Tag på et naturskønt ø-hop ved elefantøen Koh Chang. En skøn dag på vandet, hvor du oplever flere af de helt fantastiske hvide sandstrande og de bedste steder at snorkle.
Koh Rayang – Koh Mak – Koh Kood
Du bliver hentet på dit hotel på Koh Chang tidligt om morgenen og kører til havnen, hvorfra båden sejler. Først går turen til Koh Rayang, en lille ø med en helt fantastisk hvid sandstrand. Her er der tid til at snorkle og slappe af på stranden. Frokosten nydes på Ko Rayang Resort´s restaurant. Sidst på eftermiddagen sejler du til Ko Mak, hvor der overnattes to nætter på Koh Mak Resort. (F,A)
Koh Mak er en skøn ø beliggende mellem Koh Chang og Koh Kood. På øen er der mange kokos- og gummiplantager, som, sammen med fiskeri, indtjener hovedparten af øens indkomst. Der er kun få asfalterede veje på øen, og trafikken er meget beskeden. Der er ingen shopping centre, super markeder, banker eller hæveautomater. Turister kommer rundt på øen til fods eller på lejede cykler eller motorcykler.
I dag går turen til Koh Rang, hvor du får tid til at snorkle – dette er det bedste sted i Koh Chang National Park at snorkle. Du spiser frokost på båden, og returnerer til Koh Mak om eftermiddagen.
Aftenen er til rådighed på egen hånd. (M, F)
I dag går turen med båd til Koh Kood, beliggende omkring 80 kilometer sydøst for Trat. Koh Kood er den andenstørste i Koh Chang National Park og den fjerde største i Thailand – samtidig er det den ø, der er beliggende længst væk fra fastlandet.
Båden ligger til land lige ved resortet, og eftermiddagen er på egen hånd, inden aftensmaden på hotellet. (M, A)
I dag skal du øen rundt på lokal pick up truck, hvor du vil opleve nogle af øens mest fantastiske strande, fiskerbyen Ao Salat og vandfaldet Klong Chao, hvor du har mulighed for at svømme i det friske vand.
Frokosten nydes på en lokal restaurant, inden turen går tilbage til resortet, hvor der er tid på egen hånd. (M, F)
Med speedbåd går turen tilbage til Koh Chang eller til fastlandet, hvorfra der er transfer mod lufthavnen Trat.
Du har naturligvis mulighed for at forlænge opholdet på Koh Kood, såfremt dette ønskes.
Måltider: M – Morgenmad, F – Frokost, A – Aftensmad
Bemærk:
Turen afgår fra / ender på Koh Chang
Personer, der rejser alene skal betale ekstra tillæg – oplyses ved booking.
Ekstratillæg på cirka 525 kr. for opgradering til et værelse med aircondition.
Turen går fra oktober til og med april.
Priserne er fra-priser (pris pr. person).
Koh Mak | 2 |
Koh Kood | 2 |
Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.