Send rejseforespørgsel

Arusha, Lake Manyara, Serengeti og Ngorongoro

Længde: 8 dage / 7 nætter  •  Priser fra kr. 8.720,-

Oplev løver, flamingoer, flodheste og mange andre dyr på denne safari

Oplev det bedste af Tanzania. Turen starter og slutter i Arusha og går undervejs til Lake Manyara, Serengeti og sidst, men ikke mindst, Ngorongoro krateret. På denne safari kommer du til at opleve et rigt dyreliv. Der er naturligvis ingen garanti for, hvilke dyr du oplever. Men der er gode chancer for at opleve ‘The Big Five’, som er løve, elefant, næsehorn, leopard og bøffel. Desuden kan du få et glimt af flamingoer, flodheste og zebraer.
Rejsen
Dag-til-dag
Kort
Din rejsekonsulent
Rejsen
Længde på tur:
8 dage/7 nætter
Start:
Kilimanjaro
Højdepunkter:

Arusha – Lake Manyara – Serengeti – Ngorongoro

Slut:
Arusha
Priser fra:
DKK 8.720,-
Dag-til-dag
Dag 1: Afrejse Danmark til Kilimanjaro

Velkommen til Tanzania!

Der er afrejse fra Danmark tidligt om morgenen. Ved ankomst til Kilimanjaro bliver du afhentet i lufthavnen og kørt ind til dit hotel i Arusha, hvor du bor to nætter. 
Resten af dagen er fri til at slappe af ovenpå rejsen.

Overnatning: Mc. Ellys Hotel.

Dag 2: Dag i Arusha

Sightseeing i Arusha

I dag er der tid til at gå en tur i byen. Arusha er beliggende i det nordlige Tanzania, og ligger ved foden af bjerget Mount Meru, i smukke frodige omgivelser. Byen er en af Tanzanias hurtigst voksende byer, der betegnes som Tanzanias safari-hovedstad og et vigtigt turistcentrum. Her er et behageligt klima året rundt, og omgivelserne er frodige med majs-, hvede- og kaffe- plantager.

Overnatning: Mc. Ellys Hotel. (M)

Dag 3: Arusha - Lake Manyara

Velkommen til en af Tanzanias bedst bevarede hemmeligheder

Afgang fra Arusha og en kort køretur til Lake Manyara National Park. Du stopper i campen og spiser frokost, før der fortsættes til parken og eftermiddagens safaritur. Lake Manyara National Park er en af Tanzanias bedst bevarede hemmeligheder. Et fantastisk beskyttet område med græsmarker, skove og den dominerende røde skråning mod vest, der er en fantastisk flot kulisse bag søen.

Flamingoer, løver der klatrer i træer og flodheste

Naturen her er ekstrem dramatisk, og mere end 380 fuglearter er registeret i parken. Deriblandt flamingoer, der samles omkring søen. Nationalparkens virkelig specialitet er dog løverne, der, af uforklarlige årsager, klatrer i træer. Til tider sover de endda på grenene højt over jorden. Denne opførsel er dybt ualmindelig og ses praktisk talt ingen andre steder i Afrika. Lake Manyara er desuden et godt sted at opleve flodheste.

Sidst på eftermiddagen vender du tilbage til campen/lodgen, hvor der er middag og overnatning. (M+F+A)

Dag 4: Lake Manyara - Serengeti

De endeløse sletter

Straks efter morgenmaden er der afgang mod Serengeti. En køretur på cirka tre timer. Der er picnicfrokost undervejs, og derefter fortsætter du direkte ud på eftermiddagens safaritur i Serengeti. Serengeti kaldes, af masai-nomaderne, for “De endeløse sletter”, og det er en meget rammende titel for den 14.763 km2 store savanne, der vrimler med vilde dyr.

Et af naturens helt store dramaer

På det enorme område bor over tre millioner pattedyr, og omkring to millioner af dem trækker hvert år i store flokke mod nord over Mara floden og videre til Masai Mara for at finde grønne græsgange.
 Med så mange byttedyr samlet på ét sted, bliver dyreflokkene tæt forfulgt af mange sultne rovdyr. Resultatet er et af naturens helt store dramaer, og antallet af dyr er imponerende.

Oplev ‘The Big Five’

Det samme er landskaberne i Serengeti, der primært består af savanne med de karakteristiske akacietræer, tørre græsområder, skovklædt højland og blandet skov. Området huser et stort antal dyr og fugle, og chancerne for at se både de “fem store” og mange af de andre ikoniske vilde dyr er i høj grad til stede.

Sidst på dagen ankommer du til Seronera camp/lodge for natten, hvor middagen serveres. (M+F+A)

Dag 5: Serengeti

Forbered dig på en overvældende oplevelse

Straks efter morgenmaden kører du ud på en spændende heldags safaritur i Serengeti. Du holder pause midt på dagen og spiser en picnicfrokost, men ellers er dagen dedikeret til områdets mange vilde dyr. Hvor guiderne tager dig hen afhænger af sæsonen og dyrenes vandring, men Serengeti er en overvældende oplevelse på alle tidspunkter af året.

Du vender tilbage til campen/lodgen til middag og overnatning. (M+F+A)

Dag 6: Serengeti - Ngorongoro

Morgensafari og afgang til Ngorongoro National Park

Dagen starter med endnu en morgensafari, hvorefter du vender tilbage til campen/lodgen for at spise frokost. Efter frokost er der afgang til Ngorongoro National Park, hvor du indlogeres på Simpa camp/lodge.

Middag og overnatning i campen/lodgen. (M+F+A)

Dag 7: Ngorongoro - Arusha

Nationalparken der en gang var en vulkan

Morgenmaden spises meget tidligt, så du kan være nede i Ngorongoro krateret i de tidlige morgentimer, når dyrene er mest aktive. Inde i parken kører du gennem den smukke skov og op ad de disede bjergsider til kanten af krateret. Her begynder den stejle nedkørsel i Ngorongoro krateret. Ngorongoro var engang en ung vulkan, indtil den styrtede sammen for omkring to millioner år siden og dannede en perfekt caldera på cirka 20 kilometer i diameter.

Oplev en enorm koncentration af dyr i krateret

Det enorme ‘hul’ er en kilometer dyb, og i bunden af dette græsser en mangfoldighed af dyr på en grøn slette omringet af vulkanens eroderede bjergsider.

Koncentrationen af dyr i Ngorongoro krateret overgår de fleste andre steder i Afrika, og chancerne for at komme tæt på Afrikas mest berømte dyrearter er i høj grad til stede.

Løver, leoparder, næsehorn og flodheste

Løver, leoparder, næsehorn, flodheste, gazeller, eland-antiloper, hyæner, vandbukke og bøfler lever alle her, og de har selskab af et væld af andre dyrearter. Dette er safari i absolut verdensklasse, og du bruger det meste af dagen på at udforske krateret med et frokoststop undervejs. Først cirka klokken 15.30 er der afgang tilbage mod Arusha, hvor du bor en nat.

Overnatning: Mc. Ellys Hotel. (M+F)

Dag 8: Arusha til lufthavnen

God hjemrejse!

Efter morgenmaden checker du ud fra hotellet. Nyd eventuelt de sidste timer inden du afhentes og køres til lufthavnen. Her begynder hjemrejsen mod Danmark. (M)

M: Morgenmad, F: Frokost, A: Aftensmad

Kort
Din rejsekonsulent

Læs mere om Jens og se hvor i verden han har rejst

Jens Lind

Rejsekonsulent

Læs mere om Rasmus og se hvor i verden han har rejst

Rasmus Nicolaisen

Bureauchef / Partner

Send en forespørgsel på rejsen

Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.