Oplev en af verdens smukkeste sejlruter mellem Prince Rupert og Port Hardy. British Columbias og Vancouver Islands frodige kystlinjer ligger kulisse til undervejs.
Lad det være sagt med det samme, sejlturen mellem Prince Rupert og Port Hardy langs Canadas vestkyst er alt andet end en almindelig færgesejlads. Undervejs venter spektakulære landskaber, uovertrufne udsigter til sneklædte bjerge, dybe fjorde og små fiskelandsbyer.
Området har desuden et rigt dyreliv, og på turen kan du være heldig at spotte både sæler, spækhuggere og den hvidhovedet havørn. Så der er mange gode grunde til at holde et vågent øje under hele denne smukke sejltur.
OBS! Færgen sejler dagligt fra midt juni til midt september, men kun hver anden dag på hhv. den nord- og sydgående rute!
Sejltiden er fra klokken 07:30 til klokken 23:30.
Se alle vores rejser til Canada her.
Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.