Få et tilbud på din rejse

Tilbage til bloggen

Ofte stillede spørgsmål om skirejser til Japan

Alt du skal vide om at stå på ski i Japan

Japan har et væld af fantastiske ski-områder med hver deres formidable skiløb og puddersne. Vi har samlet svarene på de oftest stillede spørgsmål om skirejser i Japan til dig her.

Hvornår er det skisæson i Japan?

I Japan strækker skisæsonen sig fra november til april, og i disse måneder får du det bedsteskiløb. Højsæsonen i Japan er dog fra december til februar, og i den periode er sneforholdene helt perfekte.

Hvordan er sneen i Japan?

Japan er berømt for sit tørre og luftige powder-sne, og sneen falder hvert år i store mængder- så store at du kører i sne til navlen. På en sæson falder der nemlig i omegn af 10 og 15 meter sne, så her er snemængderne helt særlige. Er du typen, der elsker offpisten og dyner af puddersne, så er Japan et ægte sne-paradis.

Hvordan er pisterne i Japan?

Japan er især kendt for sine offpister, og du finder et utal af formidable offpist-nedfarter, men Japan har også gode pister for dig, der foretrækker et præpareret og mere fast underlag. Dog skal du forberede dig på, at de store mængder snefald betyder, at du også kører i dyb sne på de pister, der er præparerede.

En fordel ved de japanske pister er, at der er god plads, og du vil meget sjældent bruge mange minutter på liftkøer. Områderne i Japan ligger desuden tæt, og det er derfor oplagt at kombinere flere af destinationerne i den samme ferie, så du får det maksimale ud af Japans skiparadis.

Læs mere om, hvordan de japanske pisters sværhedsgrader og farvekategorier er her

Hvor i Japan skal du tage hen med børn?

Japan er primært for den erfarne skiløber, der elsker den dybe puddersne, men der findes også japanske skisportssteder, hvor børnene kan boltre sig. Niseko er Japans mest berømte og internationale skiområde, og området har også skiløb for alle. Her er der mange præparerede nedfarter, hvor også børn og begyndere kan nyde skiferien. Rusutsu er et andet område, der gemmer på nedfarter for begyndere, så her kan alle også være med.

Hvilke oplevelser er der for børnene i Japan?

Niseko gemmer på hyggelige og sjove aktiviteter for vinterglade børn. Sæt dig fx til rette i en slæde, der trækkes af rensdyr. Her kan du læne dig tilbage og nyde omgivelserne, mens de smukke dyr fører dig rundt i vinterlandskabet. Skal der lidt mere fart på, kan du prøve snow rafting, hvor du sidder i en slags gummibåd, der trækkes af en snescooter. Her får du vind i håret og måske også et lille sug i maven.

Hvilke oplevelser er der for de erfarne skiløbere i Japan?

I Japan er det den dybe, tørre puddersne, der lokker de erfarne skiløbere til Japan. Her får du nemlig offpist-skiløb i verdensklasse. I Rusutsu gemmer der sig for eksempel udfordrende offpister og tree skiing for de øvede og eksperterne.

Hvad er en Onsens?

En særlig oplevelse i Japan, som du ikke må snyde dig selv for, er de varme kilder Onsens, som er naturens svar på en ”hot tub”. Onsens er varme kilder med nærmest kogende vand. Efter en lang dag på ski, er det en unik oplevelse at sidde i det varme vand, mens sneen daler ned omkring dig.

Kan du stå på sommerski i Japan?

I Japan strækker sæsonen sig kun til slutningen af april, og enkelte steder kan du stå på ski indtil maj.

Kan du kombinere en skirejse til Japan med storby?

Når du rejser på skiferie til Japan, kan du kombinere din skirejse med et besøg i en af Japans pulserende storbyer. Oplev for eksempel Japans metropol Tokyo, hvor du kan udforske byens fascinerende kontraster, der veksler mellem japansk tradition og topmoderne bystemning. Med en kombineret ski- og storbyrejse oplever du Japans traditionsrige kultur, storbyens puls og den snebeklædte natur.

Læs meget mere om dine rejsemuligheder i Japan her

Hvad skal du pakke til en skiferie i Japan?

Hvis du skal på skiferie til Japan anbefaler vi, at du fylder kufferten med skitøj, skibriller og diverse skiudstyr. Det er også godt at medbringe almindelige solbriller og solcreme til de dage, hvor solen står højt på den japanske himmel. Flere af de japanske hoteller har varme kilder (onsens), swimmingpool, spa og wellness, så det er en god ide at tjekke, hvilke faciliteter dit hotel udbyder, så du kan nyde godt af hotellet. Når der skal slappes af på hotellet om aftenen, er det måske tid til et slag terninger eller en god bog. Så medbring også gerne underholdning som gør aftnerne lidt sjovere.

Skal du ud i Japans offpist, er det vigtigt, at du har lavinebipper, sonde, skovl og en førstehjælpskit med. Udstyret kan lejes, hvis ikke du selv vil investere i udstyret.

 

Rigtig god skirejse til Japan!

Du finder alle vores skirejser til Japan her

Få også svar på ofte stillede spørgsmål i forbindelse med skirejser til Canada og USA

2 svar til “Ofte stillede spørgsmål om skirejser til Japan”

  1. Oscar Christian Dahl Pedersen siger:

    Hvad gør man i forhold indkvartering, hvis man skal til Rusutsu, og ikke har det største budget?

    • Benedicte D. de la Cour siger:

      Hej Oscar. En af mulighederne er at booke nu, i god tid, fordi mange hoteller tilbyder ‘book tidlig rabatter’. Ring evt. til mine kollegaer Jens eller Iben, som begge har været der. De vil helt sikkert kunne hjælpe dig. Rusutsu er ikke det billigste område, så et alternativ kunne være at have base i Niseko og så tage lokal transport fra sted til sted.
      /Benedicte, DANexplore

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *