Få et tilbud på din rejse

Rejseforespørgsel Slidein

Rejseforespørgsel Slidein

Tilmeld nyhedsbrev

Amboseli, Tsavo West & Taita Hills

Længde: 5 dage / 4 nætter  •  Priser fra kr. 8.775,-

Kom på safari i tre forskellige vildtreservater

På denne safari besøger du tre vildtreservater, der alle byder på et spændende dyreliv. Du kan blandt andet være heldig at få billeder af The Big Five, som er løve, leopard, bøffel, næsehorn og elefant. I Taita Hills kan du desuden, med lidt held, få et glimt af den sjældne Taita Hills.

Rejsen
Dag-til-dag
Priser
Kort
Din rejsekonsulent
Rejsen
Længde på tur:
5 dage/4 nætter
Start:
Nairobi
Højdepunkter:

Nairobi – Amboseli National Park – Tsavo West – Mombasa

Slut:
Mombasa
Priser fra:
DKK 8.775,-
Dag-til-dag
Dag 1: Nairobi - Amboseli

Dine safarioplevelser starter i Amboseli

Afgang fra Nairobi fra morgenstunden med kurs mod grænsen til Tanzania. Fra grænsebyen Namanga drejer du mod øst gennem et spændende område med små landsbyer og nomadiske Maasai folk. Dagens mål er Amboseli National Park, hvor du indlogeres.

Blandt de smukkeste nationalparker i Østafrika

Efter frokost er det tid at se nærmere på de fantastiske omgivelser, og du har hele eftermiddagen til at udforske parken. Navnet betyder egentlig “et saltfyldt og støvet sted”, men lige bortset fra midt i tørtiden holder dette ikke stik.

Tværtimod er Amboseli blandt de smukkeste nationalparker i Østafrika. Naturen er frodig og dyrelivet er rigt. Med held oplever du måske et par af parkens løver, eller en gepard der sprinter gennem de åbne landskaber.

Dag 2: Amboseli - Tsavo West

Elefanter der vandrer ved foden af Kilimanjaro

Dagen starter tidligt, så du har mulighed for at opleve det absolutte højdepunkt i Amboseli, den formidable udsigt mod Kilimanjaro, hvis sneklædte tinde hæver sig mod den høje, blå himmel. Blandt de mest ikoniske billeder fra Afrika er flokke af elefanter, der vandrer for foden af Kilimanjaro. Disse fotos er som regel taget netop her, men ofte indhylles bjerget i skyer op ad formiddagen, så det er vigtigt at få en tidlig start.

Safari der tager dig til Tsavo

Tilbage i lejren serveres morgenmaden, hvorefter du begiver dig ud på en længere safaritur gennem den østlige del af Amboseli mod Tsavo. Der gøres stop undervejs for at nyde udsigten over den fantastiske Shaitani lavastrøm, før du ankommer til din camp/lodge for natten, hvor middagen serveres.

Dag 3: Tsavo West

Velkommen til Tsavo

Hele dagen er dedikeret til denne enorme nationalpark. Tsavo er opdelt i to dele, der adskilles af jernbanen og landevejen mellem Nairobi og Mombasa. To hanløver blev berygtede under opførelsen af jernbanen. Rygterne siger, at de to løver skal have dræbt op til 140 indiske jernbanearbejdere på bare ét år, før en storvildtsjæger fik ram på dem.

Vulkanske klipper, sumpe og åbne vidder

Landskaberne i Tsavo West er enormt varieret. Fra vulkanske klipper og sumpe til store åbne vidder, hvor dyrene samles omkring vandhullerne.

The Big Five, giraffer, zebraer og mange flere dyr i vente

Dyrelivet er lige så varieret, og der er mulighed for at opleve både “The Big Five” samt giraffer, zebraer, sjakaler, hyæner, geparder, gazeller, impalaer, eland-antiloper og over 500 forskellige fuglearter.

Din rutinerede guide lægger dagens ruteplan

Hvor i parken, guiden fører dig hen, afhænger af tidspunktet på året. Måske lægges vejen forbi Mzima Springs, hvor flodheste og krokodiller som regel holder til. En anden mulighed er næsehornsreservat Ngulia, hvor 50 sorte næsehorn bor godt beskyttet i et stort indhegnet område.

Sidst på dagen går turen tilbage til campen/lodgen, hvor en velfortjent middag venter.

Dag 4: Tsavo West - Taita Hills

Oplev savannens mange morgenritualer

I de tidligste morgentimer ruller du atter ud i den vilde afrikanske natur på en morgensafari. Dyrene er særligt aktive på denne tid af døgnet. Temperaturerne er lavere, og nattens rovdyr er i gang med at fortære deres bytte.

Nogle dyr går til ro, mens andre dyr langsomt vågner til endnu en dag.

Safari tur der tager dig til Taita Hills

Efter safarituren er der afgang mod Taita Hills med madpakkestop undervejs. Turen til Taita Hills er i sig selv en safaritur, så pak ikke kikkerten for langt væk.

Ved ankomsten til lodgen indlogeres du, hvorefter middagen serveres.

Dag 5: Taita Hills - Mombasa

Den sjældne Taita-falk

Denne morgen venter turens sidste safaritur. Taita Hill er stort privatejet område, der beskytter en bred vifte af afrikanske savannedyr. Deriblandt løve, leopard og elefant. Men områdets virkelige specialitet er den meget sjældne Taita-falk, der blandt andet ses afbilledet med hieroglyffer fra Det Gamle Egypten.

Afgang til Mombasa

Efter en spændende morgen, vender du tilbage til lodgen, hvor du spiser morgenmad og tjekker ud. Turen ud af reservatet er i sig selv en lille safari-kørsel, indtil du sætter kurs mod Mombasa på Kenyas kyst. Der gøres holdt på vejen for at spise den medbragte frokost.

Velkommen til Mombasa

Ved ankomsten til Mombasa sidst på eftermiddagen kan du vælge mellem at blive sat af i Mombasa city eller ved et hotel på North- eller South Beach.

Ved lodge safari benytter vi Serena Amboseli lodge, Serena Kilaguni Lodge & Sarova Taita Hills.

Priser
Fra priser
DKK
Ved 2 personer i samme camp
12.310,-
Ved 4 personer i samme camp
8.775,-
Ved 2 personer i samme lodge
13.210,-
Ved 4 personer i samme lodge
9.985,-
Inkluderet i prisen
Transport fra Nairobi til Mombasa
Parkfee
Måltider på safariturene
Indkvartering
Chauffør/guide
Ikke inkluderet i prisen
Flybillet fra Danmark til Kenya t/r
Drikkepenge
Drikkevarer
Bemærkninger

Prisbemærkninger:
Priserne er fra-priser (pris pr. person).
Ovenstående priser er lavsæsonpriser.
Rabat til børn i alderen 0 – 17 år. Spørg efter pris.
Der pålægges et pristillæg i perioden i og omkring påsken, jul og nytår. Spørg DANexplore.

Husk at medbringe:
Sovepose, solhat, solcreme, insektspray, varm fleecetrøje, lommelygte, kamera, kikkert og drikkevand.

Overnatningsteder
Antal
Camp/Lodge4
Kort
Din rejsekonsulent

Læs mere om Jens og se hvor i verden han har rejst

Jens Lind

Rejsekonsulent

Læs mere om Rasmus og se hvor i verden han har rejst

Rasmus Nicolaisen

Bureauchef / Partner

Send en forespørgsel på rejsen

Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.

Gratis rejsetilbud (Blå content row)
Nyhedsbrev