Skiferie i Canada

Oplev Canadas berømte skiområder Whistler og Banff, prøv kræfter med heliskiing eller lej et motorhome, når du tager på skiferie i Canada

Skisæsonen i Canada svarer til den, du kender fra Europa. Det vil sige, at du sagtens kan tage på skiferie til Canada i både juleferien, vinterferien og påskeferien. Desuden har det vestlige Canada skiområder for både begyndere og øvede, så alle kan være med.

Du kan også kombinere din skiferie i Canada med en kør-selv ferie i motorhome. På den måde kan du følge sneen og opleve adskillige skiområder på én skiferie i Canada.

Sådan kan du sammensætte din skiferie i Canada

I det vestlige Canada kan du glæde dig til at stå på ski i både Coast Mountains og i de canadiske Rocky Mountains.

Vejret er (som regel) i top, og sneen er optimal til både offpiste, almindelig skiløb og snowboarding.

Få svar på de oftest stillede spørgsmål om skirejser til Canada her

Kontakt os og få et tilbud på din skirejse til Canada her

Prøv heliskiing og catskiing på din skiferie i Canada

Canada er kendt for Heli-Skiing, som er en uforglemmelig oplevelse, uanset om du er lettere øvet eller meget rutineret på ski. Nyd suset og udsigten fra helikopteren og oplev den utrolige puddersne i det uberørte landskab. Turene arrangeres af meget professionelle operatører, og kvalitet og sikkerhed er naturligvis i topklasse. Fra områderne Kicking Horse, Panorama, Revelstoke og Whistler kan du opleve heli-skiing.

Cat-Skiing bliver mere og mere populært. Hertil benyttes et køretøj på larvefødder (Caterpillar), og dennes kabine kan have op til 12 skiløbere. Den bevæger sig nemt rundt i off-pisten, og kan også komme der hvor vejr, vind og sigtbarhed ikke er optimal. Bliv transporteret ud i den vilde natur og oplev den dybe powder. Cat-skiing kan opleves i Whistler, Revelstoke og Fernie.

Desuden gemmer Canada på skiområder, hvor der er masser af sjove aktiviteter for børnefamilier. Afhængig af hvilket skiområde du vælger, er der aktiviteter som eksempelvis langrend, hundeslædekørsel og ture med snesko, som er god underholdning for børnene.

Skiferie i Canada: Find dit skiområde

Whistler-Blackcomb

Whistler-Blackcomb er Canadas og samtidig Nordamerikas største skiområde. Her er ski-in / ski-out. Skiløbet i Whistler foregår på de to bjerge Whistler Mountain og Blackcomb Mountain, som ligger lige ned til byen. Blackcomb Mountain har store brede boulevarder ned mod byen, mens bagsiden af bjerget har det vildeste off-piste. Whistler Mountain er et “go anywhere” bjerg. Fantastiske bowls, snævre slugte og powder mellem træerne. Selv den bedste skiløber kan bruge flere uger på dette bjerg.

Banff

Hører du til den mere prisbevidste skiløber, skal du vælge Banff. Banff ligger i et smørhul, hvorfra du kan nå tre skisportssteder: Mount Norquay, Sunshine Village og Lake Louise. Alle tre steder er inkluderet i liftkortet, og du kommer nemt dertil med gratis skibus. I Banff oplever du den ægte “champagne powder”, denne helt specielle tørre sne, som du aldrig kommer til at opleve i Europa, og du står på ski midt i The Rockies med udsigt ud over de endeløse bjerge.

Kicking Horse

Kicking Horse var tidligere et sted forbeholdt den øvede skiløber, men de seneste års udvikling af liftsystemet gør, at det allerede i dag appellerer til alle skiløbere. Det er dog stadig specielt den erfarne skiløber, som virkelig vil drage nytte af Kicking Horse’s unikke muligheder. Det værende sig skovskiløb, bowls og stejlhang uden sammenligning. I området er der ligeledes mulighed for cat- og heliskiing, og så kan Kicking Horse prale af at have Canadas højst beliggende restaurant, Eagle’s Eye Restaurant.

Revelstoke

Revelstoke er det hurtigst voksende skiområde i Canada. Der er store planer med området, og alt tyder på, at det bliver Canadas største og bedste skiområde, når det står helt færdigt. Revelstoke kan byde på mellem 12 og 18 meter puddersne hvert år. Der er et fald fra top til bund på 1.713 meter, som er det tredje største i verden. I Revelstoke kan du dyrke både liftskiløb, cat-skiing og heli-skiing. Selve skiområdet ligger seks kilometer udenfor Revelstoke by. Et enestående område.

Panorama

Panorama ligger gemt i en snedækket krog, kun to timers kørsel fra Banff, og byder på fremragende indkvartering (ski in/ski out) med de spektakulære bjergtoppe som udsigt. Terrænnet er specielt velegnet til begyndere og øvede, men “Taynton Bowl” vil udfordre selv den mest erfarne skiløber. Vi anbefaler Panorama til familier med børn, da der findes masser af aktiviteter for børn på stedet. Panorama bjerget er en del af de Canadiske Rocky Mountains. En af de bedste skidestinationer Canada har at byde på. Her er udfordringer for både begyndere og rutinerede skiløbere. Panorama området er udstyret med alt fra højhastighedslifte, varme kilder, restauranter og luksus der vil overraske de fleste.

Hvis du søger den ultimative skiferie, skal du rejse til Canada. Her finder du de bedste pister og den fantastiske puddersne.

Pak kufferten, hop på flyveren og få en oplevelsesrig skiferie i Canada.

Værd at vide inden du planlægger din skirejse til Canada

Vi har samlet en række viden, som der er godt at vide, inden du planlægger din skiferie:

Få hjælp til at planlægge din skirejse til Canada i dag

Ring til os på 86 40 88 44 – det er helt uforpligtende – eller send en rejseforespørgsel via formularen nedenfor og vi viser dig, hvordan din drømmeskirejse til Canada kan se ud.

Vi glæder os til at høre fra dig!

  Tryghed

  Personligt rejsebureau

  Hjælp på rejsen døgnet rundt

  Konkurrencedygtige priser

  Over 30 års rejseerfaring

Send en forespørgsel på rejsen

Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.