Få et tilbud på din rejse

Lofoten ski & sejl

Længde: 7 dage / 6 nætter  •  Priser fra kr. 18.550,-

Oplev Norges uberørte og snedækkede fjelde på “Lofoten ski & sejl”

Rejsen “Lofoten ski & sejl” starter og slutter med en overnatning i de lille by, Svolvær, i det nordvestlige Norge. Byen, der har mindre en 5.000 indbyggere ligger smukt placeret mellem fjelde og fjorde.

Skieventyret “Lofoten ski & sejl” starter lidt utraditionelt på havnen i Svolvær, hvor skiturens flydende “hotel” ligger til kaj. De næste dage sejler båden mellem uberørte fjelde, som kun er tilgængelige fra vandsiden. Hver dag byder på unikke skioplevelser og nedfarter, som ofte går fra toppen og helt ned til kysten. Skilifterne må du dog se langt efter, da turen til toppen er en stor del af oplevelen, også selvom den er til fods.

Vigtigt! Der er ingen kok med ombord på båden. Det er derfor en generel forventning under hele turen, at alle bidrager med at dække bord, tilberede måltider og generelt give en hjælpende hånd. Efter morgenmaden vil der typisk være mulighed for at smøre egen madpakke til dagens skitur. Skulle du have lyst, vil det også være muligt at deltage i det praktiske omkring at sejle båden (ingen erfaring påkrævet).

Bestil et tilbud på Lofoten ski & sejl her

Udvalgte højdepunkter, lokationer og fjelde undervejs:

  • Austensfjorden
  • Geitgaljertind
  • Trollfjord
  • Raftsundet

Se andre vinterrejser til Norge her og husk, at du også kan opleve Norge i en autocamper på alle tider af året.

Rejsen
Dag-til-dag
Priser
Din rejsekonsulent
Rejsen
Længde på tur:
7 dage / 6 nætter
Start:
Svolvær
Højdepunkter:

Svolvær – Austnesfjorden – Trollheimen – Raftsundet

Slut:
Svolvær
Priser fra:
DKK 18.550,-
Dag-til-dag
Dag 1: Dag 1: Afrejse Danmark og ankomst Svolvær

Velkommen til Norge!

Med et enkelt stop kan der flyves fra Danmark til Harstad/Narvik Lufthavn i Evnes i det nordlige Norge. Ved ankomsten til lufthavnen står en lejebil klar, så du kan køre det sidste stykke til byen, Svolvær. Køretiden er ca. 2½ time.

Der tjekkes ind på Scandic Svolvær, hvor der skal tilbringes en enkelt nat, inden skieventyret for alvor kan begynde.

Dag 2: Afgang fra Svolvær

Tid til at proviantere og gå ombord

Efter morgenmad på hotellet har du det meste af dagen til at gå på opdagelse i og omkring Svolvær by.

Skal der lejes skiudstyr til de næste dage, vil dette også være tidspunktet at gøre dette (spørg DANexplore for mere info.).

Kl. 18 mødes du med besætningen og resten af skigruppen uden for restaurant “Bacalao” (ca. 5 min. gang fra hotellet). Du skal medbringe al dit skiudstyr og bagage, så du kan blive indlogeret på båden og lære dine medrejsende bedre at kende.

Før der sættes sejl vil besætningen gennemgå sikkerhedsprocedurer, så alle kan føle sig trygge ombord. Inden det bliver for sent sejles der herefter mod en lille naturlig havn, hvor der kastes anker for natten. Der spises sen aftensmad i aften, så det anbefales at indtage et solidt måltid inden mødetid på restauranten.

Dag 3: Austnesfjorden

Første dag på ski!

Efter tidlig morgenmad er det tid til at komme i udstyret og efterfølgende sejle ind til land i en lille motoriseret jolle. Sammen med bjergguiden træffes der en endelig beslutning om, hvor dagens skiløb skal foregå, hvilket afhænger af vejr, sneforhold og vind. Der er mange muligheder i Austnesfjorden, såsom Higravtindan og Geitgaljertind, som er blandt de mest kendte og krævende tinder, men da det er den første dag på ski startes der naturligvis stille og roligt ud.

Aftenmaden spises tilbage på båden og efterfølgende er der tid til afslapning og hygge.

Dag 4: Austnesfjorden

Nye tinder udforskes

Igen i dag er det vejr-, vind- og sneforhold der bestemmer, hvor dagens ”legeplads” skal findes. Er forholdene gode skal der udforskes nye tinder i Austnesfjorden. Tillader vejret det, vil guiden sigte mod Geitgaljen, som er en af ​​Lofotens mest spektakulære tinder! Er sneen stabil og sikker, tilbyder denne tinde en magisk nedfart som går fra toppen og helt ned til kysten.

Om aftenen er der atter aftensmad ombord på båden og efter nogle timer, sejlers der ud af Austnesfjorden med kurs mod næste destination, Trollheimen.

Dag 5: Trollheimen

Dagen starter tidligt i Trollheimen!

Med sine stejle bjergsider og afsides beliggenhed er dette en fjord, der udelukkende er tilgængelig, hvis man ankommer med båd. Inden solen får alt for godt fat finder guiden et passende bjerg, som ikke er alt for stejlt. Mens der spises et solidt morgenmåltid, vil guiden vurdere forholdene en sidste gang og herefter er det endnu engang tid til leg på fjeldet.

Om eftermiddagen er det tid til hygge med bål og refleksion over dagens udfoldelser.

Dag 6: Raftsundet

Sidste dag med ski under fødderne

Sidste dag venter forude og efter tidlig morgenmad går turen en sidste gang til topppen i Raftesundet, inden der atter sættes sejl retur mod Svolvær. Omkring kl. 16 er du retur i byen og turens sidste nat skal tilbringes på hotel Scandic Svolvær.

Dag 7: Afrejse Svolvær og hjemkomst Danmark

Tid til hjemrejse

Efter morgenmad på hotellet går turen mod lufthavnen i lejebilen og hjemrejsen påbegyndes.

Priser
Fra priser
DKK
Pris pr. person ved 2 voksne i samme kahyt
18.550,-
Inkluderet i prisen
Flyrejse Danmark - Narvik t/r inkl. gældende skatter og afgifter
2 overnatninger på Scandic Hotel, Svolvær, inkl. morgenmad
Billeje Narvik - Svolvær t/r (7 dage), inkl. Super Cover
5 dage / 4 nætter Ski og sejl, inkl. alle måltider, guidede skiture og delt kahyt (2 pers.)
Program iflg. dag-til-dag-beskrivelse
Ikke inkluderet i prisen
Afbestillings- og rejseforsikring
Skiudstyr og snacks
Evt. vin og øl undervejs (må gerne medbringes)
Bemærkninger

Copyright – billeder krediteres SeilNorge

Overnatningsteder
Antal
Hotel Scandic Svolvær2
Sejlbåd (kahyt)4
Din rejsekonsulent

Læs mere om Jens og se hvor i verden han har rejst

Jens Lind

Rejsekonsulent

Læs mere om Troels og se hvor i verden han har rejst

Troels Hedelund

Rejsekonsulent

Send en forespørgsel på rejsen

Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.