Få et tilbud på din rejse

Komodo Island

Længde: 3 dage / 2 nætter  •  Priser fra kr. 2.655,-

Komodo Island – Oplev varaner, koralrev og marinemiljø

Et besøg på Komodo Island er også et møde med Komodo-varanerne. Komodo National Park blev grundlagt i 1980 med det primære formål at beskytte de store varanaer samt det øvrige plante- og dyreliv i områet. Komodo National Park omfatter tre store øer: komodo, rinca og padar samt talrige mindre øer, der tilsammen strækker sig over et areal på cirka 2.000 kvadratmeter.

Ud over at være hjemsted for komodo-varanen, er nationalparken tilholdssted for mange andre bemærkelsesværdige arter såsom torresbuskhøns og hjorte. Parken omfatter desuden et af de rigeste marinemiljøer med koralrev, mangrover, undersøiske bjerge og bugter. Disse levesteder huser mere end tusinde fiskearter, 260 koralarter, diverse hajer, djævlerokker, mindst 14 hvalarter, delfiner og havskildpadder.

På denne tur vil park rangere guide dig rundt i nationalparken, og de vil fortælle om parkens dyre- og planteliv. Du kommer også helt tæt på varanerne i deres vante omgivelser. Turen inkluderer desuden et besøg på et traditionelt, lokalt marked og sightseeingtur til “Batu Cermin” (spejlgrotten). Bliv klogere på turens oplevelser i dag-til-dag beskrivelserne her på siden.

Du indkvarteres til vands

Turen forgår i høj grad til vands, og din feriebolig er derfor også en hyggelig kahyt med privat badeværelse. I de fleste tilfælde bor du på én af de to skonnerter “Nusa Tara” eller “Tarata”. Begge både har tre til fire skibs-kahytter med plads til to personer, og bådene har soldæk og opholdslounge. Fra bådene er der desuden mulighed for snorkling. Du sover og spiser dine måltider ombord på båden.

Turen
Dag-til-dag
Priser
Din rejsekonsulent
Turen
Længde på tur:
3 dage/2 nætter
Start:
Denpasar
Højdepunkter:

Rinca Island – Banunggulung – Labuhan Bajo

Slut:
Denpasar
Priser fra:
DKK 2.655,-
Dag-til-dag
Dag 1: Denpasar - Labuhan Bajo - Rinca - Komodo

Af gang mod Komodo

Afgang til Labuhan Bajo med fly fra Denpasar, Ngurah Rai lufthavnen (fly ikke inkluderet).

Ved ankomsten til Komodo lufthavn i Labuhan Bajo, bliver du budt velkommen og transporteret til havnen, hvorfra du sejler til Rinca Island.

Oplev nationalparkens dyre- og planteliv

Ved ankomsten vil en Park Ranger føre dig gennem én af Rinca-øens typiske tørre skove. De mange forskellige vegetationer i Komodo National Park giver gode betingelser for forskellige dyr som for eksempel rådyr, bøfler, vildsvin og langhalede makakaber. De lever af forskellige blade, frugter, blomster, rødder og græs, som findes i parken. Af alle dyr i parken er komodo-varanerne øverst i fødekæden. Det sker dog, at varanerne selv bliver ofre for én af deres egne artsfæller. Komodo-varanen blev i 1912 videnskabeligt beskrevet som – Varanus Komodoensis – det største firben i verden.

Om eftermiddagen sejler du til Komodo Island. Frokost, aftensmad og overnatning er ombord på båden. (F,A)

Dag 2: Komodo - Labuhan Bajo

Safari hvor du kommer tæt på varanerne

Efter du har spist morgenmad, starter du på en safaritur (cirka en halv times gåtur, to kilometer) til Banunggulung for at se komodo-varanerne i deres naturlige omgivelser. Du skal opleve nogle af øens 2.000 varaner, der kan blive op til tre meter lange.

Komodo Island er også hjemsted for vilde dyr såsom hjorte, vildsvin og fugle (fx papegøjearten lille gultoppet kakadu, tallegallahøne og grøn isfugl). En Ranger vil guide dig og fortælle om flora og fauna på denne safari.

Der sejles derefter tilbage til Labuhan Bajo, hvor der serveres frokost ombord. Der er mulighed for at bade eller snorkle på “Pantai Merah” Pink Beach. Aftensmad og overnatning ombord på båden. (M,F,A)

Dag 3: Labuhan Bajo - Denpasar

Spejlgrotte og traditionelt marked

Efter morgenmad tager du på en lille sightseeingtur til “Batu Cermin” (spejlgrotten) og besøger det traditionalle marked, før du vender tilbage til lufthavnen for at nå flyet til Bali, Denpasar. (M)

Lidt om båden

Overnatningerne foregår i de fleste tilfælde på én af de to skonnerter “Nusa Tara” eller “Tarata”.
Begge skonnerter har tre til fire skibskahytter til to personer, alle med privat badeværelse med toilet og brus.

Nusa Tara og Tarata har soldæk og opholdslounge, og begge skibe er fuldt udstyrede med rednigsbåde- og veste, førstehjælpskasse, snorkeludstyr m.m.
Ombord serveres både indonesisk og europæsik mad.

Måltider: M – Morgenmad, F – Frokost, A – Aftensmad

Priser
Fra priser
DKK
Pris pr. person ved 2 personer i samme værelse
2.655,-
Pris pr. person ved 1 person
5.310,-
Inkluderet i prisen
Overnatninger på båden og måltider som beskrevet i programmet
Engelsktalende guide på turene
Transport Lufthavn-Havn-Lufthavn
Donationer
Ikke inkluderet i prisen
Indenrigsfly Denpasar-Labuhan Bajo // Labuhan Bajo-Denpasar (DPS-LBJ//LBJ-DPS)
Drikkevarer
Park Entré på USD17.00 pr pers. (betales lokalt)
Bemærkninger

Bemærk!:
Turen afgår kun, hvis der er minimum 3 deltagere.

Overnatningsteder
Antal
Komodo Island2
Din rejsekonsulent

Læs mere om Iben og se hvor i verden hun har rejst

Iben Thriege

Rejsekonsulent / Partner

Læs mere om Julie og se hvor i verden hun har rejst

Send en forespørgsel på rejsen

Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.