Helgeland Coast CleanUp

Længde: 9 dage / 8 nætter  •  Priser fra kr. 15.990,-

Beach Cleanup i Norge – ferie for dig, der ønsker at gøre en forskel

Tag med på en 8-dages sejltur op langs Norges smukkeste kystlinje, og udforske områder, du kun kan besøge fra søsiden. Turen starter i Bodø og slutter i Brønnøysund.

Formålet med turen er selvfølgelig ferie og afslapning, men meningen med turen er at skabe opmærksomhed om det kæmpe menneskeskabte problem – plastik i verdenshavene.

Du bestemmer selv, hvor meget du ønsker at involvere dig undervejs. Der er plads til alle, der har lyst til at gøre en forskel. 

I vil undervejs gøre stop ved smukke strande, som ved første øjekast virker uspolerede og uberørte, men ved nærmere eftersyn giver et indblik i, hvor stort problemet med plastik er. Det siges, at der i år 2050, vil være mere plastik i verdenshavene end fisk!

Hvis du elsker naturen og havet, nyder at sejle, og samtidig ønsker at holde en meningsfyldt ferie med mulighed for at bidrage til en renere verden, er denne tur lige noget for dig.

Bestil et tilbud på Helgeland Coast CleanUp her

Udvalgte højdepunkter

  • Lær de grundlæggende regler for hvordan man sejler en båd. Som besætning på båden vil du blive en del af holdet og blive involveret, så meget du ønsker.
  • Vandretur i midnatssolen på Rødøyløva
  • Rundvisning på verdens eneste arktiske whisky destiller, som ligger på øen Myken.
  • Besøg på Vega World Heritage Center, som ligger nær Nes på Gardsøya, og få et indblik i fortidens fiskeri og landbrug, samt historien om Edderfuglene.
  • Standup paddling og kajak
  • Mulighed for at fiske 
  • Rig mulighed for at deltage i strandrensning flere steder undervejs, og bliv klogere på hvor vigtigt det er, at vi passer på vores hav.

Se nordlys-rejser i Norge her og husk, at du også kan opleve Norge i en autocamper

Vigtigt! Der er ingen kok med ombord på båden. Det er derfor en generel forventning under hele turen, at alle bidrager med at dække bord, tilberede måltider og generelt give en hjælpende hånd. Efter morgenmaden vil der typisk være mulighed for at smøre egen madpakke til dagens skitur. Skulle du have lyst, vil det også være muligt at deltage i det praktiske omkring at sejle båden (ingen erfaring påkrævet).

Rejsen
Dag-til-dag
Priser
Din rejsekonsulent
Rejsen
Længde på tur:
9 dage / 8 nætter
Start:
Bodø
Højdepunkter:

Bodø – Rødøy – Myken – Træna – Onøy – Vega – Ylvingen – Brønnøysund

Slut:
Brønnøysund
Priser fra:
DKK 11.280,-
Dag-til-dag
Dag 1: Afrejse Danmark og ankomst Bodø

Velkommen til Norge og Bodø!

Med et enkelt stop kan der flyves fra Danmark til Bodø. Efter ankomst tjekkes der ind på hotel Scandic Bodø, hvor den første nat skal tilbringes.

Dag 2: Bodø

Velkommen ombord

Efter morgenmad på hotellet går turen til havnen i Bodø, hvor båden og besætningen venter kl. 11. Der spises frokost ombord på båden og efterfølgende præsenteres besætningen og ugens program gennemgås.

Allerede på førstedagen belyses hovedformålet med turen, som er oprydning af Norges kystområder, hvor plastik og skrald skyller i land og spolerer den smukke norske natur og kystlinje. Affald i naturen bliver et større og større problem, ikke kun i Norge, men på verdensplan, hvor der ifølge ”World Economic Forum” potentielt kan være mere plast i verdenshavene end fisk i 2050. Ved at deltage i denne tur er du bl.a. med til at bremse og belyse denne skræmmende udvikling og få indsigt i, hvorfor det er så vigtigt at gøre en indsats og komme problemet til livs.

Efter frokost og gennemgang af programmet bliver der afholdt en workshop på Stormen Kultur Center med forskellige indlæg fra virksomheder, organisationer og forskere, som alle beskæftiger med problemet. Turen går også til Iris Salten’s affaldsanlæg, hvor det indsamlede affald fra turen ender og sorteres.

Natten tilbringes på båden.

Dag 3: Bodø – Rødøy

Workshop og strandoprydning

Dagen starter med morgenmad ombord, hvorefter besætningen vil gennemgå sikkerheden på båden, så alle kan føle sig trygge ombord. Herefter sættes der sejl og turen går nu sydpå mod Rødøy. Med gårsdagens workshop i frisk erindring påbegyndes ”arbejdet” og der gøres bl.a. stop ved ”The Island of Fugløy” og Bolga, hvor der tages hul på turens første strandoprydning.

Der tilberedes mad under sejladsen og ved ankomst til Rødøy om aftenen, er det muligt at gå i land og gå en tur under midnatssolen til udkigspunktet, Rødøyløva.

Dag 4: Rødøy - Myken

Strandopdrydning og besøg på Myken Whisky Distillery

Der spises tidlig morgenmad på båden og efterfølgende er der strandoprydning på kysten omkring Rødøy. Når skraldet er samlet og pakket sættes der sejl mod næste destination, Myken. Myken er en lille fiskerlandsby, som ligger på en af de yderste små øgrupper ud mod Norskehavet. Her er der desuden arrangeret en udflugt til verdens første arktiske whisky destilleri, Myken Destilleriet. Herefter tilberedes frokosten og turen fortsætter efterfølgende mod Selvær og Træna, hvor der lægges til i Sanna Havn. Tillader vejret det, vil der om aftenen tændes bål på stranden.

Dag 5: Træna - Onøy

Oprydning ved Træna og sejlads mod Onøy

Selv helt ude ved de smukke øer omkring Træna, som ligger langt fra fastlandet skyller plastik ind fra det åbne hav. Formiddagen går her med at samle plast og skrald langs kysten. Efter frokost sættes der atter sejl og turen går nu mod Onøy – undervejs passeres den billedeskønne ø, Lovund. Der kastes fiskeliner nær indsejlingen til Onøy i håb om, at fiskene bider på til aftenens middag.

Dag 6: Onøy - Dønna

Paddle boards og fjeldbjergkæder

Ved Onøy kan der lejes paddle boards, så kysten kan udforskes både til vands og til lands, for dem der foretrækker fast grund under fødderne. Uanset skal der naturligvis samles plast og skrald undervejs. I løbet af eftermiddagen sættes kursen mod en havn på øen, Dønna, hvor der skal overnattes. Nyd udsigten til fjeldbjergkæden ”De syv søstre”, som består af syv bjergtoppe opkaldt efter sagnet om de syv søstre.

Dag 7: Dønna - Vega - Ylvingen

UNESCO – The World Heritage Islands

Tidlig morgen sættes der sejl mod Næs på øen, Vega, som ligger i ø-kommunen af samme navn. Der sejles gennem et fantastisk smukt øhav med massevis af småøer, hvor der gøres nogle korte oprydningsstop undervejs. Vega tæller mere end 6.000 øer, holme og skær, som har sikret området en plads på UNESCO’s verdensarvliste. Ved ankomsten til Næs er der arrangeret et besøg hos Vega World Heritage Center, hvor der bliver holdt et foredrag om Vegas traditioner omkring det bæredygtige landbrug og fiskeri.

Tidligt på aftenen sættes der atter sejl mod øen, Ylvingen, hvor natten tilbringes ved Himmelblå Brygge.

Dag 8: Ylvingen - Brønnøysund

Hjemsejlads

Efter lidt strandoprydning på Ylvingen fra morgenstunden, sejles der nogle timer mod turens allersidste stop, Brønnøysund. Der takkes for indsatsen, bidraget og arbejdet undervejs, inden der tages afsked ved båden senest kl. 15.

Nyd eftermiddagen i den hyggelige Brønnøysund.

Dag 9: Brønnøysund

Hjemrejse

Efter morgenmaden rejser i tilbage til Danmark.

Priser
Fra priser
DKK
Pris pr. person ved 2 voksne i samme kahyt
15.990,-
Kontakt os for afrejsedatoer
Inkluderet i prisen
Flyrejse Danmark - Bodø/Brønnøysund t/r inkl. gældende skatter og afgifter
1 overnatning på Scandic Hotel Bodø, inkl. morgenmad
6 nætter i kahyt, inkl. måltider og program som dag-til-dag beskrivelse
1 overnatning på Thon Hotel Brønnøysund, inkl. morgenmad
Ikke inkluderet i prisen
Afbestillings- og rejseforsikring
Bemærkninger

Copyright – billeder krediteres SeilNorge

Overnatningsteder
Antal
Scandic Hotel Bodø1
Sejlbåd (kahyt)6
Thon Hotel Brønnøysund1
Din rejsekonsulent

Læs mere om Alberte og se hvor i verden hun har rejst

Alberte Nicolajsen

Rejsekonsulent - Aarhus

Læs mere om Jens og se hvor i verden han har rejst

Jens Lind

Rejsekonsulent - Randers

Læs mere om Troels og se hvor i verden han har rejst

Troels Hedelund

Rejsekonsulent - Randers

Send en forespørgsel på rejsen

Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.