Få et tilbud på din rejse

Skotland

Rejser til Skotland

Rejser til Skotland – en perfekt kombination af storslået natur, rig kultur & fascinerende historie

Kun ca. to timers flyvetid fra Danmark finder du Skotland. Her kan du finde alt fra charmerende storbyer og storslået natur i det skotske højland til atmosfærefyldte pubber samt et væld af historiske slotte og slotsruiner. De lune og gæstfrie skotter byder hjertelig velkommen.

Geografisk opdeles Skotland i tre regioner: lavlandet, højlandet og øerne.

Lowlands – det skotske lavland

Lavlandet udgør den centrale del af Skotland, fra den Engelske grænse mod syd til en (ikke helt defineret) ”grænse” mod det skotske højland mod nord. Lowlands huser storbyerne Edinburgh og Glasgow, hvilket også gør lavlandet til den tættest befolkede region i Skotland. I de to charmerende storbyer Edinburgh og Glasgow finder du historiske bydele, god shopping og naturligvis pubberne, som udgør en stor del af den skotske kultur.

Det skotske højland – Scottish Highlands

Det helt store trækplaster, når kør-selv ferien skal foregå i Skotland, hvad enten det er i bil eller autocamper. Regionen lokker med bakkede rå landskaber og endeløse vidder af storslået natur, spejlblanke søer samt eventyrlige og historiske slotte og ruiner. Undervejs vil du også møde de charmerende græssende lokale, i form af skotsk langhåret højlandskvæg samt flere fåreflokke. Den historiske by, Inverness, er højlandshovedstad med sine ca. 50.000 indbyggere og bestemt et besøg værd!

De skotske øer – øhop i Skotland?

Er tiden til det, er det oplagt at kombinere kør-selv ferien på det skotske fastland med et besøg på en (eller flere…) af øerne. Mulighederne er mange og øerne forskellige, så lad DANexplore guide dig i den rigtig retning. Øerne er f.eks. Isle of Skye, Orkneyøerne, Shetlandsøerne eller De Ydre Hebrider.

Whisky – nationaldrikken

Ikke overraskende, har whiskyen status som Skotlands nationaldrik, så skal du have noget at varme dig på eller styrke dig på, er den skotske nationaldrik et oplagt valg. Læg vejen forbi en lokal pub eller besøg en af de større eller helt små destillerier, som serverer netop deres bedste bud på de gyldne dråber.

Loch Ness – søuhyre eller ej?

Sagnet, myten og historien om ”Nessie”, har floreret i hundredevis af år. Den 36 km. lange og 225 meter dybe verdensberømte ferskvandssø, ligger placeret i sydvestlig retning fra byen, Inverness, i det skotske højland. Sagnet om det skotske søuhyre kan spores helt tilbage til det 7. århundrede og lever den dag i dag videre i bedste velgående. Mange har angiveligt spottet ”Nessie” fra Urquhart Castle, hvilket nok også er årsagen til, at netop denne slotsruin er en af de mest besøgte i hele Storbritannien.

Slottene…

På din vej rundt i det skotske lav- og højland vil du uden tvivl komme forbi flere slotte og/eller slotsruiner. Når ruten skal lægges, har VisitBritain fem bud på slotte, som du med god grund burde svinge forbi:

  • Eilean Donan Castle – nok Skotlands mest fotograferede slot, som bl.a. har været med i filmene ”Highlander” og James Bond-filmen ”The World is Not Enough”
  • Craigievar Castle – eventyrligt smukt i gammelrosa. Efter sigende har slottet inspireret Disney til mange af deres eventyrslotte.
  • Edinburgh Castle – findes på klippen Castle Rock højt over Edinburgh. Slottet er hjemsted for de ældste kronjuveler i Storbritannien.
  • Balmoral Castle – Dronning Elizabeth II’s berømte sensommer-residens.
  • Dunnottar Castle – en velbevaret ruin med en dramatisk beliggenhed på lodrette klipper ud til havet, så træd varsomt!

Få hjælp til at planlægge din rejse til Skotland i dag

Ring til os på 86 40 88 44 – det er helt uforpligtende – eller send en rejseforespørgsel via formularen nedenfor.

Bestil et tilbud på din rejse til Skotland her

Vi glæder os til at vise dig, hvordan din drømmerejse til Skotland kan se ud – uanset om det er kør-selv ferie i autocamper eller i bil

  Tryghed

  Personligt rejsebureau

  Hjælp på rejsen døgnet rundt

  Konkurrencedygtige priser

  Over 30 års rejseerfaring

Send en forespørgsel på rejsen

Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.