Bo blandt elefanter på Elephant Safari Park
Velkommen til et af de mest unikke resorts på Bali. I et område på 3,5 hektar ligger det prisbelønnede Elephant Safari Park, Taro. Dette resort giver en eksklusiv mulighed for at interagere, fodre, observere, lære og lege med de smukke sumatraelefanter, en af verdens mest sjældne og truede elefantarter.
Elephant Safari Park Lodge er for alle, lige fra elefantelskere, børn og familier samt for dem, der nyder fred og ro i smukke tropiske omgivelser. Resortet er også ideelt for par, der søger en unik og romantisk getaway i et af de mest spektakulære områder på Bali. Elephant Safari Park Lodge ligger 20 minutters kørsel nord for øens kulturelle og kunstneriske centrum Ubud og 75 minutter nord for Ngurah Rai-lufthavnen i den historiske landsby Taro.
Se alle vores rundrejser på Bali her.
Velkommen til en verden af elefanter
Efter tjek-in på resortet er der afsat tid til at nyde og opleve Elefant Safari Park. Der tilbydes dagligt fire Elefant Talent Shows af 15 minutter, og desuden er der i løbet af eftermiddagen tid til at besøge Elephant Museum & Galleri.
Først på aftenen tilbydes der chaufførservice til restauranten (mad og drikkevarer er ikke inkluderet).
NB! Pakken inkluderer en elefantsafari efter ankomst, det er dog DANexplores anbefaling og opfordring, at man ikke benytter tilbudet om at ride på elefanterne.
Elefantbadning og afslapning
Morgenmad vil blive serveret på Mammoths Head Bar & Lounge. Før- eller efter morgenmaden kan du opleve elefantbadning eller benytte nogle af faciltierne på Elephant Park såsom fitnessrum, internet eller bare ren afslapning på parkens pavillioner/lysthuse.
Klokken 12:00 tjekkes der ud, og du tager afsked med Elephant Safari Park. (M)
Måltider: M – Morgenmad
Pris pr. person ved 2 personer i samme værelse (Garden View)
2.395,-
Inkluderet i prisen
1 nat i Elephant Safari Lodge (i enkelt- eller dobbeltseng)
Parkentré til Elephant Safari Park, Museum & Galleri og Elephant Talent Show
Morgenmad på Mammoths Head Bar & Lounge
1 ridetur Elephant Safari Ride* samt adgang til fitnessrum
Formiddags- eller eftermiddagsoplevelse "Elephant Bathing & Petting"
Internetadgang på værelset
Ikke inkluderet i prisen
Transport til og fra Elephant Safari Park Lodge.
Bemærkninger
*NB! Det er dog DANexplores anbefaling og opfordring, at man ikke benytter tilbudet om at ride på elefanterne.

Læs mere om Iben og se hvor i verden hun har rejst

Iben Thriege
Som langt de fleste elsker jeg at rejse og opleve verden, og som mange andre synes jeg også det er dejligt at komme hjem og fortælle om mine oplevelser og dele mine ferieminder.
Igennem mit job hos DANexplore taler jeg dagligt med glade mennesker, som selvfølgelig har mange ønsker og planer for deres fremtidige rejse, men som også er lydhør overfor mine erfaringer og ideer.
Denne dialog og kontakt til kunderne er det jeg sætter allermest pris på ved at være i rejsebranchen. Jeg er meget opmærksom på, at vores gæster betaler mange penge for deres ferie, så derfor er det vigtigt for mig at ferien lever op til gæstens forventninger og bliver lige nøjagtig den drømmerejse de har drømt om.
Mit bedste rejsetip
Vær realistisk omkring den tid I har til rådighed. Der skal være tid til at fordøje indtrykkene undervejs og holde ferie. Det er de færreste af os der kan tillade sig at holde fri efter man kommer hjem fra drømmerejsen, så ferien skal også bruges til at slappe af….og holde ferie.
Min næste drømmerejse
Jeg besøgte Japan i februar måned i år, hvor jeg sammen med min familie var 3 dage i Tokyo og efterfølgende 7 dages på ski i Niseko.
Jeg har tabt mit hjerte til Japan. Jeg har slet ikke fået nok af Japan, og jeg håber derfor, at jeg inden længe kan besøge dette spændende land igen, og denne gang opleve den sydlige del af Japan omkring Osaka.
Mit bedste rejseminde
Det er næsten umuligt for mig at komme med et enkelt bedste rejseminde, men en måned i Australien med min familie op langs østkysten, solferie på Koh Samet og Koh Chang i Thailand, samt 3 uger rundt på frodige Bali, kunne være rigtig gode bud.
Jeg glæder mig til at kunne føje flere til listen - jeg bliver aldrig træt af at rejse.