Send rejseforespørgsel

Safari i Kenya og badeferie på Mauritius

Længde: 14 dage / 12 nætter  •  Priser fra kr. 19.995,-

Den perfekte kombination af action, eventyr og afslapning i det østlige Afrika

6 dage med fantastiske safarioplevelser i Kenya. Din safari inkluderer unikke naturoplevelser i Amboseli Nationalpark, Lake Naivasha og ikke mindst, berømte Masai Mara.

Rund din rejse af med 5 dages badeferie på paradisøen Mauritus.

Rejsen
Dag-til-dag
Priser
Din rejsekonsulent
Rejsen
Længde på tur:
14 dage/ 12 nætter
Start:
Nairobi
Højdepunkter:

Nairobi – Amboseli Nationalpark – Lake Naivasha – Masai Mara – The Big Five – Overnatning i lodges – Kridhvide sandstrande på bounty og paradisøen Mauritius

Slut:
Mauritius
Priser fra:
DKK 19.995,-
Dag-til-dag
Dag 1: Afrejse fra Danmark - Ankomst Nairobi

Efter ankomst i Nairobi lufthavn bliver du kørt til dit hotel i Nairobi.

Dag 2: Nairobi - Amboseli

Efter morgenmad går turen sydpå, og efter en køretur på ca. 4 timer, ankommer du til turens første stop, Amboseli National Park, som ligger smukt placeret for foden af Kilimanjaro. Amboseli National Park er et af Kenyas bedste safariområder med et rigt og varieret dyreliv, bl.a. en stor bestand af elefanter.
Din base de næste dage er Amboseli Sopa Lodge og her serveres der frokost, inden eftermiddagen byder på turens første safari.
Efter eftermiddagens safari er der middag på lodgen.

Dag 3: Amboseli

Dagen starter tidligt med endnu en safari i Amboseli, hvorefter der serveres morgenmad tilbage i lodgen. Du har nu det meste af dagen på egen hånd, kun afbrudt af frokost. Du kan slappe af ved poolen og herfra nyde den fabelagtige udsigt til Kilimanjaro med den snedækkede top. Sidst på eftermiddagen og inden middagen serveres, venter endnu en spændende safari rundt i nationalparken.

Dag 4: Amboseli - Lake Naivasha

Efter morgenmaden går turen nu videre til Lake Naivasha, hvor du ankommer efter en ca. 5 timers køretur. Lake Naivasha er en stor ferskvandssø med et overfladeareal på 160 km2, hvilket dog kan variere meget afhængig af nedbøren. Ved søen findes et mangfoldigt og varieret fugleliv og desuden, er den også hjemsted for et større antal flodheste.
Du ankommer til Lake Naivasha Sopa Lodge, hvor både frokosten og middagen serveres – eftermiddagen og aftenen er til fri disposition.

Dag 5: Lake Naivasha - Masai Mara

Morgenmaden spises tidligt og forude venter en køretur på ca. 5½ time frem til Masai Mara National Reserve, der ligger i den sydvestlige del af Kenya. Masai Mara naturreservatet og Marafloden, som løber igennem, er opkaldt efter masaierne, som bor i og omkring området. Masai Mara er kendt for sit varierede og mangfoldige dyreliv, et stort antal rovdyr og for at huse “The Big Five” – som er løver, elefanter, næsehorn, bøfler og leoparder. Desuden lægger Masai Mara årligt arealer til et helt specielt naturfænomen, nemlig the Great Migration, hvor op mod 1,5 million gnuer i følgeskab af et stort antal Thompsons gazeller og zebraer, i perioden fra juli til oktober krydser savannen på deres årlige vandring, med rovdyrene lige i hælene. Den årlige migration forbindes oftest med Serengeti, men krydser altså også Masai Mara.
Efter ankomst til Mara Sopa Lodge og frokost, byder eftermiddagen på safari. Om aftenen er der middag tilbage i lodgen.

Dag 6: Masai Mara

Tidlig start på dagen med endnu en safari inden morgenmaden. Alternativt kan du, mod tillægspris, tage på en enestående ballonsafari, hvor du oplever savannen og dyrene oppefra, når ballonen lydløst bevæger sig hen over Masai Mara, mens solen står op. Turen har en varighed af ca. 3 timer og undervejs serveres der champagne-morgenmad i bushen.
Frokosten spises tilbage i lodgen, inden du skal på turens sidste safari om eftermiddagen. Om aftenen serveres middagen i Mara Sopa Lodge.

Dag 7: Masai Mara - Nairobi

Efter morgenmaden går turen nu tilbage til Nairobi. Turen tager ca. 5½ time i bil.

I Nairobi har du endnu en overnatning inden rejsen går videre til paradisøen Mauritius.

Dag 8: Afrejse til Mauritius

Du bliver hentet på dit hotel i Nairobi og kørt til lufthaven, hvor rejsen til Mauritius kan begynde.

Ankomst Mauritius og indtjekning på dit hotel.

Dag 9 - 12: Udforsk Mauritius

Brug dine dage på at udforske Mauritius.

Med sin 330 km lange kystlinje, omkranset af koralrev, er der god plads til vandhunde og strandløver. De bedste strande finder du på nord- og østkysten.

Men Mauritius er ikke kun sand og vand. Det centrale plateau, der gradvist hæver sig fra nordkysten for brat at falde ved sydkysten er omkranset af fire bjergkæder. Det højeste bjerg er 828 meter, så her er vandreruter for alle.

Dag 13: Afrejse fra Maritius
Dag 14: Ankomst Danmark
Priser
Fra priser
Pris pr. person v. 2 voksne i samme værelse
kr. 19.995,-
Prisen er med udgangspunkt i afrejse i maj 2019
Inkluderet i prisen
Flybillet fra Danmark til Kenya og Maritius t/r
Lufthavnstransfer Nairobi t/r
Safariture i Kenya (jf. dag-til-dag beskrivelse)
Entréafgift til parkerne
Indkvartering i dobbeltværelse
Guide/chauffør
Alle måltider på safarien
Ikke inkluderet i prisen
Afbestillingsforsikring
Rejseforsikring
Drikkepenge
Evt. visum udgifter
Transfer på Mauritius
Din rejsekonsulent

Læs mere om Jens og se hvor i verden han har rejst

Jens Lind

Rejsekonsulent

Læs mere om Rasmus og se hvor i verden han har rejst

Rasmus Nicolaisen

Bureauchef / Partner

Send en forespørgsel på rejsen

Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.