Rejsen “Magiske Tromsø” starter og slutter i den lille storby, Tromsø, beliggende i det nordlige Norge. Byen ligger smukt placeret mellem høje fjelde, dybe fjorde og hundredevis af omkringliggende små øer i fjorden. I køreafstand fra Tromsø by finder du desuden vinterlandskaber og store naturoplevelser, som sagtens kan opleves og nydes om vinteren, trods den nordlige placering. Golfstrømmen, som løber langs den nordnorske kyst sørger for “opvarmningen” og selvom der bliver koldt bliver det ikke sådan rigtig koldt, som det ellers kan på disse breddegrader.
Aurora Borealis (nordlys) er et kendt og udbredt naturfænomen i disse egne og kan jævnligt opleves i vinterhalvåret, når mørket sænker sig.
Bestil et tilbud på Magiske Tromsø her
Udvalgte højdepunkter
Se flere nordlys-rejser her og husk, at du også kan opleve Norge i en autocamper
Tromsø – Tromsø Ice Domes
Fra lufthavnen i Tromsø går turen til hotellet, Scandic Ishavshotel. Nyd resten af dagen i Tromsø by, som har fået tilnavnet ”Nordens Paris”. Tromsø er en lille storby med næsten 70.000 indbyggere, hvor du finder både universitet og verdens nordligste bryggeri, Mack. Læg vejen forbi havnefronten, hvor du også finder flere restauranter.
Aftenen er afsat til et Aurora Dinner Cruise. Den hybrid drevne båd stævner ud fra havnen i Tromsø og sejler derefter rundt om øen Tromsøya forbi snedækkede fjelde, den ikoniske Tromsø Ishavskatedral og, hvis heldet er med, også nordlys på aftenhimlen. En undervandsdrone og en hydrofon bringer billeder og lyde fra livet under overfladen og du kan stifte bekendtskab med områdets marineliv. Middagen byder på en moderne arktisk tapas med friske lokale råvarer inspireret af det norske traditionelle køkken.
I dag venter endnu en dag til vands, hvor der skal kigges nærmere på dyrelivet. Afhængig af årstiden, byder dagen på én af følgende to udflugter:
En Eco hvalsafari, som foregår i en båd med hybridmotor, som skifter over til en lydløs elmotor, når hvalerne er spottet og båden nærmer sig dem. Den lydløse båd gør at hvalerne ikke bliver skræmt væk og de kan derfor opleves på nært hold. Fremme ved hvalerne sænkes en undervandsdrone og en hydrofon i vandet, så man også kan se og høre, hvad der foregår under overfalden når hvalerne boltrer sig i de sild-fyldte fjorde. Turen udemærker sig ved, at være en særlig miljøvenlig hvalsafari.
Den anden tur foregår efter samme princip med hybriddreven båd, undervandsdrone og hydrofon samt en elmotor der bringer båden tæt på dyrene uden larm og vibrationer. Fra bådens dæk kan du opleve en 360 graders panoramaudsigt over kystlinjen ved Kvaløya, hvor der er moderne fiskefarme, små fiskerlandsbyer og gamle øsamfund. Der gøres stop, så du kan opleve nogle af stederne på egen hånd.
Brug formiddagen på at opleve og udforske mere af Tromsø by på egen hånd. Sidst på eftermiddagen venter nye eventyr, når turen går til Tromsø Ice Domes, hvor natten skal tilbringes i en iglo!
Efter ankomsten er der arrangeret rundvisning i ishotellets eventyrlige omgivelser. Oplev isbaren, isbiografen, isværelserne og isrestauranten, alle med temaer som spænder fra lokal samisk kultur til nordlys, hvilket illustreres ved farverig belysning og detaljerede isskulpturer. Undervejs fortæller guiden om ishotellets byggeproces og om sneens betydning for områdets vilde dyr.
Aftenen byder på et guidet sneskoeventyr i området omkring Tromsø Ice Domes. Turen bringer dig væk fra hotellet og ud i den skandinaviske ødemark, hvor du har de absolut bedste chancer for at opleve nordlys. I stilhed, kun med lyden fra sneskoenes knirken og naturens lyde, vandrer du frem til en lejrplads, hvor du lærer at frembringe ild og hjælper med madlavning ved grillen.
Natten tilbringes i et værelse, hvor omgivelserne og selv sengen er af is, men frygt ikke, sengen er udstyret med behagelige madrasser, som er dækket af rensdyrskind og din dyne er i nat udskiftet med en varm arktisk sovepose.
Dagen starter med morgenmad på ishotellet og efterfølgende skal de smukke vinterlandskaber inspiceres på ny i dagslys. Denne gang skal du sætte dig til rette i en hundeslæde trukket af ivrige Husky’s. Undervejs har du mulighed for selv at prøve kræfter jeg jobbet som hundeslædefører (med forbehold for vejrforhold osv.).
I løbet af eftermiddagen er det tid til afsked med ishotel, hunde og snelandskaber, når turen atter går tilbage til civilisationen i Tromsø by og Scandic Ishavshotel.
Tromsø | 2 |
Tromsø Ice Domes | 1 |
Tromsø | 1 |
Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.