Denne rundrejse er for dig, der ønsker et anderledes og spændende indblik i Thailands mangfoldighed. Fra den sprudlende millionby Bangkok og bjergstammerne i nord til tempelbyen Chiang Mai og Koh Samuis tropiske sandstrande.
Få et tilbud på din rejse til Thailand her
Rejsen starter med to nætter i Bangkok, hvor alt fra guldbelagte templer til farvestrålende madmarkeder venter på at blive udforsket.
Herefter flyver du til Mae Hong Son tæt ved den burmesiske grænse i nord. Mae Hong Son er en hyggelig lille by omgivet af bjerge, beboet af forskellige minoritetsgrupper. Her byder dagene blandt andet på trekkingture i området, besøg hos den legendariske Longneck-stamme samt udforskning af junglen på bambustømmerflåde. Du skal endda overnatte i en Lahu-landsby. Undervejs får du indblik i de forskellige folkeslags traditioner og levevis, mens du udforsker noget af Thailands smukkeste og vildeste natur.
Tilbage i civilisationen kan du nyde nogle dage i charmerende Chiang Mai, før rejsen fortsætter med fly sydpå til Koh Samui’s bløde sand, svajende palmer og krystalblå hav.
Denne rundrejse er ideel for alle, der drømmer om at opleve spændende kultur, imponerende natur og afslapning i palmernes skygge.
Se også, hvordan du oplever de 3 øer Koh Samui, Koh Tao & Koh Phangan på en ø-hop ferie i Thailand
Bangkok – Mae Hong Son – Junglen set fra en tømmerflåde – Chiang Mai – Sangkamphang – Koh Samui
Ved ankomst til Bangkok lufthavn bliver du mødt af din chauffør, der kører dig til hotellet i hjertet af Bangkok. Resten af dagen er til fri disposition.
Overnatning første klasse: Pathumwan Princess (Superior)
Der er ikke noget fastsat program for denne dag, så du kan vælge og vrage blandt det utal af spændende oplevelsesmuligheder, som storbyen byder på. Besøg f.eks. Grand Palace og den liggende Buddha i Wat Pho. Sejl en tur på floden, udforsk Chinatown eller shop i de tusindvis af butikker omkring Siam Square. Byen har det hele – det handler blot om at finde det. Hotellets reception er naturligvis behjælpelig med råd og vejledning, så du får mest muligt ud af dagen. (M)
Overnatning første klasse: Pathumwan Princess (Superior)
Flyrejse til Chiang Mai og transport herfra med bil til Mae Hong Son. Køreturen tager omkring 5-6 timer og foregår i smukt kuperet terræn. Du bliver sat af på dit hotel i den hyggelige by, beliggende i det nordvestlige hjørne af Thailand. Mae Hong Son fungerer som knudepunkt for de mange minoritetsgrupper i det bjergrige område, og byen emmer af kultur, historie og venlighed. Brug resten af dagen på at gå på opdagelse. (M)
Overnatning: Imperial Tara Mae Hong Son (Deluxe)
Dagen er helliget en unik trekkingoplevelse i naturens og kulturens tegn. Forude venter en fantastisk tur, hvor du bl.a. skal udforske junglen på tømmerflåde. I løbet af dagen besøger du desuden Longneck-stammen, hvor kvinderne bærer kilotunge messingringe om halsen. Du bliver hentet på hotellet om morgenen og kørt til en nærliggende bambus-tømmerflåde klar, og i de næste timer glider du roligt ned ad floden og kan iagttage den enestående natur og livet i de små landsbyer.
Tilbage på landjorden spiser du frokost og vandrer et par timer gennem regnskoven mod den Lahu-landsby, hvor du skal overnatte. Vi tør godt love dig et velsmagende måltid mad, inden du mæt af dagens indtryk går til ro i landsbyens simple hytter. (M,F,A)
Overnatning: Stammelandsby i Mae Hong Son-området
Du har mulighed for at iagttage livet i landsbyen, før du vandrer et par timer i den tropiske regnskov. Du fortsætter i bil til en nationalpark med grotter og vandfald. Dagen igennem passere du forskellige landsbyer, der hver især tilhører forskellige minoritetsgrupper. Du er tilbage i Mae Hong Son sidst på eftermiddagen. (M,F)
Det er muligt at forlænge trekkingturen med en ekstra dag. Kontakt dit rejsebureau for yderligere oplysninger.
Overnatning: Imperial Tara Mae Hong Son (Deluxe)
Du bliver hentet på hotellet og køres gennem Nordthailands flotte scenerier til Chiang Mai, Thailands nordlige hovedstad. Turen tager omkring 5-6 timer, og der er mulighed for pauser og fotostop undervejs. Fra år 1281 til 1556 var Chiang Mai hovedstad i Lanna-riget, der strakte sig fra det centrale Thailand i syd til Laos mod nord.
Lanna kan oversættes til “millioner af rismarker”, et værdigt navn for det mægtige og frodige rige, og storhedstiden fornægter sig ikke. Chiang Mai er forsat en af de mest interessante byer i Thailand med et væld af seværdigheder i- og uden for byen. Her finder du bl.a. mere end 300 templer, hvoraf især Doi Suthep-templet står som symbol på den glorværdige fortid. Templer ligger fantastisk smukt på en jungleklædte bjergside højt over byen. Du har dagen til fri disposition. (M)
Overnatning første klasse: RatiLanna Riverside Spa Resort (Deluxe)
Dagsudflugt til Sangkamphang, lidt uden for centrum. Bydelen er kendt for sine kunsthåndværkere, og du ser træskærearbejde, forarbejdning af silke og andre håndværk. Der vil være rig mulighed for at købe nogle af de smukke håndværk. Eftermiddagen er til fri disposition. (M)
Overnatning første klasse: RatiLanna Riverside Spa Resort
Dagen er til fri disposition – nyd livet ved hotellets swimmingpool, lej eventuelt cykler og kør rundt i byen eller ud til rismarkerne omkring byen. (M)
Overnatning første klasse: RatiLanna Riverside Spa Resort
Efter en god nats søvn og en opkvikkende morgenmad bliver du kørt til lufthavnen, hvorfra du flyver til tropeøen Koh Samui. Ved ankomsten bliver du hentet af din chauffør, der kører dig til det valgte strandhotel. (M)
Overnatning første klasse: Bandara Resort & Spa (Superior)
Du har seks hele dage til at nyde alt, hvad Koh Samui har at byde på. Øen er med rette berømt for sine flotte, hvide strande og det klare og badevenlige vand. Man kan sagtens få en hel ferie til at gå med læsning i palmernes skygge, svømmeture i poolen eller havet efterfulgt af gode middage på hyggelige strandrestauranter.
Men hvis du har lyst til at opleve mere, har øen alle muligheder for at opfylde dine behov. Tag for eksempel en gåtur langs den livlige Chaweng Beach, besøg fiskerlandsbyen Fisherman’s Village eller tag på udflugt til de omkringliggende småøer. (M)
Overnatning første klasse: Bandara Resort & Spa (Superior)
Det er tid at tage afsked med den skønne ø. Du bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvorfra du kan vælge at flyve tilbage til Bangkok eller én af de øvrige thailandske destinationer (fly ikke inkluderet). (M)
Senere samme dag (pga. tidsforskel) lander du hjemme i Danmark.
Ovenstående priser er baseret på lavsæson.
Bangkok | 2 |
Mae Hong Son | 3 |
Chiang Mai | 3 |
Koh Samui | 7 |
Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.