Send rejseforespørgsel

Sydthailands drømme

Længde: 14 dage / 13 dage  •  Priser fra kr. 4.345,-

Rundrejse i Sydthailand: Oplev storby, jungle og strand

Sydthailand er beriget med en fantastisk og afvekslende natur, som har gjort landet til genstand for utallige feriedrømme for rejsende verden over. Denne rundrejse står i strandenes og naturens tegn.

Du begynder med et par dage i Bangkok, hvor du kan vælge og vrage blandt et utal af spændende oplevelsesmuligheder, som storbyen byder på. Herefter går rejsen videre til Thailands største ø, Phuket, der er et af de mest populære rejsemål for skandinaviske rejsende. Phuket har kilometervis af hvide strande, masser af restauranter og shoppingmuligheder. Men øen byder også på mange interessante udflugter.

Du fortsætter til Khao Sok National Park, hvor du oplever frodig regnskov, brusende vandfald, kalkstensklipper, floder og søer. Nationalparken har et rigt dyreliv og mere end 100 forskellige orkidé-arter. Glæd dig bl.a. til at sejle gennem junglen i kanoer, komme tæt på elefanter, vandre gennem regnskoven og lære om områdets plante- og dyreliv.

Rundrejsen slutter i Krabi, der er berømt for sine enorme limstensklipper og smukke sandstrande. Krabi-provinsen anses af mange for at have Thailands smukkeste og mest særprægede natur.

Find det hotel der fuldender dine dage i Phuket og Krabi .

Rejsen
Dag-til-dag
Priser
Kort
Din rejsekonsulent
Rejsen
Længde på tur:
14 dage/13 nætter
Start:
Bangkok
Højdepunkter:

Bangkok – Phuket – Kaho Sok – Krabi

Slut:
krabi
Priser fra:
DKK 4.345,-
Dag-til-dag
Dag 1: Ankomst til Bangkok

Velkommen til Bangkok

Ved ankomst til Bangkok lufthavn bliver du mødt af din chauffør, der kører dig til dit hotel i centrum af Bangkok. Herefter er resten af dagen fri til at udforske Thailands fascinerende og dynamiske hovedstad, der gang på gang bliver udnævnt som verdens mest spændende storby.

Dag 2: Bangkok

Den Liggende Buddha, sejltur, Chinatown og shopping

Der er ikke noget fastsat program for denne dag, så du kan vælge og vrage blandt det utal af spændende oplevelsesmuligheder, som storbyen byder på. Besøg f.eks. Grand Palace og Den Liggende Buddha i Wat Pho. Sejl en tur på floden, udforsk Chinatown eller shop i de tusindvis af butikker omkring Siam Square.

Hotellets reception er naturligvis behjælpelig med råd og vejledning, så du får mest muligt ud af dagen. Men du er selvfølgelig også velkommen til at blive på hotellet og nyde faciliteterne, mens du slapper af ovenpå rejsen. (M)

Dag 3: Bangkok - Phuket

Kilometervis af hvide sandstrande

Du bliver hentet på hotellet og flyver videre til Phuket (fly ikke inkluderet), hvor du indkvarteres på det valgte hotel. Phuket er Thailands største ø, og den har i årtier været populær blandt skandinaviske gæster. Først og fremmest på grund af sine kilometervis af hvide strande, masser af restauranter og shoppingmuligheder. Men Phuket byder også på mange interessante udflugtsmuligheder. (M)

Dag 4-6: Phuket

Strand, pool og det thailandske køkken

Dagene er til fri disposition. Nyd nogle dejlige dage med afslapning ved stranden eller hotellets pool, udflugter på øen og masser af god mad fra det fantastiske thailandske køkken. (M)

Dag 7: Phuket - Khao Sok

Velkommen til Khao Sok National Parks frodige regnskov

Om morgenen bliver du hentet på dit hotel og kørt nordpå til Phang Nga-provinsen. Undervejs passerer du små landsbyer, gummiplantager og Sydthailands smukke tropiske natur. Dagens mål er Khao Sok nationalparken, der er berømt for sin frodig regnskov, brusende vandfald, kalkstensklipper, floder og søer. Nationalparken har et rigt dyreliv og mere end 100 forskellige orkidé-arter.

Bådtur, kanosejllads og afslapning

I løbet af formiddagen stiger du ombord på en lille båd og oplever mangroveskovene og naturen langs kysten. Hvis du har lyst, kan du selv sejle rundt i kano og komme endnu tættere på områdets fascinerende dyreliv. Frokosten serveres ombord på en traditionel, burmesisk junke, og herefter har du tid til at slappe af på standen eller tage endnu en kanotur. Sidst på eftermiddagen går turen til din “camp”, hvor du indkvarteres i de 12 m² store afrikanske safaritelte.

Velkommen til dit luksustelt

Luksusteltene er udstyret med privat bad og toilet. Der er rigtige senge, elektricitet, vinduer, dør og myggenet, så du kan sove roligt natten igennem uden at skulle spekulere på uventede gæster. Aftenen tilbringes på verandaen til lyden af cikadernes sang og frøernes kvækken. (M,F,A)

Overnatning: Khao Sok i luksussafaritelte

Dag 8: Khao Sok

Elefantlejr

Du vågner til lyden af pludrende aber og skræppende fugle. Efter morgenmaden går turen til den nærliggende elefantlejr, hvor du kan stifte nærmere bekendtskab med elefanterne. Du hører om mahouternes (elefantpassernes) daglige arbejde med elefanterne og hjælper til med at fodre dem. Du får lov at forkæle elefanterne ved at skrubbe og vaske dem, og bagefter planter du afgrøder, som skal blive til den kommende sæsons elefantfoder.

Sejltur ned ad floden

Over middag serveres frokosten ved Klong Sok-floden, hvor kanoerne ligger klar til at tage dig på en sejltur ned ad floden. Nyd sceneriet på den smukke tur, hvor dekorative kalkstensklipper og de svulmende flodbredder omslutter kanoen, der langsomt driver med strømmen. Sidst på eftermiddagen er du tilbage i din teltlejr, hvor middag serveres, mens natten sænker sig over junglen. (M,F,A)

Overnatning: Khao Sok i luksussafaritelte

Dag 9: Khao Sok - Krabi

Guidet gåtur ad junglens stier

Efter morgenmaden er det tid til at opleve regnskoven til fods. Sammen med parkens guider vandrer du ad smalle stier gennem det frodige landskab. Undervejs vil guiden fortælle om plante- og dyrelivet i regnskoven. Efter frokost siger du farvel til en storslået naturoplevelse.

Heldigvis venter der endnu en af slagsen i den billedskønne Krabi-provins, hvor du indlogeres på dit hotel. (M,F)

Dag 10-13: Krabi

Nyd ferielivet i Krabi

Dagene er til fri disposition. Krabis billedskønne strande og gode hoteller er perfekte til afslappende feriedage ved poolen eller i strandkanten. Men området byder også på spændende aktivitetsmuligheder såsom udflugter omkringliggende tropeøer, diverse vandsportsaktiviteter, klatring på de dramatiske limstensklipper. Og så kan du forkæle dig selv med en god omgang massage. I Krabi bør du efter vores mening bo ud til Andamanhavet. Derfor skal du også bo uden for Krabi by ved Railay Beach eller Ao Nang-stranden. (M)

Dag 14: Hjemrejse

God hjemrejse!

Det er rundrejsens sidste dag, og i løbet af dagen bliver du hentet og kørt til Krabi lufthavn. Herfra kan du flyve tilbage til Bangkok eller eventuelt fortsætte din rejse i det smukke Sydthailand. (M)

Måltider: M – Morgenmad, F – Frokost, A – Aftensmad

Priser
Fra priser
DKK
Pris pr. person ved 2 personer i samme værelse (Turistklasse hoteller)
6.665,-
Pris pr. person ved 2 personer i samme værelse (Førsteklasses hoteller)
7.630,-
Pris pr. person ved 2 voksne og 2 børn i samme værelse (Turistklasse hoteller)
4.345,-
Pris pr. person ved 2 voksne og 2 børn i samme værelse (Førsteklasses hoteller)
5.195,-
Inkluderet i prisen
Privat transport fra Bangkok lufthavn til hotel
2 nætter på hotel i Bangkok
Privat transport fra hotel til Bangkok lufthavn
Privat transport fra Phuket lufthavn til hotel
4 nætter på hotel på Phuket
3 dages / 2 nætters tur til Khao Sok National Park
5 nætter på hotel ved Krabi
Privat transport fra hotel til Krabi lufthavn
Måltider som beskrevet
Ikke inkluderet i prisen
Flybillet Danmark - Thailand t/r
Flybillet med Thai Airways fra Bangkok til Phuket: Voksne ca. kr. 575,-. Børn ca. kr. 340,-
Afbestillings- og rejseforsikring
Eventuelle, lokalt opkrævede "resort fees" på hotellerne
Måltider udover det beskrevet
Overnatningsteder
Antal
Bangkok2
Phuket4
Khao Sok2
Krabi5
Kort
Din rejsekonsulent

Læs mere om Iben og se hvor i verden hun har rejst

Iben Thriege

Rejsekonsulent / Partner

Læs mere om Julie og se hvor i verden hun har rejst

Læs mere om Kristoffer og se hvor i verden han har rejst

Kristoffer Eriksen

Rejsekonsulent

Læs mere om Rasmus og se hvor i verden han har rejst

Rasmus Nicolaisen

Bureauchef / Partner

Læs mere om Thomas og se hvor i verden han har rejst

Thomas Lyhne

Rejsekonsulent

Læs mere om Troels og se hvor i verden han har rejst

Troels Hedelund

Rejsekonsulent

Send en forespørgsel på rejsen

Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.