Få et tilbud på din rejse

Templer, bjerglandskaber & bølgebrus

Længde: 15 dage / 13 nætter  •  Priser fra kr. 9.335,-

Templer, bjerglandskaber og bølgebrus i Thailand

Udforsk hektiske Bangkok inden rejsen fortsætter nordpå til Chiang Mai. Med sine mere end 300 templer, eksotiske bjergstammer og farverige markeder er Chiang Mai Nordthailands mest spændende by. Rejsen slutter på Koh Lanta, der indbyder til afslapning i palmernes skygge.

Rejsen tager sit udgangspunkt i Bangkok, hvor du kan vælge og vrage blandt et utal af spændende oplevelsesmuligheder, som storbyen byder på. I Bangkok – eller “Krung Thep” som hovedstaden hedder i daglig tale – er der så mange seværdigheder, at du kunne bruge hele ferien i byen og stadigvæk ikke have set det hele. Efter tre overnatninger lægger du den dynamiske hovedstad bag dig og rejser, på klassisk vis, med nattoget på første klasse til Chiang Mai i det nordlige Thailand. Chiang Mai var tidligere hovedstad i det store Lanna-rige, men i dag fremtræder byen mere som en hyggelig, mellemstor by fyldt med eksotiske markeder og smukke templer.

I Chiang Mai skal du på udflugt til et af byens vartegn, Doi Suthep-templet, som ligger på en bjergside med en fantastisk udsigt over byen. Du kommer også forbi en lille bjerglandsby, hvor du møder Meo-folket, der er én af de mange etniske minoriteter i det nordlige Thailand.

Fra Nordthailand flyver du til Krabi, hvorfra du bliver sejlet til den skønne tropiske ø, Koh Lanta. Store dele af øen er dækket af grøn vegetation, og strandene er nogle af de bedste i området. Her kan du nyde livet med bølgebrus, smukke omgivelser og friskfangede fisk på grillen.

Rejsen
Dag-til-dag
Priser
Kort
Din rejsekonsulent
Rejsen
Længde på tur:
15 dage/13 nætter
Start:
Bangkok
Højdepunkter:

Bangkok – Chiang Mai – Koh Lanta

Slut:
Koh Lanta
Priser fra:
DKK 9.335,-
Dag-til-dag
Dag 1: Afrejse Danmark

Turen går nu til Thailand

Dag 2: Ankomst Bangkok

Velkommen til Bangkok

Ved ankomst til Bangkok lufthavn bliver du mødt af vores chauffør, der kører dig til dit hotel i hjertet af byen. Resten af dagen er til fri disposition.

Overnatning første klasse: Pathumwan Princess (Superior)

Dag 3-4: Bangkok

Sightseeing i Bangkok

Der er ikke fastsat et program for disse dage, så du kan frit vælge mellem de mange muligheder. Besøg f.eks. Grand Palace og den liggende Buddha i Wat Pho. Sejl en tur på floden, udforsk Chinatown eller shop i de tusindvis af butikker omkring Siam Square. Du kan også besøge den livlige backpackergade Khao San Road med snesevis af restauranter, markedsboder, gøgl og besøgende fra hele verden.

Byen har det hele – det handler blot om at finde det! Hotellets reception er naturligvis behjælpelig med råd og vejledning, så du får mest muligt ud af dagene. (M)

Overnatning første klasse: Pathumwan Princess (Superior)

Dag 5: Bangkok - Chiang Mai

Sug de sidste storby-indtryk til dig

Dagen er til fri disposition indtil tidligt på aftenen. Du kan lade dig imponere af de kæmpe shoppingmalls ved Siam Square, få en god omgang thai-massage ved det berømte Wat Po-tempel eller besøge byens restauranter og markedsboder.

Velkommen ombord på dit nattog

Tidligt på aftenen bliver du hentet på hotellet og kørt til togstationen. Herfra tager du nattoget til Chiang Mai. Du får en komfortabel sovekupé på første klasse – naturligvis med aircondition. Inden længe triller du stille og roligt gennem den thailandske nat. (M)

Overnatning: Nattog, 1. klasse sovekupé (2 pers. pr. kupé)

Dag 6: Chiang Mai

Ankomst i Chiang Mai

Ankomst til Chiang Mai om morgenen, hvor du bliver hentet og kørt til dit hotel. Vi kan ikke garantere, at du kan få dit værelse med det samme. Men du er velkommen til at nyde hotellets faciliteter, eller du kan efterlade din bagage på hotellet og få en forsmag på byens fristelser.

‘Millioner af rismarker’

Fra år 1281 til 1556 var Chiang Mai hovedstad i Lanna-riget, der strakte sig fra det centrale Thailand i syd til Laos mod nord. Lanna kan oversættes til “millioner af rismarker”, et værdigt navn for det mægtige og frodige rige, og storhedstiden fornægter sig ikke. Chiang Mai er i dag populær både blandt thailændere og turister på grund af det behagelige klima, de flotte omgivelser og byens rige historie, der for alvor kommer til udtryk i de hundredvis af templer.

Overnatning første klasse: RatiLanna Riverside Spa Resort (Deluxe)

Dag 7: Chiang Mai

Et af Nordthailands helligste templer

Dagens udflugt tager dig til ét af Nordthailands helligste templer, Wat Phra That Doi Suthep. Templet ligger højt oppe på Doi Suthep-bjerget cirka 16 kilometer fra Chiang Mai. En trappe bevogtet af slangeguden Naga fører det sidste stykke op til helligdommen, der domineres af en enorm forgyldt stupa. Rundt om stupaen ligger adskillige andre smukke tempelbygninger, og fra en terrasse på bjergsiden har du en fantastisk udsigt ned over Chiang Mai. Din guide tager dig med rundt i templet og fortæller dig om dets historiske og kulturelle betydning.

Besøg i en lokal bjerglandsby

Før du returnerer til Chiang Mai besøges Meo-folket, der holder til i en nærliggende bjerglandsby. Her kan du få en forsmag på stammefolkets hverdag og skikke på nært hold. (M)

Dag 8: Chiang Mai

Sightseeing i Chiang Mai

Du har hele dagen til at gå på opdagelse i- eller uden for Chiang Mai. Kig f.eks. forbi et par af de mere end 300 templer eller besøg værkstederne på San Kam Phaeng Road, hvor dygtige håndværkere producerer bl.a. paraplyer, silke og teaktræsmøbler. Glem heller ikke byens berømte natmarked, hvor du finder masser af lokalt håndværk, kulinariske specialiteter og tøj til yderst favorable priser. (M)

Overnatning: Ratilanna Riverside Spa Resort (Deluxe)

Dag 9: Chiang Mai - Koh Lanta

Afgang mod tropeøen, Koh Lanta

Det er nu blevet tid at lægge det nordlige Thailand bag dig. Vores chauffør henter dig på hotellet, og du bliver kørt til lufthavnen, hvorfra du flyver sydpå til Krabi (fly ikke inkluderet). Fra Krabi lufthavn bliver du kørt til havnen, hvorfra båden mod Koh Lanta afgår. Du har hele syv dage til at nyde denne vidunderlige tropeø. (M)

Overnatning første klasse: Rawi Warin Resort & Spa (Deluxe)

Dag 10-14: Koh Lanta

Velkommen til Koh Lanta

Koh Lanta er 24 kilometer lang og velsignet med nogle fremragende strande. Særligt på den vestlige side af øen. De cirka 18.000 faste beboere ernærer sig hovedsageligt ved fiskeri og turisme. Øens befolkning er en blanding af etniske thailændere, kinesiske efterkommere, malaysiske muslimer og havsigøjnere, der, efter flere hundrede år som nomader på havet, har slået sig fast ned på Koh Lanta.

Afslapning, jungle-eventyr og snorkling

Øens befolkning lever fredeligt side om side og taler med en dialekt, som ofte er svær at forstå for thailændere fra andre områder. Du kan benytte dagene til ren afslapning og nydelse. Eller du kan gå på opdagelse i junglen og snorkle rundt blandt de farverige fisk. Koh Lanta har ikke noget vildt natteliv, som flere af de andre thailandske øer er kendt for. I stedet er her adskillige hyggelige restauranter med nyfangede delikatesser fra havet på menukortet. (M)

Dag 15: Afrejse Koh Lanta & hjemkomst Danmark

God hjemrejse!

Det er sidste dag på Koh Lanta, så du bliver hentet og sejler atter over til fastlandet. Herfra er der fly fra Krabi til Bangkok (fly ikke inkluderet), men du kan naturligvis også vælge at forlænge din rejse i Thailand, hvis du har lyst til flere kulturelle oplevelser eller mere ren afslapning. (M)

Senere samme dag (pga. tidsforskel) lander du hjemme i Danmark.

Priser
Fra priser
DKK
Pris pr. person ved 2 personer i samme værelse (Turistklasse hoteller)
10.865,-
Pris pr. person ved 2 personer i samme værelse (Førsteklasses hoteller)
14.300,-
Pris pr. person ved 2 voksne og 2 børn i samme værelse (Turistklasse hoteller)
9.335,-
Pris pr. person ved 2 voksne og 2 børn i samme værelse (Førsteklasses hoteller)
12.245,-
Inkluderet i prisen
Flyrejse Danmark - Bangkok/Krabi t/r, inkl. gældende skatter og afgifter
Indenrigsflyvning inkl. skatter og afgifter
Privat transport fra Bangkok lufthavn til hotel
2 nætter på hotel i Bangkok
Privat transport fra hotel til Bangkok togstation
Nattog fra Bangkok til Chiang Mai i sovevogn på 1. klasse
Seat in coach transport fra Chiang Mai togstation til hotel
3 nætter på hotel i Chiang Mai
Seat in coach halvdagsudflugt til Doi Suthep-templet og Meo-landsbyen
Seat in coach transport fra hotel til Chiang Mai lufthavn
Seat in coach transport fra Krabi lufthavn til hotel på Koh Lanta
6 nætter på hotel på Koh Lanta
Seat in coach transport fra hotel på Koh Lanta til Krabi lufthavn
Ikke inkluderet i prisen
Drikkepenge til chauffører og lokalguide
Afbestillings- og rejseforsikring
Eventuelle, lokalt opkrævede "resort fees" på hotellerne
Overnatningsteder
Antal
Bangkok3
Nattog1
Chiang Mai 3
Koh Lanta 6
Kort
Din rejsekonsulent

Læs mere om Iben og se hvor i verden hun har rejst

Iben Thriege

Rejsekonsulent / Partner

Læs mere om Julie og se hvor i verden hun har rejst

Læs mere om Kristoffer og se hvor i verden han har rejst

Kristoffer Eriksen

Rejsekonsulent

Læs mere om Thomas og se hvor i verden han har rejst

Thomas Lyhne

Rejsekonsulent

Læs mere om Troels og se hvor i verden han har rejst

Troels Hedelund

Rejsekonsulent

Send en forespørgsel på rejsen

Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.