På denne Cheetah Safari i Kenya oplever du noget af det bedste dyreliv, som Kenya har at byde på. Der er for eksempel gode muligheder for at se “The Big Five”, som dækker over de 5 dyr, der tidligere var de farligste for storvildtjægerne at nedlægge. I dag dækker begrebet over de 5 dyr, som de fleste drømmer om at se på en safari: løve, leopard, elefant, næsehorn og bøffel.
Denne safari tager dig blandt andet til Samburu National Reserve, hvor du bor med udsigt til Ewaso Nyiro River. Her søger de vilde dyr hen for at drikke vand, hvilket betyder, at du også får safarioplevelser, når du opholder dig i campens trygge rammer. Desuden er Ewaso Nyiro River hjemsted for både krokodiller og flodheste. Samburus golde landskaber giver gode livsbetingelser for en række dyr, som du ikke finder i Kenyas mere besøgte nationalparker. Deriblandt oryx antelopen, den langhalsede girafgazelle, Grevys zebraen, net-giraffen og somalistrudsen.
Du kan også glæde dig til safarioplevelser i Masai Mara, som nok er Kenya mest berømte nationalpark. Masai Mara har et yderst varieret og mangfoldigt dyreliv, et stort antal rovdyr og huser desuden “The Big Five.”
Desuden lægger Masai Mara årligt arealer til et helt specielt naturfænomen, nemlig “gnuernes vandring”, hvor op mod 1,5 millioner gnuer i følgeskab af et stort antal Thompsons gazeller og zebraer krydser savannen på deres årlige vandring, med rovdyrene lige i hælene. Vandringen finder sted i mellem juni og oktober.
I dag-til-dag beskrivelsen kan du læse mere om, hvilke oplevelser du kan se frem til på denne safari.
Bestil et tilbud på din safari her
Nairobi – Samburu – Mount Kenya – Lake Naivasha – Masai Mara
Turen går nu mod Kenya.
Ved ankomsten i Nairobi bliver du kørt til en Safari Lounge, hvor du lige kan friske dig op efter rejsen med et bad og evt. tøjskift. Herefter går turen mod Aberdare og efter ca. 4 timer er du fremme og frokosten serveres.
Om eftermiddagen er det muligt at deltage på en vandretur med en lokal naturguide – gennemføres kun hvis vejret tillader det!
Efter morgenmaden går turen mod Samburu i det nordlige Kenya. Efter ca. 4 timer i bil ankommer du til din camp i Samburu, hvor frokosten serveres.
Lodgen ligger med udsigt til floden, Ewaso Nyiro River, hvor de vilde dyr søger til for at drikke, så safarioplevelsen foregår altså også, når du opholder dig i campens trygge rammer. Desuden er Ewaso Nyiro River også hjemsted for både krokodiller og flodheste.
Efter frokosten venter turens første game drive safari.
Dagen byder på game drive safari i Samburus tørre landskaber, både først og sidst på dagen. Reservatet domineres af en regnfattig savanne og stenede krat, der dog brydes af akacietræer og Doum palmer langs floden.
Samburus golde landskaber giver livsbetingelser for en række dyr, som du ikke finder i Kenyas mere besøgte nationalparker. Deriblandt oryx antelopen, den langhalsede girafgazelle, Grevys zebraen, net-giraffen og somalistrudsen.
Men Samburu er også hjemsted for mere velkendte afrikanske dyr, såsom leoparder, løver og geparder, som alle har gode jagtbetingelser i de åbne landskaber. Det samme har reservatets mange rovfugle.
Først på dagen går turen atter mod syd, hvor Mt. Kenya venter efter ca. 4 timers kørsel. Lodgen, hvor der skal overnattes, ligger placeret i næsten 2.200 meters højde på Mt. Kenyas skråninger.
Om eftermiddagen kan du nyde udsigten og områdes vilde dyr oppe fra lodgen, eller du kan deltage i en vandretur med en lokal safariguide, som kun gennemføres såfremt vejret tillader det.
Når mørket falder på oplyses vandhullet foran lodgen, og fra altanen kan du på tryg afstand observere de nataktive vilde dyr.
Dages køretur går via Lake Nakuru til Lake Naivasha.
Turen går først gennem Great Rift Valley til søen med de mange flamingoer, Lake Nakuru, hvor der spises frokost inden eftermiddagens game drive safari. Hold godt øje efter næsehorn undervejs. Området er et af de allerbedste steder at spotte de truede dyr.
Efterfølgende går turen det sidste stykke til overnatningsstedet ved Lake Naivasha, hvor middagen serveres. Lake Naivasha søen ligger helt tæt på lodgen, så der er rig mulighed for at opleve de mange dyr, der kommer til for at drikke vand. I søen holder et større antal flodheste til og de kan ses (og høres), når du opholder dig i lodgen.
Efter morgenmaden og inden afgang, er det muligt at tilkøbe en kort sejltur på Lake Naivasha (betales lokalt). Efterfølgende går turen til Masai Mara og turens længste køretur på ca. 5½ time venter forude.
Masai Mara er kendt for sit varierede og mangfoldige dyreliv, et stort antal rovdyr og for at huse “The Big Five” – som er løver, elefanter, næsehorn, bøfler og leoparder.
Desuden lægger Masai Mara årligt arealer til et helt specielt naturfænomen, nemlig the Great Migration, hvor op mod 1,5 millioner gnuer i følgeskab af et stort antal Thompsons gazeller og zebraer, i perioden fra juli til oktober krydser savannen på deres årlige vandring, med rovdyrene lige i hælene. Den årlige migration forbindes oftest med Serengeti i Tanzania, men krydser altså også Masai Mara.
Eftermiddagen byder på en game drive safari i en af Afrikas absolut bedste vildtreservater.
Tidlig start på dagen med endnu en game drive safari inden morgenmaden. Alternativt kan du, mod tillægspris, tage på en enestående ballonsafari, hvor du oplever savannen og dyrene oppefra, når ballonen lydløst bevæger sig hen over Masai Mara, mens solen står op.
Middagstimerne og frokosten nydes i lodgen, inden eftermiddagen byder på turens sidste game drive safari.
Når morgenmaden er spist går turen atter tilbage til Nairobi, hvor det hele startede en uge tidligere. Køreturen tager ca. 5 timer.
Sidst på dagen går turen atter retur mod Danmark.
Hjemme igen efter en nat på flyet.
*GRUPPE: Du deltager som del af en gruppe med andre/fremmede rejsende.
* PRIVAT: Mod tillæg bliver afgangen eksklusiv/privat.
Prisbemærkninger:
Ovenstående priser er lavsæsonpriser og fra-priser!
Husk at medbringe:
Solhat, solcreme, insektspray, kamera og kikkert.
Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.