Denne udflugt tager dig til Changuu Island, som i daglig tale kaldes Prison Island. Her lever der en stor koloni af kæmpe landskildpadder.
Du sejler fra Zanzibar til Prison Island, og efter 30 minutters sejlads ankommer du til øen. Øen er et populært udflugtsmål, og er kendt for sin historie, natur og dyreliv.
Navnet, Prison Island, fortæller historien om, at øen tilbage i 1860’erne blev brugt som fængsel for rebelske slaver, der senere skulle sælges på Zanzibars slavemarked i Stone Town. I 1890’erne blev øen dog solgt, og opførselen af et fængsel startede. Bygningerne kom aldrig i brug som fængsel. I stedet blev bygningerne brugt til folk, der skulle i karantæne med gul feber.
Bygningerne er aldrig blevet vedligeholdt, så i dag er det kun ruinerne, der står tilbage, men ruinerne huser øens faste beboere, landskildpadderne. De opholder sig i ruinerne, når de har brug for læ. Landskildpadderne er enorme og kan veje helt op til 200 kilo, og ofte lever de i mere end 100 år. Skildpadderne har tidligere været en truet dyreart, men i dag lever de under beskyttede forhold, og kolonien på Prison Island rummer en stor bestand.
Øen lokker desuden med hvide strande, hvor du kan svømme, snorkle og solbade.
Turen afgår fra Stonetown. Ved afhentning fra andre steder på Zanzibar vil der være tillæg.
Udfyld formularen og få et uforpligtende tilbud på din rejseforsikring fra en af vores rejsekonsulenter.
Vi glæder os til at hjælpe dig.