Lyngenalperne i det nordlige Norge er bredt kendt blandt mange skientusiaster, som en af de mest efterspurgte og unikke skidestinationer i verden. Den nordnorske alpine halvø ligger på breddegrad 70 grader nord og kan prale med en af verdens længste skisæsoner. Lyngen ligger ca. 350 km over polarcirklen og får helt op til 20 timers dagslys i maj, hvilket giver lange skidage.
Finnmark ligger i forlængelse af Lyngen og grænser op til både Finland, Rusland og Barentshavet. Finnmark er en af Norges skjulte skatte indenfor randonee/touring. Det er et sted, som kan udfordre alle niveauer og er omgivet af helt enestående landskaber, som selv de dygtigste fotografer har svært ved at retfærdiggøre i et enkelt billede.
Vigtigt! Der er ingen kok med ombord på båden. Det er derfor en generel forventning under hele turen, at alle bidrager med at dække bord, tilberede måltider og generelt give en hjælpende hånd. Efter morgenmaden vil der typisk være mulighed for at smøre egen madpakke til dagens skitur. Skulle du have lyst, vil det også være muligt at deltage i det praktiske omkring at sejle båden (ingen erfaring påkrævet).
Bestil et tilbud på Finnmark til Lyngen her
Udvalgte højdepunkter, lokationer og fjelde undervejs:
Se andre vinterrejser til Norge her og husk, at du også kan opleve Norge i en autocamper på alle tider af året.
Alta – Finnmark – Lyngen – Ullstinden – Tromsø
Fra lufthavnen i Alta er der arrangeret transfer til hotellet i byen, hvor den første nat skal tilbringes.
Båden, som ligger til kaj i havnen i Alta, er klar til at byde dig velkommen ombord sidst på eftermiddagen. Når gruppen er samlet, er det tid til at lære båden (og hinanden!) at kende og gennemgå sikkerheden ombord.
Først på aftenen er der afgang og efter en kort sejlads, kastes der anker ved en lille naturlig havn. Der spises sen aftensmad i dag!
Den enorme halvø der bl.a. omgiver Øksfjord-gletseren er normalt ikke tilgængelig for skiløbere, men fra fjordsiden er det en helt anden sag. Området er et eldorado for randonee skiløb og da båden kan lægge til de fleste steder, er der rig mulighed for varieret skiløb og terræn, f.eks. på tværs fra fjord til fjord. Tillader forholdene det, kan der evt. også prøves kræfter med at klatre på gletsjeren.
Den nordlige del af Lyngen halvøen er det perfekte udgangspunkt til mange af bjergtoppene i Lyngenalperne og alle de omkringliggende småøer. Vejrforholdende afgør om der kastes anker ved Arnøya eller Store Kågtind. Begge steder byder på fantastiske muligheder for varieret skiløb og belønningen undervejs er en storslået udsigt over hele Lyngen området.
Når dagens skieventyr er vel overstået skal der tilberedes fælles middag ombord på båden. Den sidste dag sættes kursen mod vest og sidst på aftenen kastes der anker for natten på en passende lokation.
Tidligt på dagen sejles der mod turens sidste skidestination, Ullstinden. Toppen af Ullstinden er 1.093 meter over havets overflade, så i dag skal randonee færdighederne for alvor testes. Der er landgang på østsiden af bjerget og senere på dagen venter båden på vestsiden af bjerget. At starte på den ene side af bjerget og slutte turen på modsatte side, er netop en af de helt enestående muligheder du får med ”Ski og sejl-turene”.
Sidst på dagen sættes kursen mod Tromsø og først på aftenen lægges der til i havnen. Turen afsluttes med middag og en festlig aften på båden i Tromsø havn.
Fra havnen i Tromsø er der arrangeret transfer til lufthavnen.
Copyright – billeder krediteres SeilNorge
Sejlbåd (kahyt) | 7 |
Scandic Hotel, Alta | 1 |
Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.