Send rejseforespørgsel

Bangkok & Hua Hin

Længde: 13 dage / 12 nætter  •  Priser fra kr. 7.990,-

Bangkok og Hua Hin: Pulserende storby og tropisk strand

Denne rundrejse giver dig en god blanding af eksotiske oplevelser og ren afslapning. Turen starter i Sydøstasiens mest livlige by, Bangkok. Herfra går det sydpå til det populære Hua Hin ved Siambugten. Der kan du nyde det hyggelige byliv og slappe af i vandkanten på stranden.

Rejsen tager sit udgangspunkt i Bangkok, hvor du kan vælge og vrage blandt et utal af spændende oplevelsesmuligheder, som storbyen byder på. I Bangkok – eller “Krung Thep,” som hovedstaden hedder i daglig tale, er der så mange seværdigheder, at du kunne bruge hele ferien i byen og stadigvæk ikke have set det hele. Men efter tre overnatninger lægger du den dynamiske hovedstad bag dig, og turen går herefter sydpå til det gamle feriemål Hua Hin ved Siambugten. Hua Hin betegnes af mange som et perfekt sted at holde ferie i Thailand: Byen er livlig og hyggelig, og tæt på finder du hvide sandstrande.

Vælg de hoteller i Bangkok og Hua Hin der fuldender din rundrejse.

Rejsen
Dag-til-dag
Priser
Kort
Din rejsekonsulent
Rejsen
Længde på tur:
13 dage/12 nætter
Start:
Bangkok
Højdepunkter:

Bangkok – Hua Hin

Slut:
Hua Hin
Priser fra:
DKK 7.995,-
Dag-til-dag
Dag 1: Afrejse fra Danmark (Kastrup)

Sæt dig til rette i dit flysæde

Ferien begynder med afrejse fra Kastrup midt på eftermiddagen.

Dag 2: Ankomst til Bangkok

Velkommen til Bangkoks pulserende centrum!

Ved ankomst til Bangkok lufthavn bliver du mødt af vores chauffør, der kører dig til dit hotel i hjertet af byen. Resten af dagen er til fri disposition.

Overnatning: Ananthara Bangkok Sathorn (4-stjernet)

Dag 3-4: Bangkok

Sightseeing i Bangkok

Der er ikke noget fastsat program for disse dage, så du kan frit vælge mellem de mange muligheder. Besøg f.eks. Grand Palace og den liggende Buddha i Wat Pho. Sejl en tur på floden, udforsk Chinatown eller shop i de tusindvis af butikker omkring Siam Square.

Du kan også besøge den livlige backpackergade Khao San Road med snesevis af restauranter, markedsboder, gøgl og besøgende fra hele verden. Byen har det hele – det handler blot om at finde det! Hotellets reception er naturligvis behjælpelig med råd og vejledning, så du får mest muligt ud af dagene. (M)

Overnatning: Ananthara Bangkok Sathorn (4-stjernet)

Dag 5: Fra Bangkok til Hua Hin

Dit 4-stjernede hotel inviterer inden for

Efter nogle spændende dage i Bangkok går turen i dag til Hua Hin ved Siam-bugten. Turen tager omkring 3,5 time. Ved ankomst indlogeres du på det lækre 4-stjernede hotel Springfield Beach Resort. Resten af dagen er til egen disposition.

Overnatning: Springfield Beach Resort

Dag 6-11: Hua Hin

Hyggelig atmosfære og hvide sandstrande

Hua Hin har det hele, og bliver af mange betragtet som værende et af Thailands mest alsidige rejsemål. Med alsidig menes, at byen med sin hyggelige atmosfære og de gode, hvide sandstrande i kombination får besøgende til at komme tilbage igen og igen. Det hele ligger indenfor for en relativt lille rækkevidde.

Hua Hin, tilflugtsted for den thailandske kongefamilie

I området omkring byen ligger fiskerlandsbyer og store plantager med bl.a. ananas og sukkerrør. I byen finder du talrige gode restauranter, markeder og shoppingmuligheder. Hua Hin er et populært tilholdssted for den thailandske kongefamilie, hvilket har givet byen tilnavnet “den kongelige by”. Den thailandske konge er mere end noget andet samlingspunkt for Thailands befolkning – højt elsket og respekteret af enhver thailænder. Rigtig mange thailændere bærer gule t-shirts, som symbol på deres troskab mod kongen.

Badeferie med mulighed for vandsport

Men frem for alt er Hua Hin dog Thailands populæreste badeby. Her er fine muligheder for diverse vandsportsaktiviteter og solbadning på stranden. Vandet har en behagelig temperatur, og vi kan varmt anbefale en god omgang thaimassage direkte på stranden efter en tur i bølgerne. (M)

Overnatning: Springfield Beach Resort (4-stjernet)

Dag 12: Hjemrejse

God hjemrejse

Efter en god morgenmad på hotellet afhentes du af vores chauffør, som kører dig til Bangkoks Internationale Lufthavn, hvorfra flyveren afgår midt på aftenen. (M)

Dag 13: Ankomst til Danmark (Kastrup)

Velkommen til Danmark

Efter et flyskift undervejs ankommer du til Kastrup tidligt om morgenen.

Måltider: M – Morgenmad

Priser
Fra priser
DKK
Pris pr. person ved 2 personer i samme værelse
7.990,-
Inkluderet i prisen
Flybillet på økonomiklasse fra København til Bangkok t/r
Privat transport fra Bangkok lufthavn til hotel
3 nætter på 4-stjernet hotel m/morgenmad i Bangkok
7 nætter på 4 stjernet hotel m/morgenmad i Hua Hin
Måltider som beskrevet
Transfer fra Bangkok lufthavn til hotel i Bangkok
Transfer fra Bangkok til Hua Hin
Transfer fra Hua Hin til Bangkok Lufthavn
Ikke inkluderet i prisen
Drikkepenge til chauffører og lokalguide
Afbestillings- og rejseforsikring
Eventuelle, lokalt opkrævede "resort fees" på hotellerne
Måltider udover det beskrevet
Overnatningsteder
Antal
Bangkok3
Hua Hin7
Kort
Din rejsekonsulent

Læs mere om Iben og se hvor i verden hun har rejst

Iben Thriege

Rejsekonsulent / Partner

Læs mere om Julie og se hvor i verden hun har rejst

Læs mere om Kristoffer og se hvor i verden han har rejst

Kristoffer Eriksen

Rejsekonsulent

Læs mere om Rasmus og se hvor i verden han har rejst

Rasmus Nicolaisen

Bureauchef / Partner

Læs mere om Thomas og se hvor i verden han har rejst

Thomas Lyhne

Rejsekonsulent

Læs mere om Troels og se hvor i verden han har rejst

Troels Hedelund

Rejsekonsulent

Send en forespørgsel på rejsen

Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.