Serengeti Serena Safari Lodge: Ideel indkvartering hvis du vil opleve ‘Den Store Vandring’
Lodge beliggende centralt i Serengeti National Park, hvor både The Big Five og den store migration kan opleves.
Placeret mellem træerne på en højderyg centralt i Serengeti National Park, finder du Serena Serengeti Safari Lodge. Lodgen støder op til den vestlige korridor, som følger Grumeti River og er derfor det ideelle sted at opleve den store vandring – på den rette årstid vel at mærke.
Bo i rundhus med to værelser, balkon/terrasse og badeværelse
Indkvarteringen sker i charmerende afrikanske ”rundhuse”, som ligger placeret mellem træerne på lodgens område. Hytterne består af to værelser – et i underetagen og et i overetagen. Hvert værelse har egen indgang og er indrettet med privat balkon/terrasse, rummelig soveværelse med håndskåret møbler samt badeværelse.
Lodgen har både en restaurant og en bar samt en spa, der tilbyder et udvalg af massage og behandlinger. Fra den udendørs pool er der en fin udsigt udover Serengetis savanne.
Udover daglige safariture, er det muligt at tilkøbe guidet safari til fods og luftballon ture.
Bemærkninger
Bestil din næste safarirejse til Tanzania hos DANexplore og bo på Serengeti Serena Safari Lodge.
Ekstra information
Internet i fællesområder
Ja

Læs mere om Jens og se hvor i verden han har rejst

Jens Lind
Jeg sætter en stor ære i at være med til at realisere de mange rejsedrømme, som vores kunder går med. Det er altid spændende at være med fra start til slut, og stå med en færdig rejse som man til slut ville ønske, at man kunne få lov at tage med på. Jeg ser mit arbejde som en stor inspirationskilde til mine egne rejsedrømme, og morgendagen ligner sjældent den forgående, hvilket gør dette fag helt unikt.
Mit bedste rejsetip
Sørg altid for at være godt forberedt inden rejsen. Få lagt en plan fra start, som selvfølgelig kun er vejledende, da eventyret jo oftest begynder der, hvor vejen deler sig. Ved at lægge en vejledende plan på forhånd, er der mere tid til at nyde de mange oplevelser, rejsen bærer med sig.
Min næste drømmerejse
1# Endnu en tur i skulderdybt puddersne på Hokkaido halvøen i Japan, masser af sake, sushi og kobekød
2# Gå i Darwins fodspor og tage på eventyr ved Galapagos øerne i Equador
Mit bedste rejseminde
Et uforglemmeligt eventyr til Tanzania med 6 dages safari på Serengeti sletten i telt, blandt vilde dyr og under åben himmel. Vi fik set The Big Five op til flere gange, og mødt et ungt par fra New Zealand som vi stadig har kontakt med. Turen rundede vi af med 6 nætter på den tilstødende paradis ø Zanzibar.

Læs mere om Rasmus og se hvor i verden han har rejst

Rasmus Nicolaisen
I snart 20 år har jeg været beskæftiget i rejsebranchen og nyder fortsat at dele ud af min viden og rejseerfaring til at sammensætte lige netop den rejse, som passer til dig. Igennem egne rejser og mit professionelle virke i rejsebranchen har jeg en stor viden om og masser af oplevelser fra både lande og forskellige rejsetyper.
Mit bedste rejsetip
Planlæg i god tid, så dine ønsker opfyldes bedst muligt, og vær realistisk i forhold til afstande, oplevelser og rejsens længde, så du både har tid til at opleve og nyde.
Min næste drømmerejse
Orangutanger, jungle… Borneo har været på tegnebrættet i meget lang tid, men nu skal det være. Jeg glæder mig til at opleve denne del af Malaysia med masser af unikt dyreliv, jungle, kultur og asiatisk mad.
Mit bedste rejseminde
Frihed, tiden, hygge og samvær med familien og de uanede muligheder rundt om hjørnet kendetegner mine mange minder og oplevelser i camper i bl.a. Australien, USA og Canada.
At køre ud af de støvede og uendelige røde landeveje i Vestaustralien, hvor der virkelig er tid til at lade tiden flyve og fordøje oplevelserne.
En helt anden oplevelse er Alaskas barske natur med oplevelser som helikopterlanding på gletchere, propelfly over det storslåede Denali, elge, bjørne og hvaler.