Tag på cykeltur i Sanur forbi templer og markeder, krydret med lokale smagsoplevelser
Stå op før solen og tag med på en spændende cykeltur rundt i Sanur og omegn
Turen begynder ved cykeludlejningen, hvor cyklerne skal indstilles og gøres klar. Herefter går turen på to hjul mod stranden, hvor der venter en smuk solopgang, når solen står op over Bali. Turen går efterfølgende til det lokale Sindhu marked, hvor de lokale dagligt køber deres friske madvarer. Inden cykelturen fortsætter serveres der en lækker chokoladepandekage med stegt banan eller gule ris, imens guiden indkøber nogle offergaver til turens næste stop, Mertasari templet.
Fremme ved templet kan du opleve de lokale tilbede guderne, og desuden skal de indkøbte offergaver afleveres.
Turens sidste stop er ved en hyggelig pavillon ved stranden, hvor du skal sætte tænderne i endnu en lækkerbisken, en Nasi Bunkus. Nasi Bunkus er en traditionel ret, som består af ris og kød, som er pakket ind i papir. Herefter returneres cyklerne og turen afsluttes.
Se alle vores rundrejser på Bali her.
Pris pr. person ved min. 2 personer
280,-
Inkluderet i prisen
Lokal engelsktalende guide

Læs mere om Kristoffer og se hvor i verden han har rejst

Kristoffer Eriksen
Det er fantastisk, at være med til at skabe glæde, minder og eventyr, du som rejsende vil huske tilbage på resten af livet.
Lige så fedt det er at rejse. Lige så fedt synes jeg det er, i samarbejde med mine kunder, at skabe jeres drømmerejse. Dette samarbejde, og glæden ved at skabe minder for livet til mine kunder betyder, at jeg hver morgen, glæder mig til at komme på arbejde.
Hos DANexplore kan jeg skræddersy drømmerejser til jer, uanset om det er til USA, Thailand eller et helt tredje sted.
Mit bedste rejsetip
Når jeg rejser til en ny destination, så søger jeg altid inspiration hos folk, der har besøgt stedet før. På den måde kan jeg udnytte min tid på destinationen bedst muligt, og forhåbentlig undgå uheldige oplevelser.
Derudover sørger jeg for at have ”huller” i mit program, hvis jeg får anbefalet steder af de lokale, som er umulige at finde i diverse rejsebøger.
Min næste drømmerejse
Min næste drømmerejse går til British Columbia, Canada, hvor de vildeste naturoplevelser venter.
Mit bedste rejseminde
Oplevelsen af at køre ned ad Highway 1 fra San Francisco til Los Angeles, mens solen gik ned over det nordlige Stillehav og den friske brise i ansigtet. Det står som en af min absolut bedste rejseminder.

Læs mere om Rasmus og se hvor i verden han har rejst

Rasmus Nicolaisen
I snart 20 år har jeg været beskæftiget i rejsebranchen og nyder fortsat at dele ud af min viden og rejseerfaring til at sammensætte lige netop den rejse, som passer til dig. Igennem egne rejser og mit professionelle virke i rejsebranchen har jeg en stor viden om og masser af oplevelser fra både lande og forskellige rejsetyper.
Mit bedste rejsetip
Planlæg i god tid, så dine ønsker opfyldes bedst muligt, og vær realistisk i forhold til afstande, oplevelser og rejsens længde, så du både har tid til at opleve og nyde.
Min næste drømmerejse
Orangutanger, jungle… Borneo har været på tegnebrættet i meget lang tid, men nu skal det være. Jeg glæder mig til at opleve denne del af Malaysia med masser af unikt dyreliv, jungle, kultur og asiatisk mad.
Mit bedste rejseminde
Frihed, tiden, hygge og samvær med familien og de uanede muligheder rundt om hjørnet kendetegner mine mange minder og oplevelser i camper i bl.a. Australien, USA og Canada.
At køre ud af de støvede og uendelige røde landeveje i Vestaustralien, hvor der virkelig er tid til at lade tiden flyve og fordøje oplevelserne.
En helt anden oplevelse er Alaskas barske natur med oplevelser som helikopterlanding på gletchere, propelfly over det storslåede Denali, elge, bjørne og hvaler.