Oplev imponerede Niagara Falls fra vandet eller fra luften
Niagara Falls er et af verdens mest ikoniske vandfald og en enestående naturoplevelse, der tiltrækker millioner af besøgende hvert år. Beliggende på grænsen mellem Canada og USA i det østlige Nordamerika består Niagara Falls faktisk af tre separate vandfald: Horseshoe Falls, American Falls og Bridal Veil Falls. Horseshoe Falls, som ligger mest på den canadiske side, er det største og mest berømte, mens de to mindre vandfald, American Falls og Bridal Veil Falls, primært befinder sig på den amerikanske side.
Med en gennemsnitlig vandstrøm på over 2.800 kubikmeter pr. sekund er Niagara Falls ikke kun et syn for øjet, men også en imponerende demonstration af naturens kræfter. De spektakulære fald har en samlet højde på cirka 50 meter og en bredde på op til 790 meter ved Horseshoe Falls.
Niagara Falls tilbyder besøgende en række aktiviteter og oplevelser. En af de mest populære er sejlturen med “Maid of the Mist” eller “Hornblower Cruises,” hvor du kommer tæt på de brusende vandmasser og bliver omsluttet af vandets kraft. Fra canadisk side kan du også opleve “Journey Behind the Falls,” hvor du går gennem tunneller bag vandfaldet og mærker dets kolossale styrke tæt på. Sejlturen bringer dig helt tæt på vandfaldene og de enorme vandmasser. Få den ultimative næroplevelse med Niagara Falls, når båden bringer dig helt tæt på de brusende vandfald – kun den udleverede plastik regn-poncho sørger for, at du slipper nogenlunde tørskoet fra det møde. Båden sejler først forbi det mindre Bridal Veil Falls og derefter op til det større Horseshoe Falls, før turen atter går retur.
For dem, der søger en særlig oplevelse, er det værd at overveje en helikoptertur over vandfaldene. Denne aktivitet giver en betagende panoramaudsigt og muligheden for at fange vandfaldene i deres fulde pragt.
Området omkring Niagara Falls byder på mere end bare selve vandfaldene. Clifton Hill, en livlig gade på den canadiske side, er fyldt med restauranter, attraktioner og underholdning for hele familien. Naturelskere kan udforske Niagara Glen Nature Reserve, en skovrig kløft med fantastiske udsigtspunkter og vandrestier.
Se alle vores rejser til Canada her.
Børnerabatter tilgængelige

Læs mere om Jens og se hvor i verden han har rejst

Jens Lind
Jeg sætter en stor ære i at være med til at realisere de mange rejsedrømme, som vores kunder går med. Det er altid spændende at være med fra start til slut, og stå med en færdig rejse som man til slut ville ønske, at man kunne få lov at tage med på. Jeg ser mit arbejde som en stor inspirationskilde til mine egne rejsedrømme, og morgendagen ligner sjældent den forgående, hvilket gør dette fag helt unikt.
Mit bedste rejsetip
Sørg altid for at være godt forberedt inden rejsen. Få lagt en plan fra start, som selvfølgelig kun er vejledende, da eventyret jo oftest begynder der, hvor vejen deler sig. Ved at lægge en vejledende plan på forhånd, er der mere tid til at nyde de mange oplevelser, rejsen bærer med sig.
Min næste drømmerejse
1# Endnu en tur i skulderdybt puddersne på Hokkaido halvøen i Japan, masser af sake, sushi og kobekød
2# Gå i Darwins fodspor og tage på eventyr ved Galapagos øerne i Equador
Mit bedste rejseminde
Et uforglemmeligt eventyr til Tanzania med 6 dages safari på Serengeti sletten i telt, blandt vilde dyr og under åben himmel. Vi fik set The Big Five op til flere gange, og mødt et ungt par fra New Zealand som vi stadig har kontakt med. Turen rundede vi af med 6 nætter på den tilstødende paradis ø Zanzibar.

Læs mere om Troels og se hvor i verden han har rejst

Troels Hedelund
Det bedste ved mit arbejde er at være med til at gøre drømme til virkelighed og virkelighed til minder, som du kan snakke om- og tænke tilbage på med glæde. At få en mail eller et telefonopkald fra glade hjemvendte gæster eller gæster der vil ud at rejse igen – ja, så kan jeg ikke forlange mere. At det så også er min hobby at rejse, er jo kun mit held.
Mit bedste rejsetip
Vær realistisk når du planlægger og vær åben overfor at køre til højre, selvom du troede, du skulle til venstre. Den tilgang har givet mig nogle af de største minder rundt om i verden. Det betyder ikke, at du ikke skal forberede dig på rejsen hjemmefra, det betyder netop det modsatte. Fundamentet skal være på plads for at kunne være impulsiv på rejsen med ro i sindet.
Din næste drømmerejse
Den går til enten til USA i autocamper, som er familiens foretrukne rejseform eller til Malaysia, hvor jeg sammen med min kone og fire børn skal se dyr, vandre i junglen og nyde lækre strande.
Dit bedste rejseminde
Den er svær. Hver rejse har jo sit minde og sin historie. Et par minder skiller sig dog ud. Alaskas fantastiske natur og at holde ind på Million Dollar Highway og San Juan Skyway i Colorado, USA, og spise frokost med den mest vidunderlige udsigt. Der er selvfølgelig også Kepler trekket i New Zealand, Icefields Parkway i Canada eller Australiens storslåede natur. Et næsten tomt og smukt snedækket Yellowstone var også fedt. Jeg kan simpelthen ikke vælge....

Læs mere om Rasmus og se hvor i verden han har rejst

Rasmus Nicolaisen
I snart 20 år har jeg været beskæftiget i rejsebranchen og nyder fortsat at dele ud af min viden og rejseerfaring til at sammensætte lige netop den rejse, som passer til dig. Igennem egne rejser og mit professionelle virke i rejsebranchen har jeg en stor viden om og masser af oplevelser fra både lande og forskellige rejsetyper.
Mit bedste rejsetip
Planlæg i god tid, så dine ønsker opfyldes bedst muligt, og vær realistisk i forhold til afstande, oplevelser og rejsens længde, så du både har tid til at opleve og nyde.
Min næste drømmerejse
Orangutanger, jungle… Borneo har været på tegnebrættet i meget lang tid, men nu skal det være. Jeg glæder mig til at opleve denne del af Malaysia med masser af unikt dyreliv, jungle, kultur og asiatisk mad.
Mit bedste rejseminde
Frihed, tiden, hygge og samvær med familien og de uanede muligheder rundt om hjørnet kendetegner mine mange minder og oplevelser i camper i bl.a. Australien, USA og Canada.
At køre ud af de støvede og uendelige røde landeveje i Vestaustralien, hvor der virkelig er tid til at lade tiden flyve og fordøje oplevelserne.
En helt anden oplevelse er Alaskas barske natur med oplevelser som helikopterlanding på gletchere, propelfly over det storslåede Denali, elge, bjørne og hvaler.