Send rejseforespørgsel

Khao Sok National Park

Længde: 3 dage / 2 nætter  •  Priser fra kr. 3.655,-

Khao Sok National Park –  frodig regnskov, brusende vandfald, floder og elefanter

Khao Sok Nationalpark ligger i Surat Thani-provinsen og byder på noget af den smukkeste natur i Thailand. Oplev den frodige regnskov med de betagende vandfald og kalkstensklipper og få et indblik i nationalparkens rige dyreliv. Denne tur er oplagt at kombinere med en badeferie i Sydthailand.

Find inspiration til din rundrejse i Thailand.

Turen
Dag-til-dag
Priser
Kort
Din rejsekonsulent
Turen
Længde på tur:
3 dage/2 nætter
Start:
Koh Samui/Phuket/Krabi/Khao Lak
Højdepunkter:

Khao Sok nationalparken – Elefantlejr – Klong Sok-floden – Guidet tur i regnskoven

Slut:
Koh Samui/Phuket/Krabi/Khao Lak
Priser fra:
DKK 3.655,-
Dag-til-dag
Dag 1: Koh Samui/Phuket/Krabi/Khao Lak - Khao Sok

Regnskov, brusende vandfald og orkidéer

Afgang fra dit hotel på Koh Samui, Phuket, Krabi eller Khao Lak med kurs mod Phang Nga provinsen. Undervejs passerer du små landsbyer, gummiplantager og Sydthailands smukke tropiske natur. Dagens mål er Khao Sok nationalparken, der er berømt for sin frodig regnskov, brusende vandfald, kalkstensklipper, floder og søer. Nationalparken har et rigt dyreliv og mere end 100 forskellige orkidé-arter. I skoven lever også verdens største blomst, Rafflesia, der kan blive mere end 80 centimeter i diameter.

Sejltur i mangroveskovene

I løbet af formiddagen stiger du ombord på en lille båd og oplever mangroveskovene og naturen langs kysten. Hvis du har lyst, kan du selv sejle rundt i kano og komme endnu tættere på områdets fascinerende dyreliv. Frokosten serveres ombord på en traditionel, burmesisk junke, og herefter har du tid til at slappe af på standen eller tage endnu en kanotur.

Din seng står klar i dit luksustelt

Sidst på eftermiddagen går turen til teltlejren, hvor du indkvarteres i de 12 m² store afrikanske safaritelte. Luksusteltene er udstyret med privat bad og toilet. Der er rigtige senge, elektricitet, vinduer, dør og myggenet, så du kan sove roligt natten igennem uden at skulle spekulere på uventede gæster.

Aftenen tilbringes med en eksotisk drink i Jungle Explorer Club Bar eller på verandaen til lyden af cikadernes sang og frøernes kvækken. (F,A)

Dag 2: Khao Sok

En formiddag i elefanternes tegn

Du vågner til lyden af pludrende aber og skræppende fugle. Efter morgenmaden går turen til den nærliggende elefantlejr, hvor du kan stifte nærmere bekendtskab med elefanterne. Du hører om mahouternes (elefantpassernes) daglige arbejde og hjælper til med at fodre elefanterne. Du får også lov at forkæle elefanterne ved at skrubbe og vaske dem, og bagefter planter du afgrøder, som skal blive til den kommende sæsons elefantfoder.

Kalkstensklipper og kanotur

Over middag serveres frokosten ved Klong Sok-floden, hvor kanoerne ligger klar til at tage dig på en sejltur ned ad floden. Nyd sceneriet på den smukke tur, hvor dekorative kalkstensklipper og de svulmende flodbredder omslutter kanoen, der langsomt driver med strømmen. Sidst på eftermiddagen er du tilbage i din teltlejr, hvor middag serveres, mens natten sænker sig over junglen. (M,F,A)

Dag 3: Khao Sok - Phuket/Krabi/Koh Samui/Khao Lak

På opdagelse i regnskoven

Efter morgenmaden er det tid at opleve regnskoven til fods. Sammen med parkens guider vandrer du ad smalle stier gennem det frodige landskab, og undervejs vil guiden fortælle om plante- og dyrelivet i regnskoven. Efter frokost er det desværre tid til at sige farvel til regnskoven, og du kører retur til hotellet i Koh Samui, Phuket, Krabi eller Khao Lak. (M,F)

Måltider: M – Morgenmad, F – Frokost, A – Aftensmad

Bemærk: Programmet og rækkefølgen af de nævnte aktiviteter kan variere.

Priser
Fra priser
DKK
Pris pr. person ved 2 personer i samme værelse (Luksussafaritelt)
3.655,-
Prisen er baseret pr. person ved 2 personer i delt telt.
Børn min. 4 år
Inkluderet i prisen
Alle nævnte transporter og udflugter samt engelsktalende guide
Valgte antal nætter i Khao Sok Nationalpark (overnatning i luksussafaritelte)
Måltider som beskrevet
Ikke inkluderet i prisen
Drikkepenge til chauffører og lokalguide
Måltider udover det beskrevet
Overnatningsteder
Antal
Khao Sok National Park2
Kort
Din rejsekonsulent

Læs mere om Iben og se hvor i verden hun har rejst

Iben Thriege

Rejsekonsulent / Partner

Læs mere om Julie og se hvor i verden hun har rejst

Læs mere om Kristoffer og se hvor i verden han har rejst

Kristoffer Eriksen

Rejsekonsulent

Læs mere om Rasmus og se hvor i verden han har rejst

Rasmus Nicolaisen

Bureauchef / Partner

Læs mere om Thomas og se hvor i verden han har rejst

Thomas Lyhne

Rejsekonsulent

Læs mere om Troels og se hvor i verden han har rejst

Troels Hedelund

Rejsekonsulent

Send en forespørgsel på rejsen

Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.