Hop på denne tropiske rundrejse på fantastiske Bali. Du kommer rundt til de populære byer, herunder kulturelle Ubud, rolige Candidasa og hyggelige Sanur med børnevenlige strande.
Ubud – Candidasa – Sanur
Du ankommer til Ngurah Rai International Airport, hvor du bydes velkommen af en lokal guide, som kører dig til hotellet i Ubud.
Overnatning: Rama Phala Resort & Spa (Deluxe Room)
Dagene er til fri disposition. Du kan opleve Ubuds afslappede atmosfære, de mange spændende kulturelle tilbud og den enestående natur omkring de nærliggende landsbyer. Du har også mulighed for at tilkøbe vores mange udflugter fra byen såsom river rafting, elefantsafari m.fl. (M)
Overnatning: Rama Phala Resort & Spa (Deluxe Room)
Morgenmaden spises på hotellet og herefter går turen mod hotellet i Candidasa. Undervejs gøres stop i Klungkung, som var Balis politiske centrum i flere århundreder. Her kan du opleve det lille paladsområde og ikke mindst den smukt dekorerede flydende pavillon, der fungerede som domstol frem til midt i det 19. århundrede.
Herefter går turen videre gennem landskaber med grønne risterasser, inden du ankommer til Besakih templet, som er beliggende på skråningen af Mount Agung, Bali’s højeste vulkan. Besakih templet bliver kaldt for Bali’s “Moder tempel”, da det huser alle Hindu Balinesernes forfædres heligdomme. Templet er et kompleks af næsten 24 templer. Frokosten serveres på en lokal restaurant (drikkevarer på egen regning), inden turen går videre.
Landsbyen Sidemen er sidste stop på turen. Her kan du opleve en traditionel Balinesisk landsby, der er kendt for sine Songket væverier. Herefter fortsætter turen direkte til hotellet i Candidasa. (M/F)
Overnatning: Nirwwana Resort & Spa (Deluxe Garden View)
Dagene er til fri disposition. Candidasa er et afslappet sted på østsiden af Bali. Her er et godt udvalg af resorts langs stranden, og du kan nyde en skøn udsigt over det rolige hav. Her er restauranter og cafeer, hvor du kan nyde både lokale og internationale retter. Candidasa er en god base for at udforske østsiden af Bali eller bare læne dig tilbage og nyde det rolige tempo. (M)
Overnatning: Nirwwana Resort & Spa (Deluxe Garden View)
Efter morgenmaden bliver du hentet på dit hotel i Candidasa. Herefter fortsætter turen til hotellet i Sanur. Turens første stop er det historiske “vandpalads” Tirta Gangga, der er smukt anlagt mellem søer og damme i det store haveanlæg.
Herfra går turen sydpå med det første stop i Tenganan, en original Balinesiske by, og en højborg for gamle traditioner. Du vil se de lokale kvinder væve stof til de berømte farvestrålende ceremoniklæder, “kamben geringsing”, som ifølge de lokale beskytter mod ondskab.
Goa Lawah (flagermus grotten) er hjemsted for tusindvis af flagermus, og anses for at være hellig. Templet er omgivet af helligdomme ved indgangen. Derefter går turen videre til Kerta Gosa, eller Hall of Justice, som blev bygget i 1800-tallet i Klungkung. Det ligger smukt i en voldgrav og giver et udsøgt eksempel på Klungkung malerstilen og arkitekturen, som kan ses i loftet og vægmalerier. Det er muligt at spise frokost på en lokal restaurant tæt på Goa Gajah. Det sidste stop vil være i Celuk, centrum for udsøgt sølvarbejde. (M)
Overnatning: Swastika Bungalow (Standard Double)
Dagene er til fri disposition. Du kan for eksempel nyde godt af hotellets faciliteter eller Sanurs mange tilbud.
Sanur ligger i det sydøstlige hjørne af Bali og er en af øens mest populære feriebyer. Sanur er et meget afslappet og fredeligt rejsemål, og er ikke kun en badestrand, men en landsby med templer, skoler, forretninger og et godt lokalt liv. Området har udviklet sig meget over de seneste 20 år, og har i dag et godt udbud af forskellige hoteller, restauranter, butikker og aktiviteter ved stranden. Stranden er fem kilometer lang, lavvandet og beskyttet af et rev, der reducerer bølgerne, hvilket gør Sanur til et oplagt valg for børnefamilier.
Tempoet er stille og roligt, og her er rig mulighed for at prøve de mange kulinariske specialiteter. Du vil opleve et rejsemål med en god blanding af turister og lokale balinesere. Hvis du vil se mere end Sanur, er der gode muligheder for udflugter og aktiviteter omkring Sanur. (M)
Overnatning: Swastika Bungalow (Standard Double)
Tid til afrejse. Du kører fra hotellet til lufthavnen, hvor turen går tilbage til Danmark med mange gode minder i bagagen. (M)
Måltider: M – Morgenmad
Ubud | 4 |
Candidasa | 4 |
Sanur | 4 |
Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.