Få et tilbud på din rejse

Lake Manyara, Serengeti, Ngorongoro og Zanzibar

Længde: 15 dage / 13 nætter  •  Priser fra kr. 17.720,-

Tanzania og Zanzibar: Få safarioplevelser og tropisk badeferie

Oplev både Tanzania og Zanzibar på denne rundrejse. Rejsen kombinerer store safarioplevelser med eksotisk badeferie. Ved Lake Manyara, Serengeti og Ngorongoro venter et stort safarieventyr. Når du har set både elefanter, løver og giraffer, rejser du videre til Zanzibar, hvor du har en tropisk badeferie i vente.

Så på denne rundrejse får du kombineret eventyr og afslapning på én og samme ferie.

Rejsen
Dag-til-dag
Priser
Kort
Din rejsekonsulent
Rejsen
Længde på tur:
15 dage/13 nætter
Start:
Kilimanjaro
Højdepunkter:

Arusha – Lake Manyara – Lake Manyara – Ngorongoro – Zanzibar

Slut:
Zanzibar
Priser fra:
DKK 17.720,-
Dag-til-dag
Dag 1: Afrejse Danmark og ankomst Tanzania

Velkommen til Tanzania!

Ved ankomst til Kilimanjaro bliver du afhentet i lufthavnen og kørt ind til dit hotel i Arusha, hvor du bor to nætter.
 Resten af dagen er fri til at slappe af ovenpå rejsen.

Overnatning: Mc. Ellys Hotel.

Dag 2: Dag i Arusha

Gå på opdagelse i Arusha

I dag er der tid til at gå en tur i byen. Arusha er beliggende i det nordlige Tanzania ved foden af bjerget, Mount Meru, i smukke frodige omgivelser. Byen er en af Tanzanias hurtigst voksende byer, der betegnes som Tanzanias safari-hovedstad. Her er et behageligt klima året rundt, og omgivelserne er frodige med majs-, hvede- og kaffe- plantager.

(M)
Overnatning: Mc. Ellys Hotel.

Dag 3: Arusha - Lake Manyara

I dag er der afgang fra Arusha og en kort køretur til Lake Manyara National Park. Du stopper i campen og spiser frokost, før der fortsættes til parken og eftermiddagens safaritur. Lake Manyara National Park er en af Tanzanias bedst bevarede hemmeligheder.

Dramatisk natur med mere end 380 fuglearter

Du er havnet i et fantastisk beskyttet område med græsmarker, skove og den dominerende røde skråning mod vest, der er en fantastisk flot kulisse bag søen. Naturen her er ekstrem dramatisk, og mere end 380 fuglearter er registeret i parken. Deriblandt flamingoer der samles omkring søen.

Løver der klatrer i træer og flodheste

Nationalparkens helt særlige oplevelse er dog løverne, der, af uforklarlige årsager, klatrer i træer. Til tider sover de endda på grenene højt over jorden. Denne opførsel er dybt ualmindelig og ses praktisk talt ingen andre steder i Afrika. Lake Manyara er desuden et godt sted at opleve flodheste. Sidst på eftermiddagen vender du tilbage til campen/lodgen, hvor der er middag og overnatning.

(M+F+A)

Dag 4: Lake Manyara - Serengeti

Straks efter morgenmaden er der afgang mod Serengeti. En køretur på cirka tre timer. Der er picnicfrokost undervejs, og derefter fortsætter du direkte ud på eftermiddagens safaritur i Serengeti. Serengeti kaldes, af masai-nomaderne, for “De endeløse sletter”, og det er en meget rammende titel for den 14.763 kvadratkilometer store savanne, der vrimler med vilde dyr.

Over tre millioner pattedyr lever på sletten

På det enorme område bor over tre millioner pattedyr, og omkring to millioner af dem trækker hvert år i store flokke mod nord over Mara floden og videre til Masai Mara for at finde grønne græsgange.
 Med så mange byttedyr samlet på ét sted, bliver dyreflokkene tæt forfulgt af mange sultne rovdyr. Resultatet er et af naturens helt store dramaer, og antallet af dyr er imponerende.

Oplev ‘The Big five’

Det samme er landskaberne i Serengeti, der primært består af savanne med de karakteristiske akacietræer, tørre græsområder, skovklædt højland og blandet skov. Området huser et stort antal dyr og fugle, og chancerne for at se både de “fem store” og mange af de andre ikoniske vilde dyr er i høj grad til stede. Sidst på dagen ankommer du til Seronera camp/lodge for natten, hvor middagen serveres.

(M+F+A)

Dag 5: Serengeti

Guidet safari i Serengeti

Straks efter morgenmaden kører du ud på en spændende heldags safaritur i Serengeti. Du holder pause midt på dagen og spiser en picnicfrokost, men ellers er dagen dedikeret til områdets mange vilde dyr.

Hvor guiderne tager dig hen afhænger af sæsonen og dyrenes vandring, men Serengeti er en overvældende oplevelse på alle tidspunkter af året. Du vender tilbage til campen/lodgen til middag og overnatning.

(M+F+A)

Dag 6: Serengeti - Ngorongoro

Morgensafari og afgang til Ngorongoro National Park

Dagen starter med endnu en morgensafari, hvorefter du vender tilbage til campen/lodgen for at spise frokost. Efter frokost er der afgang til Ngorongoro National Park, hvor du indlogeres på Simpa camp/lodge. Middag og overnatning i campen/lodgen.

(M+F+A)

Dag 7: Ngorongoro - Arusha

Safari i morgentimerne hvor dyrene er aktive

Morgenmaden spises meget tidligt, så du kan være nede i Ngorongoro krateret i de tidlige morgentimer, når dyrene er mest aktive. Inde i parken kører du gennem den smukke skov og op ad de disede bjergsider til kanten af krateret. Her begynder den stejle nedkørsel i Ngorongoro krateret.

Sammenstyrtet vulkan

Ngorongoro var engang en ung vulkan, indtil den styrtede sammen for omkring to millioner år siden og dannede en perfekt caldera på cirka 20 km i diameter. Det enorme ‘hul’ er en kilometer dyb, og i bunden af dette græsser en mangfoldighed af dyr på en grøn slette omringet af vulkanens eroderede bjergsider.

Løver, leoparder, næsehorn og flodheste

Koncentrationen af dyr i Ngorongoro krateret overgår de fleste andre steder i Afrika, og chancerne for at komme tæt på Afrikas mest berømte dyrearter er i høj grad til stede. Løver, leoparder, næsehorn, flodheste, gazeller, antiloper, hyæner, vandbukke og bøfler lever alle her, og de har selskab af et væld af andre dyrearter. Dette er safari i absolut verdensklasse, og du bruger det meste af dagen på at udforske krateret med et frokoststop undervejs.

Der afgang tilbage mod Arusha omkring klokken 15.30, hvor du bor en nat. (M+F)

Overnatning: Mc. Ellys Hotel.

Dag 8-9: Fra Arusha til Zanzibar

Velkommen ombord på dit fly til Zanzibar

Du hentes på hotellet fra morgenstunden køres til lufthavnen, hvor flyet til Zanzibar venter. Ved ankomst på Zanzibar køres du til dit hotel i Stone Town, hvor du bor to nætter.

Oplev Stonetowns historiske gader

I byen Stonetown oplever du de eksotiske, gamle gader, hvor du stadig fornemmer den levende historie. Tempoet i byen er afslappet, og nogle steder kan det næsten føles som om tiden står stille.

Overnatning: Clove Hotel. (M)

Dag 10-13: Zanzibar

Velkommen til dit hotel ved stranden

Efter morgenmad afhentes du på hotellet og bliver kørt til dit næste hotel ved stranden. Brug resten af dagen på afslapning eller gå på opdagelse i de eksotiske omgivelser.

Strandliv, snorkling og afslapning

De følgende dage er frie til at nyde de lækre sandstrande ved Zanzibar. Trænger du til en pause fra strandlivet, kan hotellet arrangere dykker- og snorkelture, massage og spa-behandlinger. Hvordan du bruger tiden i dette paradis er helt op til dig.

Overnatning: Sunset Bungalows (M)

Dag 14: Afrejse Zanzibar

Ude godt – hjemme bedst

Efter morgenmaden checker du ud fra hotellet. Nyd eventuelt de sidste timer på stranden, inden du afhentes og køres til lufthavnen. Her begynder hjemrejsen mod Danmark. (M)

 

Dag 15: Hjemkomst Danmark

Hjemme igen efter en natflyvning hjem

Priser
Fra priser
DKK
2 personer i samme lodge/telt (lavsæson)
18.570,-
4 personer i samme lodge/telt (lavsæson)
17.720,-
Inkluderet i prisen
Flyrejse Danmark - Tanzania/Zanzibar t/r, inkl. gældende skatter og afgifter
Indenrigsflyvning, inkl. gældende skatter og afgifter
Transfer
Alle nævnte måltider
3 nætter på Mc. Ellys Hotel
Safari (Lake Manyara, Serengeti, Ngorongoro) 5 dage / 4 nætter med måltider
2 nætter i Stonetown på Zanzibar - Clove Hotel
4 nætter på Zanzibar - Sunset Bungalow
Ikke inkluderet i prisen
Afbestillings- og rejseforsikring
Visum til Tanzania
Drikkepenge
Bemærkninger

Prisbemærkninger

Priserne er fra-priser (pris pr. person).
Ovenstående priser er lavsæsonpriser.
Rabat til børn i alderen 0 – 17 år. Spørg efter pris.
Der pålægges et pristillæg i perioden i og omkring påsken, jul og nytår. Spørg DANexplore.

Husk at medbringe

Sovepose, solhat, solcreme, insektspray, varm fleecetrøje, lommelygte, kamera, kikkert og drikkevand.

Kort
Din rejsekonsulent

Læs mere om Jens og se hvor i verden han har rejst

Jens Lind

Rejsekonsulent

Læs mere om Rasmus og se hvor i verden han har rejst

Rasmus Nicolaisen

Bureauchef / Partner

Send en forespørgsel på rejsen

Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.