelig kan du vælge at udforske den imponerende mangrovesump på en tur til Marco Island.
Fra Naples til Miami kører du lige igennem “River of Grass”, som Florida’s store nationalpark Everglades til tider kaldes. Parken er Amerika’s største, subtropiske vildnis med åbne prærier, mangroveskove og et overvældende dyreliv.
Sørg for at tage en tur med airboat. Det er en helt speciel oplevelse at suse gennem vildnisset for så pludselig at standse op ved synet af en alligator, der lydløst glider gennem vandet. Også skildpadder og et væld af andre dyr og fugle holder til i parken, så hold øjne og øre åbne. Fra Everglades går turen det sidste stykke til Miami.
Miami Beach er en unik by med en farvestrålende blanding af luksushoteller og pastelfarvede art deco-bygninger. Men det er naturligvis også byen med den legendariske, Miami Beach.
Opad dagen er det tid til at finde frem til terminalen og tjekke ind til de næste dages krydstogt, som bringer dig til både Bahamas og Key West.
HUSK, skibene afgår ikke dagligt, så kør-selv turen i Florida skal tilpasses krydstogtet.
I dag lægger skibet til i Bahamas’ hovedstad, Nassau. Nyd dagen i en by der emmer af international glamour og tropisk ro.
Husk også at tjekke de forskellige udflugter der tilbydes ombord.
Tilbring en hel dag på stranden på den private ø, CocoCay. I dagens løb kan du slappe af under caribiske himmelstrøg eller boltre dig i vandet. Dagens frokost bliver naturligvis serveret på stranden, så ingen skal nyde strandlivet på tom mave.
Krydstogtet afsluttes med en dag i Key West. Nyd den afslappede atmosfære og den caribiske stemning, der også hersker her. Læg vejen forbi stenen ved “Southernmost Point” og tag det obligatoriske feriebillede, gå en tur ad Duval Street og besøg den legendariske bar, Sloppy Joe’s.
Sidst på dagen vender skibet snuden mod Miami og den sidste nat tilbrings ombod.
Krydstogtet slutter i Miami tidligt på dagen og de sidste timer kan nydes i Miami, inden turen går i lufthavnen og hjemrejse påbegyndes.
Går flyet først sent om aftenen, kan du evt. leje en bil for dagen og køre på shopping i Sawgrass Mills, nord for Miami.
Orlando | 4 |
Clearwater | 2 |
Naples | 2 |
Miami | 1 |
Krydstogt | 4 |
Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.