Send rejseforespørgsel

I Kongernes Fodspor

Længde: 15 dage / 14 dage  •  Priser fra kr. 7.895,-

Rundrejse med templer, etniske minoriteter og (royale) palmestrande

På denne 15 dages rundrejse vil du opleve alt fra den sprudlende millionby Bangkok og tempelbyen Chiang Mai til Hua Hins skønne (og royale) badestrande.

I Kongernes Fodspor garanterer dig masser af thailandsk autencitet og en perlerække af landets kulturelle og historiske skatte.

Det oplever du:

  • Ayutthaya og Sukothai, Thailands to første hovedstæder, hvor templer, paladser og gamle ruiner venter på at blive udforsket
  • Chiang Mai, Nordthailands gamle og charmerende hovedstad, med hyggelige gader, lokale markeder og over 300 smukke templer
  • En elefantlejr, hvor du kan komme helt tæt på de kloge dyr og hilse på deres mahouter (elefantpassere)
  • Mødet med Nordthailands etniske minoritetsgrupper i små bjerglandsbyer, langt fra civilisationen
  • En smagsprøve på “Den Gyldne Trekant”, det legendariske område hvor Burma, Laos og Thailand mødes, og som tidligere var berygtet for sin opiumhandel
  • Badebyen Hua Hin, hvor du vil befinde dig i royale omgivelser. Det er nemlig her, den thailandske kongefamilie tilbringer rigtig meget af sin tid. I Hua Hin venter 8 dejlige dage med afslapning i palmernes skygge.
Rejsen
Dag-til-dag
Priser
Kort
Din rejsekonsulent
Rejsen
Længde på tur:
15 dage/14 nætter
Start:
Bangkok
Højdepunkter:

Bangkok – Ayutthaya – “Den Gyldne Trekant” – Chiang Rai – Chiang Mai – Hua Hin

Slut:
Bangkok
Priser fra:
DKK 7.895,-
Dag-til-dag
Dag 1 (søndag): Ankomst til Bangkok

Velkommen til Thailand!

Du bliver hentet i lufthavnen og kørt gennem Bangkok til dit valgte hotel. Efter check-in kan du tage dig et hvil og nyde hotellets faciliteter.

Overnatning første klasse: Pathumwan Princess (Superior)

Dag 2: Bangkok

Sightseeing i byen der har det hele

Der er ikke fastsat et program for denne dag, så du kan vælge og vrage blandt det utal af spændende oplevelsesmuligheder, som storbyen byder på. Besøg f.eks. Grand Palace og den liggende Buddha i Wat Pho. Sejl en tur på floden, udforsk Chinatown eller shop i de tusindvis af butikker omkring Siam Square. Byen har det hele – det handler blot om at finde det.

Hotellets reception er naturligvis behjælpelig med råd og vejledning, så du får mest muligt ud af dagen. (M)

Overnatning første klasse: Pathumwan Princess (Superior)

Dag 3: Bangkok - Ayutthaya - Phitsanulok (kun mulig tirsdag)

En oplevelsesrig køretur

Om morgenen bliver du hentet på hotellet og kørt omkring en time nordpå til Bang Pa In, der tidligere var sommerresidens for kongefamilien. De thailandske konger har her ladet sig inspirere af andre dele af verden, hvilket tydeligt fremgår af områdets smukke paladser og pavilloner, der er opført i et væld af forskellige stilarter. Turen fortsætter til Thailands tidligere hovedstad, Ayutthaya, hvor 33 konger reagerede fra år 1350 til 1767.

Efter en spændende rundtur i ruinbyen, og frokost i nærheden, køres via Lopburi til Phitsanulok. (M,F)

Overnatning: Phitsanulok på Amarin Lagoon Hotel

Dag 4: Phitsanulok - Sukothai - Lampang

På opdagelse i tempelruiner

Efter et godt morgenmåltid forlades Phitsanulok, og du kører mod Sukhothai. Tilbage i det 13. århundrede var Sukhothai Siam-rigets første hovedstad, og mange thaier anser denne periode for at være landets absolutte guldalder. Men intet varer evigt, og i dag står de velbevarede tempelruiner tilbage i et stort parkanlæg som minder om fordums storhed.

Du fortsætter ad den snoede hovedvej 1 over bjergpas med teaktræsskove, aflægger besøg hos en af områdets mange bjergstammer og gør holdt for frokost undervejs. I løbet af eftermiddagen ankommer du til Lampang. (M,F)

Overnatning: Lampang på Lampang River Lodge eller Wienglakor Hotel

Dag 5: Lampang - "Den Gyldne Trekant" - Chiang Rai

Den gyldne trekant

Turen fortsætter mod nord, gennem bjergrige og frodige landskaber. Du tager en sejltur langs Mekong-floden, hvor Thailand, Burma og Laos mødes. “Den Gyldne Trekant” var tidligere kendt for opiumshandel, men er i dag kendetegnet ved landbrug og handel blandt områdets mange etniske grupper. Inden du tager mod Chiang Rai, besøger du Thailands nordligste by, Mae Sai. (M,F)

Overnatning: Chiang Rai på Rimkok Resort

Dag 6: Chiang Rai - Chiang Mai

Det hvide tempel og Chiang Mais vartegn

Tidlig afgang mod Nordthailands charmerende hovedstad Chiang Mai. På turen har du undervejs besøg ved “Det Hvide Tempel”, Wat Rong Khun”.

I Chiang Mai besøger du byens vartegn, det smukke Doi Suthep-tempel, beliggende i 1.000 meters højde. På en klar dag belønner de 290 trappetrin op til templet dig med en smuk udsigt over Chiang Mai-dalen. (M,F)

Overnatning: Chiang Mai på The Empress Chiang Mai

Dag 7: Chiang Mai - Nattog mod Bangkok

Elefanter og orkidéfarm

I dag besøger du en elefantlejr, hvor du har mulighed for at stifte bekendskab med de store dyr. Du spiser frokost ved en orkidéfarm og besøger derefter Sankamphaeng, der er berømt for masser af kunsthåndværk, antikviteter og håndlavede tekstiler. Om aftenen tager du nattoget fra Chiang Mai sydpå gennem Thailand mod Bangkok. (M,F)

Overnatning: Sovekupé på 2. klasse

Dag 8: Bangkok - Hua Hin

Næste stop, Hua Hin

Tidlig morgen ankommer du til togstationen i Bangkok, hvor din chauffør venter dig. Herfra kører du i 2,5 time mod sydvest til feriebyen Hua Hin.

Overnatning første klasse: Sheraton Hua Hin Resort & Spa (Garden View)

Dag 9-14: Hua Hin

Fiskerlandsbyer, ananas, sukkerør og byliv

Dagene er til fri disposition i den hyggelige badeby ved Siam-bugten. I området omkring byen ligger fiskerlandsbyer og store plantager med bl.a. ananas og sukkerrør. I byen finder du talrige gode restauranter, markeder og shoppingmuligheder.

Den kongelige by

Hua Hin er et populært tilholdssted for den thailandske kongefamilie, hvilket har givet byen tilnavnet “den kongelige by”. Den thailandske konge er mere end noget andet samlingspunkt for Thailands befolkning – højt elsket og respekteret af enhver thailænder. Rigtig mange thailændere bærer gule t-shirts som symbol på deres troskab mod kongen.

Badevand, vandsport og thaimassage

Men frem for alt er Hua Hin Thailands mest populære badeby. Her er fine muligheder for diverse vandsportsaktiviteter og solbadning på stranden. Vandet har en behagelig temperatur, og vi kan varmt anbefale en god omgang thaimassage direkte på stranden efter en tur i bølgerne. (M)

Overnatning første klasse: Sheraton Hua Hin Resort & Spa (Garden View)

Dag 15: Hua Hin - Bangkok

Hjemrejse

Turens sidste dag er kommet, og du vil op ad dagen blive hentet på hotellet og kørt til Bangkok lufthavn, hvorfra du kan vælge at flyve hjem til Danmark eller eventuelt fortsætte din ferie et andet sted i Thailand. (M)

Måltider: M – Morgenmad, F – Frokost

Priser
Fra priser
DKK
Pris pr. person ved 2 personer i samme værelse (Turistklasse hoteller)
9.995,-
Pris pr. person ved 2 personer i samme værelse (Førsteklasses hoteller)
11.145,-
Pris pr. person ved 2 voksne og 2 børn i samme værelse (Turistklasse hoteller)
7.895,-
Pris pr. person ved 2 voksne og 2 børn i samme værelse (Førsteklasses hoteller)
8.195,-
Inkluderet i prisen
Privat transport fra Bangkok lufthavn til hotel i Bangkok
2 nætter på hotel i Bangkok
6 dage / 5 nætters rundrejse fra Bangkok til Chiang Rai med engelsktalende guide (afgang fra Bangkok kun tirsdag)
Privat transport fra Bangkok togstation til hotellet i Hua Hin
7 nætter på hotel i Hua Hin
Privat transport fra Hua Hin til Bangkok lufthavn
Måltider som beskrevet
Ikke inkluderet i prisen
Flybillet Danmark - Thailand t/r
Drikkepenge til chauffører og lokalguide
Afbestillings- og rejseforsikring
Eventuelle, lokalt opkrævede "resort fees" på hotellerne
Måltider udover det beskrevet
Overnatningsteder
Antal
Bangkok2
Phitsanulok1
Lampang1
Chiang Mai2
Chiang Rai1
Hua Hin7
Kort
Din rejsekonsulent

Læs mere om Iben og se hvor i verden hun har rejst

Iben Thriege

Rejsekonsulent / Partner

Læs mere om Julie og se hvor i verden hun har rejst

Læs mere om Kristoffer og se hvor i verden han har rejst

Kristoffer Eriksen

Rejsekonsulent

Læs mere om Rasmus og se hvor i verden han har rejst

Rasmus Nicolaisen

Bureauchef / Partner

Læs mere om Thomas og se hvor i verden han har rejst

Thomas Lyhne

Rejsekonsulent

Læs mere om Troels og se hvor i verden han har rejst

Troels Hedelund

Rejsekonsulent

Send en forespørgsel på rejsen

Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.